Arktis
Facts: Officielt krav på Nordpolen
Danmark og Grønlands krav på Nordpolen overlapper med andre landes krav
I dag cementerede Danmark og Grønland sit krav på kontinentalsoklen ud for Grønlands kyst.
Det sker i forlængelse af et krav på Nordpolen, som de to nationer i fællesskab formulerede i 2014.
Selvom fiskeriet i øjeblikket er delvist fredet omkring Nordpolen, så er der mange penge i spil på sigt, og derfor har også Canada og Rusland kastet sig ind i det diplomatiske og militære magtspil om Nordpolen.
Se kort: Nu gør vi krav på Nordpolen
Læs: Freder alle fisk ved Nordpolen
'En stat har efter Havretskonventionen uden videre adkomst til kontinentalsoklen inden for 200 sømil fra kysten,' hedder det i den internationale konvention (se kort i bunden af artiklen).
Hvis man vil gøre krav på mere end hvad der ligger indenfor 200 sømil, skal det understøttes af særlig dokumentation, der behandles af FN’s Sokkelkommission.
På jagt efter data
Den dokumentation har danske forskere og embedsmænd fra Danmark og Grønland været tralvt beskæftiget med at finde de sidste to år.
Læs: Grønland og Danmark præsenterer Nordpol-krav i New York
Kongeriget Danmark har nu sammen med Grønlands Selvstyre indgivet tre såkaldet delsubmissioner (underkrav) for Grønland til FN’s Sokkelkommission.
Den 15. december 2014 blev den tredje delsubmission for området nord for Grønland indleveret.
- Det drejer sig om et område på ca. 895.541 km2 uden for 200 sømil fra Grønlands nordlige kyst. De to foregående delsubmissioner for Grønland var henholdsvis området syd for Grønland (ca. 114.929 km2) i juni 2012 samt området nordøst for Grønland (ca. 61.913 km2) i november 2013, skriver Udenrigsministeriet.
Flere interesser i spil
Som nævnt er vi ikke de eneste, der gerne vil have fingrene i territoriet nord for os. Og det gælder også havområdet syd for Grønland.
Der er overlap mellem statens krav syd for Grønland og Islands submission fra 2009 samt Canadas delsubmission fra 2013.
Der er også overlap mellem statens krav nordøst for Grønland og Norges krav fra 2006. Og så er der det mest kendte overlap mellem statens krav nord for Grønland og Norges krav fra 2006 og Ruslands krav fra 2015.
Læs: Ekspert: Dansk-grønlandske Arktis-krav har gode chancer
Nu kommer der formodentlig en årrække med omfattende dokumentationsarbejde fra de andre stater, som også skal behandles af Sokkelkommissionen i New York.
- Det er derfor vanskeligt at forudsige, hvornår behandlingen af Kongerigets krav går i gang. Selve behandlingen vil kunne vare flere år, skriver Udenrigsministeriet.
Læs mere her
- Efter behandlingen i Sokkelkommissionen vil det være op til de relevante kyststater med overlappende krav at forhandle afgrænsningsaftaler.
Interesserede kan følge den videnskabelige baggrund på kontinentalsokkelprojektets hjemmeside.
Læs på A76.dk: Sammendrag af projektet