Vi har et godt samarbejde
med de lokale turistoperatører
De største
turistvirksomheder i
Ilulissat genkender ikke
den seneste tids kritik
om påstået manglende
samarbejdsvilje med de
lokale turoperatører
– Den seneste tids debat om påstået
manglende samarbejde er en kedelig
udvikling. Vi er også her for at tjene penge
til landet og samfundet og vi skaber
beskæftigelse hele året rundt, og det kan
kun være en sundt for erhvervslivet her,
siger Morten Nielsen, som er konstitueret
direktør i World of Greenland og Hotel
Arctic.Privatfoto
ArneMølgaardFreelance Journalist
Offentliggjort
Det har i de senere år gentagende gange slået gnister mellem de lokale turistoperatører og de største turismevirksomheder, som er Topas Explorer Group, herunder også Disko Line, Albatros Arctic Circle og World of Greenland i Ilulissat og nu er kritikken nået nye højder den seneste tid fordi, at den nye turismevirksomhed Ilulissat Excursions ApS, som ejes af ni lokale turoperatører, mener, at de store virksomheder bevidst undlader at samarbejde med de lokale turoperatører.
Men de benævnte største turismevirksomheder kan slet ikke genkende kritikken, som til gengæld mener, at der er et godt samarbejde med de lokalbaserede virksomheder i Grønlands største turistby.
Det har i de senere år gentagende gange slået gnister mellem de lokale turistoperatører og de største turismevirksomheder, som er Topas Explorer Group, herunder også Disko Line, Albatros Arctic Circle og World of Greenland i Ilulissat og nu er kritikken nået nye højder den seneste tid fordi, at den nye turismevirksomhed Ilulissat Excursions ApS, som ejes af ni lokale turoperatører, mener, at de store virksomheder bevidst undlader at samarbejde med de lokale turoperatører.
Annonce
Men de benævnte største turismevirksomheder kan slet ikke genkende kritikken, som til gengæld mener, at der er et godt samarbejde med de lokalbaserede virksomheder i Grønlands største turistby.
Genkender ikke kritikken
Morten Nielsen som er konstitueret direktør i World of Greenland og Hotel Arctic kan ikke genkende kritikken fra de lokale.
- Vi har igennem flere år haft et godt samarbejde med de lokale operatører, derfor er jeg også lidt overrasket i kritikken, der er kommet på det seneste om manglende samarbejde. Vi sælger ture for omkring ti millioner kroner, så derfor er jeg lidt ked af denne debat.
- Nu har vi trods alt været etableret heroppe i mange år og hvert år sætter vi vores udflugter og ture ud i licitation, og der sætter vi forskellige krav herunder om sikkerhedskrav og kvalitetskrav og den får alle turoperatører tilsendt, også er det jo frit for at give et bud på disse ture.
- Jeg tror, at denne kritik er opstået fordi, at man nu mener, at man er klar til at gå ud og producere disse ture selv udenom os, siger han.
Eqi skaber splid
I forbindelse med at Air Greenland købte Topas Explorer Group ud af World of Greenland i 2021, indgik parterne en bunden aftale om at World of Greenland skulle benytte sig af Disko Line i forbindelse med ture til campen i Eqi, og aftalen udløber ved udgangen af dette år, hvorefter turene til Eqi kommer i udbud. Men der er krav på om størrelsen af fartøjer og bådtyper, når man skal sejle til Eqi, som er meget isfyldt farvand.
- Når man skal til Eqi giver det rigtig god mening, at man har store fartøjer, der kan tage mere end 12 passagerer ad gangen, lige nu er det kun Disko Line der har den slags skibe.
- Vi kan ikke bruge de mindre bådtyper af sikkerhedsmæssige årsager, og der også kunder som er bange for at sejle i den slags fartøjer, men de lokale aktører er måske interesseret i at investere i et større skib.
- Der er ingen der bliver holdt udenfor, men det bliver formentlig ikke alle, der kan byde på turene, siger han.
Han understreger, at de er leverandører for rejsebureauer, og de har også nogle sikkerhedskrav til turene, eksempelvis til Eqi, som kræver, at man har større fartøjer.
Han tror ligeledes ikke at der er nogen af de lokale turoperatører, der kan undvære World of Greenland, Topas Travel, Disko Line eller Albatros Travel fordi de, ifølge ham, trods alt skaber aktivitet i byen.
Racistiske toner
- Man jo forestille sig at der er en parade af racistiske toner i det her, men vi er fastboende her og det gør vi med glæde, så jeg synes at det er en kedelig udvikling.
- Det er også noget pjat at sige når Jan Cortsen (direktør i Ilulissat Excursions ApS, red.) siger, at de tager en lille del af restparti af turisterne som kommer til Ilulissat, for det er ikke os der bestemmer, hvad kunderne vil have, men der bliver sat nogen krav til de leverancer som kunderne vil have, siger Morten Nielsen.
Udover samarbejdet med de lokale bruger World of Greenland også Disko Line og Albatros Travel blandt andet fordi de har de store passagerfartøjer. Virksomheden benytter også Unique Tours til eksempelvis sejladser til Iliminaq.
- Så vi samarbejder med alle dem vi kan, og der er ingen af os der har glæde ved at modarbejde hinanden, siger direktøren.
World of Greenland beskæftiger omkring 40 personer i sommersæsonen, hvoraf omkring op mod 25 af dem er hentet udefra. Selvom der bliver slået stillinger op, er der ifølge Morten Nielsen ingen der kan skaffe al arbejdskraft lokalt.
- En ting jeg også gerne vil have fremhævet er, at der går et rygte om, at de guider der kommer udefra ikke betaler skat. Vi betaler skat for alle dem der arbejder i vores virksomhed, understreger Morten Nielsen.
Ifølge ham samarbejder World of Greenland med Authentic Greenland, Unique Tours, Ilulissat Water Tours, Dogsled academy, Wonderful Ilulissat, Ilulissat Local Guide og Disko Line Explorer.
Plads til alle
Noelle Simoud, som er operation manager i Topas Explorer Group mener, at der er plads til alle indenfor turismeerhvervet i Ilulissat.
- Det er altid vores formål at øge samarbejdet med de lokale turoperatører. Vores udbud i Disko Line Explorer er begrænset, og når de turisterne ønsker at opleve noget andet henviser vi dem til de lokale operatører.
- Vi ønsker derfor et større og tættere samarbejde med de lokale i den nærmeste fremtid så vi kan byde turisterne på flere forskellige turoplevelser, siger hun.
Topas Explorer Group og Disko Line har den samme ejerkreds, hvorfor de af den grund samarbejder med hinanden.
Op mod 70 procent af virksomhedens ansatte om sommeren kommer udefra, hvilket ifølge Noelle Simoud skyldes, at de ikke kan hente al arbejdskraft lokalt.
Samme vilkår
Troels G. Kristiansen, som er administrerende direktør i Albatros Arctic Circle Ilulissat og Hotel Hvide Falk, understreger, at de er et grønlandsk selskab med cvr-nummer i Avannaata Kommunia, og at de kæmper lidt på samme vilkår som de andre, og at de samarbejder med de lokale der, hvor de kan.
Albatros Arctic Circle Ilulissat og Hotel Hvide Falk beskæftiger omkring 65 medarbejdere og omkring halvdelen af dem bliver hentet udefra.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.