Evaluer stop af tax-free

Bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq vil vide hvor meget landskassen indtil videre har fået ud af at lukke indførsel af toldfrie varer

Bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq ønsker, at gennemrejsende til og fra København kan købe toldfrie varer i Kangerlussuaqs lufthvn. Foto: Leiff Josefsen

Forbuddet om at indføre alkoholholdige varer og tobak har i følge bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq betydet, at seks personer måtte opsiges og halvering af indtægterne fra salg af toldfrie varer.

- Vi vil derfor høre hos naalakkersuisoq for finanser Maliina Abelsen, hvor meget landskassen har fået ud af at forbyde indførselen af toldfrie varer til Grønland, skriver formand for bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq Albricht Kreutzmann, på vegne af resten af bestyrelsen.

Den daværende nalakkersuisoq Palle Christian argumenterede for indførselen af forbuddet, at landskassen ville få 25 millioner kroner ekstra fra afgifter fra tobak og alkoholholdige drikke.

- Pilersuisoqs Tax-Free-butik i Kangerlussuaq var indbringende for Pilersuisoq og den gav fast arbejdsplads. Det er noget vi har stort behov for her i landet. Derfor ønsker vi (bygdebestyrelsen, red.) at Pilersuisoqs Tax-Free-butik bliver til en fuldstændig butik igen, skriver Albricht Kreutzmann.

Powered by Labrador CMS