Demokraatit blev det største parti i mange af de
traditionelle fiskeribyer som Ilulissat, Sisimiut, Qeqertarsuaq og
Qasigiannguit.
– Det er nok et godt grundlag for at antage, at
fiskeriloven har haft en eller anden form for konsekvens på den måde, som folk
har sat deres kryds, siger direktør i Grønlands Erhverv, Christians
Keldsen.
Demokraatit blev det største parti i mange af de
traditionelle fiskeribyer som Ilulissat, Sisimiut, Qeqertarsuaq og
Qasigiannguit.
– Det er nok et godt grundlag for at antage, at
fiskeriloven har haft en eller anden form for konsekvens på den måde, som folk
har sat deres kryds, siger direktør i Grønlands Erhverv, Christians
Keldsen.
Demokraatit vurderer også selv, at deres valgsejr til dels
kan tilskrives deres hårde kritik af forløbet med fiskeriloven.
– Jeg tror at vores budskaber om, at regeringen ikke har lyttet nok til
brugerne og eksperterne og ikke har regnet nok på den kommende fiskerilov,
kommer til udtryk i de her tal, lød det fra Jens-Frederik Nielsen til
Sermitsiaq på valgnatten.
Politikerne overhørte kritikken
Konsulent i Grønlands Erhverv Bent Sørensen har siddet med
fiskeriloven igennem hele forløbet, og han mener, at det største problem har
været, at politikerne fuldstændig har overhørt kritikken fra erhvervslivet. Det
til trods for, at erhvervet er kommet frem med veldokumenteret kritik med
udgangspunkt i fiskerikommissionens anbefalinger.
– Det tidligere Naalakkersuisut har kørt deres eget løb, og har ikke lyttet
hverken til det havgående fiskeri eller de kystnære fiskere, der begge har
påpeget nogle uhensigtsmæssigheder i lovgivningen. Og det er jo også det, som
den daværende opposition herunder Demokraatit igen og igen har peget på i
forbindelse med forhandlingerne, siger Bent Sørensen.
Fiskerikommissionens anbefalinger
Fiskeriloven har været længe undervejs. Faktisk i mere end
20 år. I 2019 blev der nedsat en kommission, der i 2021 kom med en række
anbefalinger til, hvordan fiskerisektoren kunne udvikles og ”være med til at
sikre at samfundet får mest mulig gavn af fiskerierhvervet og ressourcen”.
Kommissionens hovedbudskaber var at bevare ressourcerne for
fremtiden til gavn for beskæftigelse, indtjening og velfærd. Dertil at give
fiskerierhvervet faste og forudsigelige rammer af hensyn til investering i
fortsat udvikling, og indrette forvaltningen, så den enkelte fisker kunne opnå
en god indtjening og den samlede ressourcerente kunne øges.
Kommissionen pegede
videre på, at der burde gennemføres armslængde i forvaltningen for at sikre
gennemsigtighed og ligebehandling, og så burde ejerskabet til ressourceudnyttelsen
udvides. Slutteligt mente kommissionen, at der skulle gennemføre
arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske tiltag i sammenhæng med
fiskeripolitiske ændringer for at sikre bæredygtige overgange.
500 siders høringssvar
Fiskerikommissionens anbefalinger skabte dog stor uenighed blandt Inatsisartuts
medlemmer, og et forslag til en ny fiskerilov blev udskudt flere gange. Først i
januar 2024 kom fiskeriloven så i høring, hvilket affødte over 500 siders svar
– mange af dem meget kritiske.
Fiskeriloven har et overordnet ønske om at sprede fiskeriet
ud på flere aktører i stedet for færre. Dertil om at sikre et mere bæredygtigt
fiskeriet og endelig om at vise, at ressourcerne er samfundets ejendom. Et af de meget kritiserede tiltag i loven er, at der nu er fem års bopælskrav
og krav om 100 procent grønlandsk ejerskab i alle fiskerier på grønlandsk kvote. Dertil
er der indsat et kvoteloft i det udenskærs fiskeri, og et krav om 25 procents
indhandlingspligt.
Bopælskrav og kvoteloft
Blandt de kritiske røster af fiskeriloven er Grønlandsbanken, der i deres
høringssvar blandt andet har givet udtryk for, at loven mangler transparens og
konsekvensberegninger af ændringerne i fiskeriet.
De peger på, at bopælskravet
og kravet om grønlandsk ejerskab tvinger udenlandske private aktører til at
afgive deres kvoter og det skræmmer investorer væk, hvilket ikke er i
samfundets interesse.
Dertil kritiserer de kvotebegrænsningerne, der betyder,
at de store rederier kan tvinges til at skulle sælge kvoter.
– Jeg håber, at den nye regering og det nye Inatsisartut vil være mere
lyttende over for fiskerierhvervet, og se mere på, hvad der er bedst for
landet. Vores fiskeri skal køres som en forretning. Vi er i konkurrence med
mange andre lande, og man kan ikke bare foretage politiske ændringer for så
vigtigt et erhverv, uden at have udarbejdet samfundsøkonomiske
konsekvensberegninger, siger Bent Sørensen, og tilføjer, at hvis man ser på
indtjeningen fra fiskeriet, så har de privatejede selskaber været meget
effektive.
– De privatejede selskabers bidrag til den offentlige kasse er således ret høj
sammenlignet med deres omsætning. De driver et effektivt fiskeri, og det
effektive fiskeri er man ved at ødelægge med denne fiskerilov siger Bent
Sørensen.
