– Vi skal ikke frede blot for fredningens skyld

På fåreholderstedet Inneruulaliks marker i Sydgrønland ligger ni nordboruiner, og der må i henhold til fredningsloven ikke ske forstyrrende aktiviteter indenfor to meter af de norrøne fortidsminder.

– Ruinerne står i vejen for det daglige arbejde, fordi vi hele tiden skal tage hensyn til fredningslovens bestemmelser om at holde afstand omkring de ni steder. Det er især besværligt på de skrånende marker, hvor det i forvejen er vanskeligt at køre med landbrugsmaskinerne, siger stedets fåreholder Piitaq Lund til Sermitsiaq.

Alle jordfaste fortidsminder, som kan dateres før år 1900, er automatisk fredede ifølge lov om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder.

Piitaq Lund understreger, at han ikke er imod fredning, men han er imod alle unødvendige bevarelser.

– Hvis man vil bevare og frede et fortidsminde, skal man også vise interesse for dét, som man vil beskytte. Det gælder også nordboruinerne på vore marker, som arkæologer ikke bare skal frede automatisk, men undersøge for deres historie, siger Piitaq Lund.

Fåreholderstedet Inneruulalik blev grundlagt i 1946 af Piitaq Lunds farfar, Dolfi Lund. Uden en konkret bevaringsplan er det tydeligt, at mange års landbrug og klimaændringer langsomt, men sikkert nedbryder nordruinerne.

– Det kan måske synes fristende at fjerne ruiner eller andre kulturminder, der umiddelbart er i vejen for udvikling her og nu. Vi skal dog huske, at vi fjerner det for altid - der er ingen fortrydelsesret, siger Grønlands Naionalmuseums souschef, museumsinspektør Christian Koch Madsen til Sermitsiaq.

– Og hver gang vi graver eller undersøger et kulturminde, lærer vi faktisk noget nyt om historien. Men selvfølgelig kan vi ikke undersøge alt på én gang; det er for tidskrævende og dyrt. Så oftest er den bedste løsning at bevare kulturminderne, som de blev efterladt af tidligere tiders folk. Så kan vi stadig nyde og lære af dem i fremtiden, også de kommende generationer.

Investér i fredede områder

Grønlands Nationalmuseum har til opgave at bevare fredede kulturminder, men også at frede og bevare andre steder, hvor der er historiske spor af national eller lokal vigtighed og betydning.

Grønlands Nationalmuseum gennemførte i 2020 historiske undersøgelser og arkæologiske besigtigelser på amerikanernes forladte baser i Sydgrønland. I en efterfølgende rapport kom museet med sine anbefaling: Radiostationen Camp Corbett, tæt ved fåreholderstedet Kiattut, skal ryddes fuldstændigt, mens forsvarsanlægget Artillery Point, tæt ved fåreholderstedet Inneruulalik, får lov at stå uberørt som et varigt minde om en dramatisk periode i Grønlands historie.

Men Piitaq Lund finder det for letkøbt at efterlade Artillery Point, som det står i dag.

– Hvis Grønlands Nationalmuseum virkelig vil bevare forsvarsanlægget, skal museet også investere i Artillery Point og dets historie. Ellers må stedet ryddes som andre forladte baser fra amerikanertiden, siger Piitaq Lund.

Grønlands Nationalmuseum afviser kritikken.

– Camp Corbett og Artillery Point er netop to eksempler på, at vi laver en afvejet, faglig vurdering, siger Christian Koch Madsen.

Begge steder er anlæg af historiske betydning fra 2. Verdenskrig og den efterfølgende koldkrigsperiode, hvor Grønland forandrede sig hurtigere end nogensinde før.

– Vi mener dog, at på ingen af stederne er de militære rester af en sådan bevaring, at de direkte bør fredes; ellers havde vi startet en fredningssag. I stedet har vi dokumenteret det, som var tilbage, og derefter kommet med vore anbefalinger, siger Christian Koch Madsen. (Se faktaboxen).