USA øjner økonomiske gevinster i Grønlands undergrund

Den amerikanske energiminister Chris Wright var med i følget, da vicepræsident J.D. Vance og hustru Usha Vance den 28. marts aflagde et kort besøg på Pituffik Space Base.

Chris Wright, der er uddannet ingeniør fra MIT og Berkeley har - inden han blev udnævnt af Trump som energiminister - været direktør for firmaet Liberty Energy, der er et af Nordamerikas største olie- og gas virksomheder. 

Han har også haft bestyrelsesposter i flere råstofselskaber herunder den nukleare teknologivirksomhed Oklo Inc. og olie- og gasefterforskningsselskabet Stroud Exploration Company.

Fortaler for olie og gas 

Chris Wright er kendt for at være meget tydelig om, at han ikke tillægger CO2-væksten i atmosfæren nogen betydning, og han er en stor fortaler for fossile brændstoffer. Han har flere gange sagt, at han mener, at frygten for globale temperaturstigninger er overdrevne og udtryk for en falsk fortælling. 

Hans interesse for Grønland kunne derfor handle om både de grønne og sorte energiformer, hvilket de fleste da også tolkede var netop det, han talte om, da han på basen holdt et kort oplæg for de fremmødte soldater: 

”Jeg tror, vi ser lige her på den smukke luftbase i det høje Arktis, hvad energi kan gøre. Vi kan skabe et topmoderne miljø. Et smukt og behageligt sted at bo med mange forskellige videnskabelige og militære instrumenter og mulighed for at overvåge, hvad der foregår i verden. Intet af dette var muligt for ikke så længe siden. Præsident Trump blev valgt til at forny Amerika – og tage den skønhed, man ser i Arktis og gøre det til noget ambitiøst, som vi kan være stolte af. Vi skal ikke skamme os over den energi, vi har brug for. Vi skal ikke forsøge at stoppe dets vækst og velstand. Vi skal forny og genoplive den energi, der gør verden til et smukt sted at leve. Energi gør os komfortable og giver os muligheder og rige liv. Jeg er så stolt af at være en del af Trump-administrationen, lød det fra Chris Wright. 

Store gevinster i Grønland

 På Forsvarsakademiet mener lektor, ph.d. Jon Rahbek-Clemmensen, at talen passer godt ind i det narrativ, som Trump-administrationen er i gang med at skabe om Grønlands økonomiske potentialer.

– Energi kan i Wrights tale betyde mange forskellige ting. Det kan være olie og gas, men det kan også være uran. Det kan teknisk set også være vandkraft. Uanset hvad, så er der meget, der tyder på, at Trump-administrationen har en temmelig overoptimistisk opfattelse af, at Grønland er fyldt med økonomiske muligheder, som bare holdes tilbage af mangel på investeringer og en lidt for stram regulering. Så hvis USA bare kommer med en pose penge og fjerner reguleringerne, så vil der være store gevinster at hente, siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Et amerikansk tilbud ventes 

For nylig skrev den amerikanske avis Washington Post, at embedsfolk i Det Hvide Hus er i gang med at strikke et tilbud sammen til Grønland, der er bedre end bloktilskuddet.

 I artiklen citeres en anonym kilde for at udtale: ”Vi vil betale jer mere end Danmark gør”, mens en anden understreger, at man vil give et beløb, der er meget højere end det beløb, som Danmark giver i dag. Washington Post citerer dog også kilder for at sige, at USA regner med at få nogle af pengene ind igen gennem Grønlands naturressourcer. 

– Det vil sige, at når og hvis USA kommer med et tilbud til Grønland, så vil det formentlig indeholde et krav om, at USA får kontrol over undergrunden eller alternativt får kontrol over reguleringen af området, for ellers har jeg svært ved at se det potentiale, som USA giver udtryk for, at der er i Grønland, forløst, siger Jon Rahbek-Clemmensen. 

Grøn omstilling 

I Naalakkersuisuts netop indgåede koalitionsaftale står der, at Grønland har potentiale til at blive en global leder inden for grøn energi.

”Med vores rige naturressourcer og enestående geografiske placering har vi mulighed for ikke bare at dække vores eget energibehov, men også eksportere ren, bæredygtig energi til resten af verden.”

Den bæredygtige energi skal komme fra vandkraft kombineret med mulighederne for sol- og vindenergi, hvorved Grønland vil kunne ”bidrage til at reducere CO2-udledningerne og fremme en bæredygtig fremtid”.

Men spørgsmålet er, om USA ser samme potentiale i den grønne energi? 

Det tvivler Jon Rahbek-Clemmensen på. 

– Hvis der er tale om så store summer, som der var tale om i Washington Post-artiklen, så tror jeg ikke, det kan gøres alene ved grøn energi. Det er noget, der tyder på, at det også vil indbefatte mindre grøn industri, og det tror jeg, at man skal gøre sig klart, når tilbuddet kommer. For en del af den handel kan være, at Grønland skal afgive kontrol med undergrunden, siger Jon Rahbek-Clemmensen, der kalder Chris Wrights tale fra Pituffik for en tale til den amerikanske befolkning og ikke en tale til Grønland eller Naalakkersuisut. 

– Der foregår lige nu en kamp om narrativet i USA om Grønland, hvor Danmark på denne ene side forsøger at fortælle, at det slet ikke kan betale sig at overtage Grønland, og at Grønland slet ikke har lyst til at blive overtaget, mens Trump-administrationen på den anden side forsøger at overbevise amerikanerne om, at energiressourcerne er klar til at blive plukket. 

– Trump-administrationens visioner for Grønland kan støde imod den grønlandske vision om Grønland som et bæredygtigt land, hvor man lever i harmoni med naturen, siger Jon Rahbek-Clemmensen.