Faderløse børn er ude i kulden
Politiken går skarpt i rette med statsministeriets undersøgelse af retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland er ikke tilbundsgående.
I en debat og analyse af retsstillingen for grønlandske børn, de faderløse børn født i perioden 1950 og frem til 1970'erne, tager man det tunge skyts frem i debatten og antallet af ' juridisk faderløse' børn i Grønland er ukendt.
Statsministeriet har i november iværksat en uafhængig undersøgelse af retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland - efter drøftelse, som det hedder, med Grønlands Selvstyre. Efter kommissoriet skal udredningen beskrive retsstillingen for børn født uden for ægteskab fra 1914 og frem til, men ikke under den grønlandske børnelov fra 1962.
Udredningen skal være af stærkt begrænset omfang på maksimalt 60 sider og er ud over tiden også begrænset til en historisk beskrivelse af overvejelserne og kontakten mellem danske og grønlandske myndigheder.
Udredningen skal derimod ikke undersøge tidligere og gældende regler, heller ikke deres virkning. Der er således grund til at betvivle, om udredningen kan løse de aktuelle problemer, som de ' juridisk faderløse' i Grønland med stigende styrke har påtalt.
Grønland bliver fortsat holdt uden for den internationale proces, som har skabt ligestilling for børn af gifte og ugifte forældre - og udredningen vil ikke føre til bedre retsstilling for de ' faderløse'.
Det Sermitsiaq bringer her, er kun et uddrag af artiklen, der er skrevet af Jens Brøsted og seniorforsker.
De juridisk faderløse i Grønland ønsker ligestilling og identitet. Spørgsmålet er nu, om den undersøgelse, som Statsministeriet har sat i gang, vil være et første skridt på vejen.