Erkender problemer i restaurationsbranchen

Ligesom i andre brancher findes der også brodne kar i restaurationsbranchen, siger Jørgen Pedersen fra Nuuk Café

Ligesom i andre brancher findes der også brodne kar i restaurationsbranchen, siger Jørgen Pedersen fra Nuuk Café. Arkivfoto: Leiff Josefsen

- Jeg er bekendt med, at der er nogle steder, hvor arbejdsgiveren går meget hårdt til udenlandsk arbejdskraft. Og uanset måden og graden så er det noget skidt, hvis nogle arbejdsgivere forsøger at tryne nogle medarbejdere. Det er helt klart synd for dem, det går ud over.

Sådan fastslår Jørgen Pedersen fra Nuuk Café, der afviser, at problemet også skulle være gældende i hans virksomhed, hvilket han forklarer i ”Arbejdsgiver: Vores asiater bor ganske udmærket”.

- SIK-formand Jess G. Berthelsen siger, at han undrer sig over, hvordan asiater, der arbejder på hoteller og restauranter i Nuuk, bor, når boligmanglen i Nuuk er så stor, som tilfældet er. Hvordan har du det med, at han på den måde stempler nogle folk, som er kommet her til landet for at arbejde?

- Jeg synes ikke, Jess G. Berthelsen stempler dem (asiatere, red.), men han stempler vel nærmere de arbejdsgivere, der ikke har ordentlige personaleforhold. Og her er jeg enig med ham. Der sker desværre nogle ting nogle steder, siger Jørgen Pedersen, der står i spidsen for en virksomhed, der beskæftiger 105-110 medarbejdere fordelt på otte restauranter og beværtninger i Nuuk, og hvor den samlede andel af hans asiatiske medarbejdere udgør knap 26 procent af staben.

Læs også "Jess G.: Hvor bor asiaterne?"

Læs "Jess G.: Det skærer lidt i øjnene"

Læs "GA giver systemet skylden"

Læs "Jørgen Pedersen: Debat er ren følelsesporno"

Powered by Labrador CMS