Oprindelige Folk

EU vil have mere dialog med folk i Arktis

- Det er yderst vigtig at have en åben dialog med oprindelige folk i Arktis, særlig i disse år, hvor området er i forandring, siger EU-kommisæren for maritime anliggender og fiskeri. ICC er optimistisk

-kommisæren for maritime anliggender og fiskeri Maria Damanaki EU

- De oprindelige folk må have et fremtrædende stemme i alle debatter om Arktis.

Det sagde EU-kommissær for maritime anliggender og fiskeri Maria Damanaki i sin åbningstale på konferencen ’Arctic Indigenous Peoples Dialogue’ fredag 18. oktober i Bruxelles.

- Alle forandringer i Arktis, både gode som dårlige, vil først og fremmest mærkes af folk, der lever der. Så det er kun logisk, at de arktiske folk skal have en fremtrædende stemme i alle debatter om Arktis, sagde kommissæren videre.

Den græske EU-kommissær understreger dog, at der altid er forskellige meninger, og derfor er det vigtigt at have en åben dialog.

- EU’s nuværende aktiviteter i Arktis er vidt forskellige. Lige fra iværksætter-projekter til forskning i sundheden blandt de arktiske folk er vi involveret i, sagde Maria Damanaki.

Kommissæren fortalte, at EU investerer 380.000 euro på et projekt, Indigee 2, hvor man prøver at rejse en forretning, der er baseret på de oprindelige folks værdier, og som vil fremme iværksætterkulturen blandt de unge.

Projektet har kørt de sidste par år hos samerne i Sverige, Finland, Norge og Rusland.

Forskningsprojekt i Arktis
Maria Damanaki fortalte også om EU’s forskningsprojekt til 3,5 millioner euro. Projektet har sat fokus på miljø, klimaforandringer og sundheden i Arktis og har kørt siden 2009. Blandt andet er Aarhus Universitet involveret i projektet.

- Vores mål er at vise vores engagement i Arktis , men frem for alt for at lære fra de oprindelige folk. Og der er en masse, som vi EU-politikerne stadig er nødt til at lære om regionen og de mennesker, der bor der, forklarer Maria Damanaki.

ICC er optimistisk
Oprindelige folk fra Arktis deltog. ICC fra Canada og Grønland var ligeledes til stede.

- ICC sætter pris på at deltage i dette møde, og hilser denne opfordring til dialog fra kommissær Damanaki velkommen. Med en tæt og jævnlig dialog vil vi lettere kunne undgå fejl og misforståelser og sikre de oprindelige folks inddragelse i disse tider med overvældende fokus på Arktis, siger Parnuna Egede fra ICC.

Powered by Labrador CMS