Inuit
Ataqatigiit taler i denne valgkamp om, at vi skal etablere et nationalt mineselskab i Grønland.
Et mineselskab, der kan
sikre os mere erfaring, så vi kan være med til at udvikle branchen, nu hvor vi
også har en råstofskole.Siumut har
efterfølgende givet udtryk for, at de også bakker op om et nationalt
mineselskab, så Grønland kan tjene mere på råstofferne.
Inuit
Ataqatigiit taler i denne valgkamp om, at vi skal etablere et nationalt mineselskab i Grønland.
Et mineselskab, der kan
sikre os mere erfaring, så vi kan være med til at udvikle branchen, nu hvor vi
også har en råstofskole.Siumut har
efterfølgende givet udtryk for, at de også bakker op om et nationalt
mineselskab, så Grønland kan tjene mere på råstofferne.
Men er der brug for et nationalt mineselskab? Og hvilke erfaringer har vi med nationale mineselskaber?
Konkurs i 2015
Det har vi spurgt tidligere direktør for
mineefterforskningsselskabet NunaMinerals’ Ole Christiansen om.
NunaMinerals blev etableret af Hjemmestyret i 1998 og havde primært fokus på
efterforskning efter guld, sjældne jordarter, wolfram, nikkel, kobber og
platinmetaller. I 2001 blev selskabet delvist privatiseret, men i 2015 måtte NunaMinerals
kaste håndklædet i ringen og erklære sig konkurs.
Efterfølgende
blev det op til det selvstyreejede Greenland Venture - der i 2022 fusionerede
med Greenland Holding og Innovation Greenland og blev til Nalik Ventures - at
investere i relevante mineselskaber, så Grønland har en mindre ejerandel i
nogle af råstofprojekterne i Grønland. Nalik Ventures har blandt andet
investeret i Amaroq Minerals, Hudson Resources, Bluejay Mining og Greenland
Anorthosite Mining.
Svært marked
Ole Christiansen medgiver, at man godt kan etablere et nyt nationalt
mineselskab, men at det skal gøres, uden at politikerne ryster for meget på hånden.
For markedet for metaller og mineraler er cykliske, og der vil være perioder
med stor opmærksomhed og perioder med mindre opmærksomhed.
– Lige nu er der en god interesse fra investorer. Om nogle år, så falder
interessen igen. Dette skal ses i lyset af, at det tager lang tid at finde og
udvikle nye mineprojekter. De første indikationer på guld i Nalunaq fik vi i
1984. De første fund på fast fjeld var i 1992, og minen kom først ordentligt i
gang i 2005. Altså en rytme på omkring 20 år, fortæller Ole Christiansen.
Opture og
nedture
Derudover
påpeger Ole Christiansen, at markedscyklus og funds-cyklus ikke nødvendigvis hænger
sammen.
– Det vi leder efter i dag, vil måske være relevante som nye miner på et skævt
tidspunkt i forhold til markedet. Dette skete for eksempel for selskabet
Platinova, som fandt Citronen Fjord-forekomsten omkring 1992. Selskabet borede
mere end 30.000 meter over en årrække og fik defineret en mineralressource med
henblik på at få projektet op og flyve, men markedet røg ind i en negativ
periode og selskabet måtte kaste håndklædet i ringen. Under opturen havde man
fra grønlandsk side investeret i Platinova, men man købte, da aktien toppede,
og mistede investeringen, da Platinova valgte at lukke.
Uheldige sammenfald
Ifølge Ole Christiansen har der tilsvarende været mislykkede igangsætninger af
mineprojekter i forhold til markedets udvikling.
– I forbindelse med Isukasia-jernprojektet, hvor der var udsigter til
indtægter til samfundet i omegnen af 27 mia. kroner over minens levetid, trak udnyttelsestilladelsen i langdrag, og da den endelig forelå til PDAC i
2014, affødte det en del skæve smil i lokalet, for jernmarkedet var lige
røget ned, og udsigten til at finde finansiering til minen forsvandt som dug
for solen. Det samme skete med Malmbjerget i 2008. Tilladelsen kom i det samme,
som molybdæn-priserne røg ned i et kæmpehul.
Tumultarisk
periode
NunaMinerals startede med at være et 100 procent hjemmestyreejet selskab, men
måtte efter få år undergå en delvis privatisering.
– I starten var ambitionsniveauet meget højt. Guldet var fundet og planen
var, at NunaMinerals skulle være med til at løfte os. Men bare et par år senere
var kassen tom. Vi blev bedt om at finde finansiering på andre måder, hvilket
førte til en delvis privatisering af selskabet efterfulgt af en børsnotering.
Der fulgte nogle år, hvor Grønland globalt blev meget synlig og interessen for
at investere voksede.
Royalties
Men ifølge Ole Christiansen
forsvandt interessen, da royalties blev indført i Grønland i 2013.
– Dette skete på et tidspunkt, hvor der ikke var en eneste mine i
Grønland. Så royalties, negativ markedsudvikling og et Grønland, hvor det er
dyrere at operere i end andre lande, affødte en nedtur, der også førte til, at
NunaMinerals måtte lukke. I stedet for at etablere et nyt nationalt mineselskab kunne man også fra
grønlandsk side indføre en praksis om, at Grønland skal have en ejerandel i
fremtidige mineprojekter og bestyrelsesposter.
– Grønland vil da få et tættere
kendskab til mineprojekternes muligheder og udfordringer, siger Ole
Christiansen.
