Erik Jensen: Siumut skal ikke mistænkeliggøres for hash
Siumuts formand Erik Jensen vil ikke kommentere på, om Minik Høegh-Dam eller Qarsoq Høegh-Dam er på vej til at blive ekskluderet af partiet på grund af deres hash-sager. Man der er nultolerance for hash i partiet, understreger han.

Partiformand Erik Jensen (S) vil ikke kommenterer på, om der stadig er plads i Siumut til brødrene Høegh-Dam.
Minik Høegh-Dam, som fik flest personlige stemmer af Siumuts kandidater i Avannaata Kommunia og stod til at blive borgmester og broderen Qarsoq Høegh-Dam, der nu er blevet valgt ind i Inatsisartut.
- Først og fremmest vil jeg sige, at vi har nultolerance for hash. Vi lever under magtens tredeling, og vi arbejder ud fra de rammer. Siumut og ledelsen skal ikke mistænkeliggøres af kandidaters private forhold, siger Erik Jensen til Sermitsiaq.AG
Minik Høegh-Dam er i marts måned blevet frifundet i en sag om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer af kredsretten, men anklageren i sagen har anket dommen til landsretten. Dermed er den ikke endeligt afgjort endnu.
Qarsoq Høegh-Dam er i 2019 blevet idømt en bøde på 1.500 kroner for besidelse af hash, hvor han også fik konfiskeret 49 gram hash.
Partiformanden for Siumut siger, at han sammen med bestyrelsen altid vil tage den beslutning der er bedst for partiet.
- Hvis det skal have konsekvenser, er vi altid klar til at tage den bedste beslutning for partiet, da vi lever under loven, lyder det fra Erik Jensen.