Annonce
USA: Modstand mod Kina ved lufthavne - men ikke ved miner
Det er fortsat muligt at tiltrække kinesiske investeringer til mineprojekter uden at møde modstand fra USA, konkluderer en analyse fra Dansk Institut fir Internationale Studier (DIIS).
Der en klar forskel på, hvordan USA reagerer overfor kinesiske interesser i infrastruktur og i mineprojekter i Grønland. Det skriver DIIS i et notat, et såkaldt 'policy brief'.
Annonce
Da det blev kendt, at kinesiske China Communications Construction Company (CCCC) var blandt de seks udvalgte entreprenører til lufthavnsprojektet, udløste det en tydelig reaktion fra USA.
- Den situation førte til, at den ledende embedsmand i det amerikanske forsvarministerium (Deputy Assistant Secretary of Defense), Katie Wheelbarger offentligt at advare Danmark mod Kinas motiver samt om, hvordan landet benytter sin økonomiske magt til at etablere en militær tilstedeværelse, skriver seniorforsker Hans Lucht fra DIIS i sin analyse.
Hans pointe er, at Grønland og Danmark må forvente en reaktion fra USA, hvis Kina er på vej til at etablere sig i Grønland via infrastrukturprojekter. Det er for tæt på, efter amerikansk smag.
Ingen reaktion på Shenghe
Derimod noterer Hans Lucht sig, at der ikke er kommet nogen modreaktion fra USA efter det blev kendt, at kinesiske Shenghe købte en aktieandel på 12,5 procent i Greenland Minerals and Energy (GME). GME har brug for Shenghe til at forarbejde og sælge de sjældne jordarter fra Kuannersuit, og Shenghe har brug for GME's licens til at sikre sig råstofforsyninger.
- I modsætning til lufthavnsprojektet har USA ikke reageret mod den kinesiske involvering i minedriften i Grønland; sandsynligvis fordi minedrift, i modsætning til en lufthavn, ikke direkte giver USA strategiske bekymringer, hedder det i analysen.
I sine anbefalinger skriver Hans Lucht derfor, at mineindustrien - i det mindste ind til videre - ofrer en mulighed for at tiltrække kinesiske investeringer uden at det udløser en reaktion fra USA.