Evakuerede

De evakuerede skal spredes ud i byer og bygder

Indbyggerne fra Nuugaatsiaq og Illorsuit skal i den nærmeste fremtid beslutte sig for, om hvor de gerne vil flytte hen, da det ikke er muligt at komme hjem til deres bygder på nuværende tidspunkt

Kim Kielsen
Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S), holder pressemøde, om hvad de gør med de evakuerede fra Nuugaatsiaq og Illorsuit

Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S), holdt pressemøde i dag, torsdag, med borgmester i Qaasuitsup Kommunia, Ole Dorph (S) og forvaltningschef i kommunen, Sivso Dorph, på telefonen, om hvordan situationen er for de evakuerede, efter flodbølgen i Uummannaq-området.

Kim Kielsen fortæller, at han sammen med beredskabskommissionen og geologerne har holdt informationsmøder med de evakuerede fra Nuugaatsiaq og Illorsuit tidligere på ugen.

Vil komme videre
- Vi forklarede at det ikke er forsvarligt, at komme hjem til bygderne, da der er stadig fare for endnu et fjeldskred. Og de må forberede sig på, at flytte midlertidigt til et andet sted, siger Kim Kielsen under pressemødet.

Han fortæller, at de evakuerede har forståelse for beslutningen, og at der var lettelse blandt dem.

- De har et ønske om at komme videre, siger Kim Kielsen (S).

Har ikke plads i Uummannaq-området
Borgmesteren i Qaasuitsup Kommunia, Ole Dorph (S), fortæller at mange af de evakuerede helst vil blive i Uummannaq-området. Men der er lige nu mangel på boliger.

- Vi har undersøgt hvor mange ledige boliger der er i Uummannaq-området, og der er slet ikke nok, siger Ole Dorph.

Naalakkersuisut og Qaasuitsup Kommunia undersøger nu, hvor der er plads til indbyggerne fra Nuugaatsiaq og Illorsuit. Formanden for Naalakkersuisut nævner blandt andre Disko Bugt-området og bygderne ved Upernavik som muligheder.

Kim Kielsen gør det klart, at flytningen af indbyggerne fra de to bygder skal ske efter deres ønske.

Må snart beslutte sig
Da de fleste evakuerede fra de to bygder er nu i forskellige kollegier og skoler i Ilulissat, Aasiaat og Uummannaq, må de snart beslutte sig for, hvor de ønsker at flytte inden skoleåret starter i slutningen af juli.

Formanden for Naalakkersuisut har gjort det klart for de evakuerede, at de ikke skal være tilbageholdende med deres ønsker. Og understreger, at de allesammen skal hjælpes lige, uanset hvad deres job er.

- Det er meget vigtigt, at de hurtigst muligt skal tilbage til en normal hver dag, siger Kim Kielsen (S), og understreger, at det vigtigste er, at hjælpe de evakuerede som alle har haft en traumatisk oplevelse.

Byggeri til næste år
Når de evakuerede fra Nuugaatsiaq og Illorsuit er kommet til de steder, som de gerne vil hen til, vil Naalakkersuisut og Qaasuitsup Kommunia sørge for, at bygge boliger i de steder indbyggerne ønsker. Og det forventes at byggeriet kan begynde til næste år, da boligerne ikke kan blive bygget færdige i år.

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen oplyser, at de evakuerede er i alt 151 personer, 74 personer fra Nuugaatsiaq og 77 personer fra Illorsuit.

Se alle historierne om flodbølgen i Uummannaq-området her

Powered by Labrador CMS