Uklart svar fra Kielsen om ny fiskerilov
Naalakkersuisoq for fangst og fiskeri Kim Kielsen mener i et paragraf 37-svar, at forslaget til fiskerilov vil ”medføre et mere effektivt og økonomisk sundt fiskeri”. I samme svarskrift taler han dog om, at det er en afgørende forudsætning, ”at forringelse af effektivitetsgraden og af ressourcerenten undgås eller i hvert fald minimeres”.
Hvad er op og ned, og hvilke konsekvenser har den nye fiskerilov for erhvervet samt samfundet i form af indtægter til Landskassen. Det er for mange svært at hitte rede i og i et svar til Demokraternes Jens-Frederik Nielsen ser det ud til, at Kim Kielsen taler med to tunger.
I et af svarene til Jens-Frederik Nielsen ryster Kim Kielsen ikke på hånden og fastslår, at grundlaget for den nye fiskerilov bygger på principper om biologisk og økonomisk bæredygtighed.
Nye tiltag
Kim Kielsen henviser til, at lovforslaget indeholder en række tiltag og nævner følgende:
- Som eksempler herpå kan nævnes indførelsen af individuelle omsættelige kvoter i det havgående fiskeri efter hellefisk, i krabbefiskeriet og i det kystnære fiskeri efter hellefisk i område 47 for de jollefiskere der vil, samt at der gives mulighed for, at alle aktører i rejefiskeriet kan producere op til 75% af kvoten, en mulighed som i øjeblikket er forbeholdt det havgående fiskeri, lyder det i paragraf 37-svaret.
I et andet spørgsmål fra Jens-Frederik Nielsen, der omhandler spredningen af ejerskabet i erhvervet, lyder der knap så bombastiske toner fra Kim Kielsen, der skriver, at ”det er i den forbindelse afgørende forudsætning, at forringelse af effektivitetsgraden og af ressourcerenten undgås eller i hvert fald minimeres”.
Jens-Frederik Nielsen spørger direkte til, om Naalakkersuisut har ”indhentet tal fra Polar Seafood, der viser konsekvenserne og effekterne heraf for såvel virksomheden som for samfundet”, idet selskabet vil miste et stort antal kvoter.
- Den del af bemærkninger til lovforslaget, som vedrører de økonomiske konsekvenser, har generelt set til formål at beskrive de samlede konsekvenser for erhvervslivet og det offentlige. Det ligger udenfor opgaven at analysere konsekvenserne for enkelte privatejede selskaber, fastslår naalakkersuisoq.
Derfor undtages Royal Greenland
Demokraternes formand ønsker svar på, hvorfor det selvstyreejede selskab Royal Greenland ”generelt bliver undtaget for en række af de tiltag, som lovforslaget vil indføre”.
- Hvad er årsagen hertil, spørger Jens-Frederik Nielsen.
Hertil svarer Kim Kielsen:
- Royal Greenland NS ejes som bekendt af hele det grønlandske samfund. Det vil derfor ikke være i overensstemmelse med ønsket om at sprede ejerskabet i fiskeriet, hvis kvoteandele, som nu ejes af samfundet, blev tildelt enkelt-selskaber eller -personer.
Det tilføjes i svaret, at ”desuden stilles der - og der vil fremover kunne stilles - særlige krav til Royal Greenland som offentligt ejet selskab”.