Uran og klimaforandringer skaber bekymring: Hos fåreholderparret Aviâja og Klaus fylder fremtidens usikkerheder

Aviâja Lennert står i sit køkken og jonglerer mellem at sætte rabarberkage i ovnen, ælte dej til brød og skære fårekød, der skal steges. Gæster strømmer ind og ud af huset. I dag laver hun mad til en gruppe på 14 turister, der skal overnatte i det hostel, som hun driver sammen med sin mand, Klaus Frederiksen, ved siden af deres fåreholdersted i Tasiusaq i Sydgrønland.

Travlheden er vendt tilbage i turistvirksomheden, siden corona for få år siden satte en stopper for at kunne rejse frit. Alligevel spøger fremtidens bekymringer i baghovedet hos fåreholderparret.

- I år går det godt med turisterne, også efter corona, men fremtiden og hvordan den kommer til at se ud, fylder noget, siger Aviâja Lennert og henviser til beslutningen, der blev taget for år tilbage, om at nedgradere Narsarsuaq Atlantlufthavn til en heliport, når den nye lufthavn i Qaqortoq efter planen åbner i 2026.

- Turisterne kan godt lide at komme direkte til Sydgrønland i stedet for at rejse via Nuuk, og vejret kan altid drille med forsinkelser. Så jeg tænker, at når Narsarsuaq lukker, kan det betyde mange aflysninger, fordi turisterne måske ikke når hele vejen hertil, siger Aviâja Lennert.

Klimaforandringer spøger

Hun mener, at politikerne ikke har tænkt beslutningen om at lukke atlantlufthavnen ordentligt igennem.

- De tænker kun på bybefolkningen og ikke på, hvordan vejret og naturen styrer meget her i Grønland, og hvordan det vil påvirke flytrafikken i fremtiden, siger Aviâja Lennert.

Bekymringerne hos fåreholderparret rækker dog ud over udsigten til, at færre turister vil tage vejen til Tasiusaq. Klaus Frederiksen og Aviâja Lennert har i alt 1400 får, hvoraf 600 er moderfår. Lige nu høstes der foder til fårene, inden de i september og oktober skal findes i og hentes fra de lysegrønne fjelde. Inden længe skal lammene sendes til slagtning, og det er den ene gang om året, at Klaus Frederiksen og Aviâja Lennert får løn for deres får.

- Det er vores bank derude i fjeldene, og vi får jo kun løn én gang om året, så når det er en dårlig sommer eller en hård vinter, påvirker det os meget, siger Aviâja Lennert.

De globale klimaforandringer, som hele verden står overfor, skaber gradvist mere uforudsigelige vejrforhold. Aviâja Lennert og Klaus Frederiksen oplever større tørke i og omkring deres jord, hvilket betyder, at de får færre rundballer.

Erhvervet bliver usikkert

I det dårligste høstår fik parret kun omkring 200 rundballer, mens de i andre år har kunnet høste op til 600.

- Man kan ikke rigtig regne med vinteren længere. Sneen kan komme hurtigt og smelte lige så hurtigt igen. Ustabiliteten får vejret til at svinge voldsomt. Det er virkelig noget, vi skal overveje i forhold til vores gård, dyr og erhverv.

- Klimaet styrer en stor del af vores erhverv og helheden af vores liv. Dengang vi havde ordentlige somre, var det hele mere stabilt. I dag bliver vejret mere og mere ustadigt, og mere regn påvirker os også, siger Klaus Frederiksen, som er tredjegenerations fåreholder i Tasiusaq.

Lige inden årsskiftet åbnede Naalakkersuisut op for puljen for klimakatastrofehjælp til fiskere, fangere og fåreholdere. Der har i årevis været efterlyst en mulighed for at få økonomisk hjælp, hvis man oplever, at katastrofer eller vejrmæssige forhold ødelægger muligheden for at tjene penge på grund af klimaforandringer.

- Vi taler om, at vores erhverv er blevet mere usikkert end tidligere. Det siger meget, for vi har altid været afhængige af vejret, men de sidste ti år er det blevet mere udtalt. Vi er nødt til at tage det dag for dag; sådan er vilkårene. Vi kan ikke planlægge alt, for det er naturens gang og vejret, der i sidste ende bestemmer, tilføjer Aviâja Lennert.

Den største bekymring

På siden af parrets stald hænger et stort "Urani Naamik"-skilt, som kan ses helt oppe fra bakketoppen, før man drejer ned til fåreholderstedet i Tasiusaq. I årevis har det omstridte mineprojekt ved Kuannersuit, som ligger omkring 40 kilometer fra Tasiusaq, været et samtaleemne. Selskabet Energy Transition Minerals, tidligere kendt som Greenland Minerals, ønsker at udvinde sjældne jordarter, hvor uran ville være et biprodukt. I 2023 gav Naalakkersuisut dog selskabet afslag på deres ansøgning om udnyttelsestilladelse.

- Vi har mange bekymringer, men Kuannersuit har været vores største, siger Aviâja Lennert.

Selvom Kuannersuit-projektet er blevet skudt til hjørne, kan uran-spørgsmålet stadig fylde i parrets hverdag, især lige før en valgperiode.

- Hvis det åbner, og man udvinder uran, så stopper fåreholderiet. Det kan ikke gå hånd i hånd. Vi lever så meget af naturens ressourcer, og turisterne er så glade for frisk fisk, smagfuldt lammekød og muslinger, og det vil blive ødelagt.

- Det bliver svært at fortsætte vores liv, som vi gør nu, hvis uran skal udvindes her, siger Aviâja Lennert.

En livsstil

Landets politikere glemmer ofte Sydgrønland, mener ægteparret.

- Der er mangel på viden omkring at være i et isoleret område og drive et fåreholdersted. Mange kan ikke sætte sig ind i det, og derfor tages der nogle politiske beslutninger, som ikke har os i mente.

- Det ville være sundere, hvis politikerne rejste ud og så, hvordan vilkårene er, så de kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag, siger Aviâja Lennert.

Meget føles ude af deres kontrol og ligger i baghovedet, fortæller Aviâja Lennert og Klaus Frederiksen. Selvom de ikke tænker på det hver dag, bliver bekymringerne en stadig større del af deres liv.

- Det her er en livsstil, og det er hele vores liv, og det eneste vi kender til. Fåreholderi er et arbejde året rundt i døgndrift, afslutter Tasiusaq-parret.