Supplerende høring af Inatsisartutlov om turistvirksomhed, om zoneinddeling m.v. for erhvervsmæssig virksomhed og begrænsning i adgang til visse områder. Sådan er overskriften på genhøringen.
Naalakkersuisut bebuder, at høringssvarene er ved at blive indarbejdet i lovforslaget.
- Bidragene i høringsperioden har medført konkrete ændringer i lovforslaget, blandt andet en tydeliggørelse af rammerne af autorisationsordningen og i kravene til lokalt baseret ejerskab, lyder det fra Naalakkersuisut.
Skal behandles under efterårssamlingen
Da Naalakkersuisut tager parternes tilkendegivelser alvorligt er det besluttet at sende det nu ændrede forslag i supplerende høring.
Høringsperioden bliver fra den 2.juli til og med 16. juli, således at forslaget fremsættes til efterårssamlingen 2024.
- Det er første gang, der etableres en lovramme om turismen, og derfor er det vigtigt at få den korrekt fra starten. Der er afholdt cirka 20 møder med de parter, der kender branchen bedst, ud over høringsperioden, som også gav værdifulde bidrag, udtaler Naaja H. Nathanielsen og fortsætter:
- Formålet med loven har ikke ændret sig. Det er fortsat Naalakkersuisuts målsætning, at loven skal styrke lokal tilstedeværelse og vækst i erhvervet og sikre en balanceret udvikling, så vi som samfund ikke væltes bagover af turismen, men kan få gavn af den. Jeg håber, at branchen, trods højsæsonen, vil afsætte tid til at gennemlæse det reviderede lovforslag også, lyder det fra Naalakkersuisoq for erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA).
Kendte negative effekter
Naalakkersuisut fastholder således, at der skal ske en gennemgribende "oprydning" hos landets turismeaktører.
De lokale aktører, der har fast tilknytning til Grønland, skal fremmes mens udefrakommende aktører får en besked, der ikke kan forstås som andet end: "flyt til Grønland eller bliv ude."
Kortsigtet kan det ifølge Naalakkersuisut forventes, at aktører, der opererer i dag, kan blive nødt til at pakke sammen og forlade Grønlands turismebranche, fordi de ikke kan indfri kravene om blandt andet tilknytningsforhold.
Når de investeringsivrige og pengestærke aktører er sorteret fra i erhvervet, så vurderes det, at
forslaget vil have langsigtede positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet i forhold til turismevirksomhed i Grønland.
- Samtidig forventes lovforslaget at føre til, at der sker lokal forankring af turismeerhvervet i højere grad, hvorved der med en vis usikkerhed sker en styrkelse af den lokale arbejdskraft, lyder det fra Naalakkersuisut, og følgende negative følgevirkninger er fremhævet af Naalakkersuisut:
- Forslaget vurderes at have negative økonomiske konsekvenser for de erhvervsdrivende, der ansøger om licens til udøvelse af turismevirksomhed i Grønland samt modtager en sådan licens, idet de erhvervsdrivende skal betale gebyr i forbindelse med sagsbehandling og anden myndighedsbehandling efter inatsisartutloven, herunder i forbindelse med eventuel tilvejebringelse og meddelelse af efterspurgte oplysninger.
- Derudover kan der forventes at være mulige negative økonomiske konsekvenser for de erhvervsdrivende, der i dag udbyder turistaktiviteter, men får et afslag på en ansøgning om licens til udøvelse af turismevirksomhed i Grønland.
- Det vil f.eks. kunne indebære, at en erhvervsdrivende er nødsaget til at sælge sin virksomhed eller på anden vis leve op til kravene i loven, herunder f.eks. de deri fastsatte krav om tilknytning til Grønland.
- Lovforslaget kan endvidere indebære, at der vil være internationale aktører på turismeområdet, der trækker sig ud af eller undlader at foretage investeringer i Grønland, da de ikke kan leve op til de fastsatte krav i loven.
- Det vil kunne indebære negative konsekvenser for turisterhvervet og udviklingen deraf, da der derved kan gå investeringer, arbejdskraft og ekspertise tabt.
Dette bl.a. i form af
en øget omsætning inden for turismeerhvervet i Grønland, herunder som følge af,
at der fastsættes en række krav til sikkerheden for turistaktiviteter og sker
offentliggørelse af, hvilke turistaktører der har en licens, hvorved der skabes
en bedre ensretning blandt turistaktørerne over for de turister, der besøger
Grønland.
Disse negative konsekvenser er
forsøgt nedbragt ved bl.a. at fastholde en overgangsperiode for eksisterende
erhvervsdrivende på turismeområdet i Grønland.
Undtagelsesregler og bemyndigelser til Naalakkersuisut
Aktører skal have licenser til at kunne tage del i turismeerhvervet. Dertil er der også konsekvenser for erhvervslivet, da de skal regne med at skulle betale gebyrer i forbindelse med sagsbehandlingen af deres ansøgninger.
- Den
negative administrative konsekvens for erhvervslivet er forsøgt nedbragt gennem
undtagelser for dele af turismeerhvervet, ligesom der er indsat en
bagatelgrænse for, hvornår en erhvervsdrivende skal ansøge om en licens for at
udøve turistvirksomhed.
- Der
vil desuden kunne være negative økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet forbundet med eventuelle regler, der måtte blive udstedt i medfør
af bemyndigelsesbestemmelsen om zoneinddeling m.v. for erhvervsmæssig
virksomhed. Dog vil reglerne også kunne medføre positive konsekvenser for dele
af erhvervslivet, såsom hvalfangere, idet reglerne vil kunne tage højde for at
varetage deres interesser i forbindelse med f.eks. zoneinddeling.
Naalakkersuisut lægger op til, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse, hvor Naalakkersuisut kan
fastsætte nærmere regler om, at erhvervsmæssig virksomhed kun kan finde sted på
nærmere bestemte områder, i nærmere fastlagte perioder eller under overholdelse
af særlige vilkår.
Bemyndigelsen
skal ligeledes give Naalakkersuisut adgang til at fastsætte nærmere regler om
adgangen til færden og ophold inden for sådanne områder.
Læs hele Naalakkersuisuts genhøringsmateriale HER.
