Gå til hovedindhold

Erstatningsboliger til tsunamiramte familier overdraget

De familier, der blev evakueret fra de to bygder, Nuugaatsiaq og Illorsuit, kan nu se frem til erstatningsboligerne, der nu er overdraget fra Selvstyret til Avannaata Kommunia.

Borgerne i bygderne Illorsuit og Nuugaatsiaq blev evakueret efter en voldsom jordskred ved Karrat-fjorden forårsagede en kraftig tsunami i Uummannaq-fjorden for to år siden. Fire mennesker mistede livet.

Nu kan borgerne i de nævnte byer se frem til at kunne flytte til de permanente boliger, som Selvstyret har bygget til dem.

Det skriver borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen (S) i en pressemeddelelse.

De første familier flytter ind

Selvstyret har bygget i alt 40 huse til de familier, der er evakueret. Husene er fordelt i fire steder:

  • Uummannaq: 31 huse
  • Ukkusissat: 3 huse
  • Saattut: 2 huse
  • Ikerasak: 4 huse

To af de 40 familier, der kan forvente at få en erstatningsbolig kan flytte i dag, den 19. juli. De resterende huse forventes indflytningsklare til efteråret.

- At have adgang til en bolig er afgørende for at have en tryg tilværelse, derfor er jeg meget glad for at kunne overdrage boligerne på vegne af kommunalbestyrelsen til katastroferamte, lyder det var borgmesteren.

Hele opførelsen herunder projektering, byggeledelse og byggemodningen udgør en værdi af omkring 110 millioner kroner. Heraf udgør boligerne en værdi på 89 millioner kroner.

Boligerne er underlagt lovgivningen om lån til medbyggerhuse.

- Men da Selvstyret ikke administrerer boliger, har det været nødvendigt at finde en løsning, hvis husene skal bruges til formålet, lyder det i en pressemeddelelse.

Selvstyret har derfor overdraget boligerne til Avannaata Kommunia, der nu råder over administrationen af boligerne

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER