Gå til hovedindhold

Erik Jensen ønsker fast-track ordning for udenlandsk arbejdskraft

Naalakkersuisoq for arbejdsmarked har drøftet mulighederne for hurtigere sagsbehandling af opholds- og arbejdstilladelser med den danske udlændinge- og integrationsminister

Det skal være hurtigere for virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft til landet. En såkaldt fast-track ordning, som ligner den, som Færøerne har, er derfor en nærliggende mulighed, mener naalakkersuisoq for råstoffer og arbejdsmarked, Erik Jensen (S).

Den mulighed har han netop drøftet med udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (Soc).

LÆS OGSÅ: Erik Jensen vil have sat turbo på arbejdstilladelser

Den færøske ordning betyder, at virksomheder på områder med lav ledighed kan forhåndsgodkendes, hvis de i øvrigt lever op til nogle betingelser om lønforhold og lignende. Det betyder, at de nye medarbejder kan starte i virksomheden mens sagsbehandlingen stadig foregår. Erik Jensen kunne tænke sig en tilsvarende ordning til behandling af opholds- og arbejdstilladelser i tilpasset form, så væksten i Grønland ikke bliver bremset på grund af mangel på arbejdskraft.

- Mattias Tesfaye var generelt meget forstående overfor Grønlands situation, og der blev truffet aftaler med embedsværket om nærmere kontakt, så man kunne komme i gang med at se på, hvordan forholdene kan forbedres konkret, hedder det i en pressemeddelelse fra departementet for råstoffer og arbejdsmarked.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER