Valget er afgørende for Kuannersuit-projektets fremtid

Ledelsen i Energy Transition Minerals (ETM) – tidligere Greenland Minerals - har netop været på charmeoffensiv i både Nuuk og Narsaq, hvor de med egne ord har talt med politikere, medier og lokale interessenter samt besøgt projektområdet Kuannersuit i Narsaq.

Delegationen bestod af Simon Kidston, Daniel Mamadou, Sara Kelly, Svend Hardenberg, Aris Stamoulis samt børsanalytiker Tom Prendiville fra Canaccord Genuity, der har udarbejdet en såkaldt ”Industry Update”, der er offentlig tilgængelig på ETM’s hjemmeside.

Blandede holdninger

 Ifølge rapporten, så hersker der fortsat meget blandede holdninger til Kuannersuit-projektet både blandt medlemmer af Naalakkersuisut og i lokalbefolkningen. 

”Nogle ser projektet som en nødvendighed for at sikre Grønlands fremtid og en indgang til fuld uafhængighed af Danmark. Andre er imod projektet på grund af miljøhensyn. Teamet har fokus på at fremme de potentielle økonomiske og sociale fordele ved projektet, hvilket vi synes de gjorde godt”, skriver Tom Prendiville, der videre noterer, at det kommende valg til Inatsisartut den 11. marts ”har afgørende betydning for om projektets opnår tilladelse”. Ifølge selskabet så tilsidesatte uranforbuddet, der blev indført i 2021, ”enhver chance for en udvindingstilladelse og førte til voldgift og retssag.”

 To scenarier 

Der er ifølge selskabet to fremtidige scenarier – som de omtaler som “best case” og ”worst case”. 

Best case er, at der vælges en ny regering, der er mere progressiv og på linje med hvad selskabet ønsker. En regering der vil løfte uranforbuddet og give selskabet en udnyttelsestilladelse.

 Worst case er ifølge selskabet, hvis den nuværende regering får magten igen, og uranforbuddet fortsat står ved magt. I så fald vil ETM fokusere på voldgiftssag og retssag, men forventer ikke afgørelser før tidligt i 2026.

Spinkelt flertal i 2021

Medlem af IA og tidligere formand for Urani Naamik i Narsaq, Mariane Paviasen, er bekymret for, hvad der kan komme til at ske med forbuddet mod uranudvinding efter valget.

Loven, der forbyder både forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran, blev vedtaget i november 2021 på baggrund af et spinkelt flertal baseret på stemmer fra IA og Naleraq. Siumut og Demokraatit stemte imod loven, mens Atassut undlod at stemme. 

– Jeg ved ikke, hvor Naleraq står i dag, så måske er IA det eneste parti, der vil fastholde et uranforbud, siger Mariane Paviasen, der har en oplevelse af, at befolkningen i Narsaq fortsat er meget kritiske overfor udnyttelse af Kuannersuit.

Befolkningens valg skal respekteres 

Mariane Paviasen behøver dog ikke at frygte for, hvad Demokraatit vil gøre, hvis de kommer til magten. 

– Befolkningen talte klart ved sidste valg, og det skal respekteres. Man ønsker ikke den mine i Kuannersuit. Og derfor kommer der ikke en mine i Kuannersuit. Den er ikke meget længere. Og jeg har i øvrigt også frabedt mig møder med Energy Transition Minerals’ ledelse, siger formand for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, der kalder selskabets besøg i Grønland midt under valgkampen for ”uhyggelig”.

Vejledende folkeafstemning 

Hos partiet Atassut er holdningen også den samme som for fire år siden, hvor partiet stemte blank, men også gav udtryk for, at der var brug for en vejledende folkeafstemning om uran-spørgsmålet.

– Atassut er for råstofudvinding generelt, men i forhold til uran er det så principielt et spørgsmål, at det ikke skal være op til de enkelte partier at beslutte, men bør være baseret på en vejledende folkeafstemning én gang for alle, siger formand Aqqalu C. Jerimiassen.

 Uran skal ikke efterforskes bynært 

Siumuts formand Erik Jensen har tidligere sagt, at han støtter råstofudvinding i Kuannersuit, hvis det vel og mærke lever op til råstofloven og ikke har alvorlige negative konsekvenser for mennesker og miljø. Han har dog også givet udtryk for, at han har taget Inatsisartut-flertallets beslutning om at indføre et forbud mod forundersøgelse, efterforskning og udvinding af uran til efterretning.

Ved Siumuts første valg-pressemøde den 18. februar sagde Erik Jensen, at Siumuts politik er, at der skal kunne udvindes uran som biprodukt til sjældne jordartsmetaller, hvis det vel og mærke lever op til internationale retningslinjer.

- Vi respekterer demokratiet og anser ikke bynære aktiviteter som den første mulighed. Vi skal udvikle råstoferhvervet og er åbne for at overveje mulighederne for miner i yderområder langt væk fra beboelsesområder.

- Siumut har lyttet til befolkningen og vil udvise respekt for deres beslutning. Vi anerkender, at der ikke er nogen muligheder for at realisere Kuannersuit-projektet, som befolkningen protesterede imod ved sidste valg.