Vejret driller i Nuuk

Stemningen var euforisk, da lufthavnen i Nuuk blev åbnet for atlantflyvningerne den 28. november sidste år.

Efter mange års omvej via Kangerlussuaq kunne man nu flyve direkte mellem udlandet og den grønlandske hovedstad.

Folk – især i Nuuk – så ind i en fremtid med billig og nem adgang til udlandet. Billigere og flere ferier – og erhvervslivet så frem til øget samhandel og forretninger med udlandet.

I nogle dage gik alt også efter forventningerne – og alle havde tilsyneladende helt glemt, at flyvning i Grønland altid har vejret og klimaet som blind passager. En tidstabel i Grønland kan aldrig blive andet end en hensigtserklæring.

Så jubelen lagde sig brat, da de første aflysninger indfandt sig. Et kort sekund havde man glemt alle diskussionerne forud for anlæggelsen af den nye landingsbane. For det havde ikke skortet på advarsler i debatten. En lufthavn i Nuuks til tider voldsomme kystklima ville uvægerligt påvirke regulariteten i forhold til det stabile fastlandsklima i Kangerlussuaq.

Tuukkaq vendte om

Helt galt gik det den 2. og 3. januar, hvor Tuukkaaq måtte vende om umiddelbart inden landingen i Nuuk. Det blev en lang flyvetur tilbage til udgangspunktet i København. 10 timer i luften er lang tid – især for børnefamilier med utålmodige poder på flyveturen. Og temmelig ærgerligt, når man nu var så tæt på Nuuk at man kunne se landingslysene i den nye lufthavn til to milliarder kroner.

Tuukkaaq måtte vende om, fordi landingsbanen var glat. Så da der den 6. januar var udsigt til endnu en dag med isslag på landingsbanen i Nuuk, valgte Air Greenland for en enkelt dag at flytte atlantoperationen til Kangerlussuaq igen.

Det fik alle ”mandagspiloterne” op af stolen. Blandt andet modtog Sermitsiaq flere mails, hvor læserne gav udtryk for, at man burde have lagt en form for gulvvarme i landingsbanen – og en enkelt læser foreslog også, at man monterede en jetmotor på en trailer for at smelte isen på landingsbanen.

Det var ellers ikke fordi, at Greenland Airports ikke var forberedt på situationen med isslag i Nuuk, mener selskabet selv. Den 6. januar forsøgte Greenland Airports at forklare situationen og afviste kritikken:

”Årsagen er særlige vejrforhold, der danner isslag på banerne næsten lige så hurtigt, som vi kan nå at fjerne det. Selvom vores dedikerede teams arbejder på højtryk – og også om natten. I den situation er det ikke sikkert at lade de store fly lande eller lette”, skrev Greenland Airports på Facebook og fortsatte:

Særlige vejrforhold

” Vores lufthavne er udstyret med moderne udstyr til banerydning, kører med fuld bemanding og anvender de mest effektive, godkendte afisningsmidler. Alligevel er det desværre et vilkår, at særlige vejrforhold kan hindre eller begrænse flytrafik.

Dertil kommer, at banen og materiellet i Nuuk er nyt, og der er stadig erfaringer og rutiner, der skal indarbejdes og læres.

For eksempel har vi i den seneste periode brugt mere afisningsmiddel end forventet. Det har udfordret beholdningen af de mest effektive midler og er med til at komplicere situationen i samspil med det ekstraordinært svære vejr, vi oplever i disse dage.”

Vi skal lære

Sermitsiaq har bedt kommunikationschefen i Greenland Airports, Mikkel Bjørnø Lund, om at uddybe denne forklaring.

Vi ville gerne vide mere konkret, hvad Greenland Airports gør for at forhindre is på banen – og også gerne høre lidt om, hvilke kemiske midler, der bruges, og om der er risiko for miljøet, når lufthavnen bekæmper is på landingsbanen samt ikke mindst, hvor mange dage med dårligt vejr, der kan klares. Vi finder det foruroligende, at Greenland Airports selv erkender, at der er brugt mere afisningsmiddel end forventet.

- Vores lufthavne er udstyret med moderne udstyr til banerydning, kører med fuld bemanding og anvender de mest effektive, godkendte afisningsmidler. Alligevel er det desværre et vilkår, at særlige vejrforhold kan hindre eller begrænse flytrafik, siger Mikkel Bjørnø Lund i et skriftligt svar til Sermitsiaq.

- Dertil kommer, at banen og materiellet i Nuuk er nyt, og der er stadig erfaringer og rutiner, der skal indarbejdes og læres.

- For eksempel brugte vi i begyndelsen af januar mere afisningsmiddel end forventet. Det har udfordret beholdningen af de mest effektive midler og er med til at komplicere situationen i samspil med det ekstraordinært svære vejr, vi oplevede dengang.

- Greenland Airports bruger udelukkende godkendte kemikalier til at bekæmpe is på banerne. Der bruges de samme typer kemikalier på alle lufthavne i Grønland.

- Vi bruger kun den nødvendige mængde kemikalier på banerne for i den aktuelle situation at kunne optø isen på banen. Der bruges årligt flere tons på alle baner i Grønland.

Departementet har godkendt

Mikkel Bjørnø Lund ønsker ikke at oplyse, hvor store mængder kemikalier, der er brugt under januars isslag, men der er ingen grund til at være bekymret for miljøet, mener han. Lufthavnsselskabet har en godkendelse fra Naalakkersuisut til brugen af kemikalierne.

- Vi kan ikke oplyse om et konkret forbrug og pris. Det varierer og afhænger af de lokale vejrforhold, temperaturer, luftfugtighed, nedbørsmængder og -typer.

- Brug af kemikalier på vores baner er betinget af en miljøgodkendelse fra Departementet for miljø. Departementet har vurderet den aktuelle brug, og vurderet denne som værende acceptabel for det omkringliggende miljø, lyder det fra Greenland Airports kommunikationschef.

Sermitsiaq har forelagt oplysningerne fra Greenland Airports for ingeniørforeningen IDAs ekspert i fly-sikkerhed Paul Hulme Harrison.

- Det mest brugte middel mod isslag i lufthavne er Urea, som er en kvælstofforbindelse, der virker lidt på samme måde som salt, men som ikke skaber korrosion på flyene, forklarer Paul Hulme Harrison.

- Det er en dyr løsning, men anvendt rigtigt også ganske effektiv. Men det er kompliceret at anvende Urea, for det er meget vigtigt med timingen. Det skal spredes på det helt rigtige tidspunkt ganske kort før landingen, så det er er ikke noget, man bare lige gør.

- Det tager tid og kræver masser af data om vejrliget både i lufthavnen og omgivelserne. Det skal læres – og det tager tid at opbygge en organisation. Som sagt er det ikke noget, man bare lige gør.

Ingen faktura

Selv om vejret kan drille i Nuuk, skal flyselskaberne ikke betale ekstra for at lande i lufthavnen, selv om mandskabet har arbejdet i timevis forud for landingen, oplyser Mikkel Bjørnø Lund.

- Flyselskaberne betaler ikke ekstra for is-bekæmpelse eller rydning af baner og pladser. Flyselskaberne betaler startafgifter som også dækker omkostningerne til banerydning.

- Hos Greenland Airports er flyvesikkerheden det vigtigste, og den går vi aldrig på kompromis med, så det er ikke muligt for flyselskaberne at kræve erstatning, hvis banen eventuelt er lukket, oplyser Mikkel Bjørnø Lund.