Uanmeldte krydstogtskibe skaber travlhed i Nuuk

Denne sommers usædvanligt omfattende storis i Sydgrønland har skabt store problemer for sejladsen, herunder for de krydstogtskibe, der skulle anløbe regionen.

I sidste uges avis fortalte bådoperatør Anguteeraq Høegh-Olsen, der ejer Gardar Charter i Qaqortoq, om konsekvenserne af de aflyste krydstogtanløb.

– I juni måned plejer det at vrimle med turister i byen, som gør byen livlig, men det har vi slet ikke haft noget af i år, sagde han til Sermitsiaq.

Men i hovedstaden er situationen helt anderledes. Da adskillige krydstogtskibe har været nødsaget til at sejle udenom Sydgrønland, er nogle af dem uanmeldt ankommet til Nuuk. Det har betydet pludseligt flere mennesker i Nuuk og travlhed blandt turisme- og bådoperatører.

Uanmeldte skibe vil ofte give udfordringer på destinationen, fordi alle aktører pludselig skal stå klar til at tage imod, fortæller Sara Nissen, der er destination manager i Visit Nuuk.

– Min oplevelse efter at have talt med flere af operatørerne er, at de uanmeldte skibe blev håndteret rigtig godt. Via godt samarbejde blev der stablet en masse ture på benene, og gæsterne fik nogle rigtig gode ture.

Fuldt booket

En af de bådoperatører, der har haft ekstra travlt her i juli, er turistoperatøren Nuuk Water Taxi.

– Det skaber selvfølgelig mere aktivitet for os, også på de dage, hvor vi ikke allerede har været fuldt booket. Der har været ekstra dage, hvor vi har måttet sige »desværre, fuldt booket«, siger Anders Lykke Laursen, direktør i Nuuk Water Taxi.

Det er specielt hvalsafari og de lidt længere ture, der i år er i høj kurs. Nuuk Water Taxi samarbejder blandt andet med Tupilak Travel om krydstogtskibene.

– Vi konsoliderer og samler lokale bådcharterfirmaer og sælger til skibene, og så sejler vi sammen i samlet flok. Det samarbejde har vi haft i alle de år, vi har eksisteret. Generelt er der et rigtig godt samarbejde mellem operatørerne her i Nuuk, siger Anders Lykke Laursen.

Bæredygtig udvikling

Den øgede turisme giver flere opgaver og arbejde, og der er derfor også brug for flere hænder i branchen. Derfor har nogle turistoperatører rakt ud til GUX Nuuk for at rekruttere studerende til at blive sommerguider. Udviklingen af et ungdomsguidekorps er ifølge Sara Nissen et godt eksempel på, hvordan en øget turisme kan komme lokalsamfundet til gavn.

– Branchen har brug for flere guider, de unge studerende får mulighed for at tjene nogle penge, snuse til en erhvervsvej samtidig med at de lærer noget om at præsentere og formidle. Gæsten får en god autentisk oplevelse, og jeg tror guideoplevelsen kan være med til at opbygge en stolthed for byen og landet hos de unge. Det er for mig en bæredygtig turismeudvikling.

Når et krydstogtskib anløber Nuuk, hand­ler det om samarbejde mellem flere aktø­rer, heriblandt Sikuki, Blue Water, lokale bådoperatører, guider og flere. Når krydstogtturisterne kommer i land, er det andre maskinerier, der bliver sat i gang, heriblandt butikker, caféer og restauranter.

Derudover kan lokalbefolkningen mærke det, når et skib med flere tusinde passagerer går gennem Nuuk, hvilket lægger et pres på kapaciteten.

– Når de store skibe lægger til, kan det selvfølgelig mærkes i byen. Det er tydeligt i gadebilledet, at der er flere mennesker, og man mærker det nok også på caféerne og restauranterne. Vi ved, at vores caféer og restauranter allerede bliver fyldt godt op af byens befolkning, siger Sara Nissen.

Kapacitetsspørgsmålet

En ny kapacitetsanalyse, som Visit Greenland og Visit Nuuk står bag, viser blandt andet, at turismestigningen vil lægge et så stort pres på hoteller, vandrehjem og restauranter, at der vil være for få overnatnings- og spisesteder i Nuuk i september 2027.

Derfor er der brug for at udvide kapaciteten i hovedstaden.

– Det er klart, at det er en udfordring, hvis vi ikke har restauranter og sengepladser nok, til at tage imod gæsterne udefra. Omvendt kan man sige, at det også giver muligheder for at tage del i udviklingen og måske åbne en café eller restaurant. Vi ved fra andre destinationer, at turisterne kan være med til at sikre det økonomiske fundament for en restaurant, som så til gengæld også kommer lokalsamfundet til gavn, fortæller Sara Nissen.

En anden undersøgelse fra sidste år sætter streg over en myte om krydstogtturister, nemlig at de ikke lægger penge i lokalsamfundet under deres besøg.

– Undersøgelsen viste, at krydstogtsturismen gav en ikke uvæsentlig indtjening til samfundet. Der var indtjening i følgeindustrien og turisterne købte både ture og ting i butikkerne. Flere ønskede faktisk at få mulighed for at købe mere, siger Sara Nissen.

Fremtidens turisme

Trods det, så kan det, når der kommer et skib forbi med 3000 passagerer, give en hovedpine for lokalbefolkningen, og man kan komme til at føle sig overrumplet og presset af de mange mennesker. Det er vigtigt, at vi får en samtale om hvilken form for turisme, vi ønsker, og hvordan vi ønsker, at turismen skal komme lokalsamfundet til gavn, forklarer Sara Nissen.

- Fremtidens turisme vil påvirke alle, og derfor er det vigtigt, at samtalen bliver bred og inddragende. Det arbejde er startet med igangværende proces med ny hovedstadsstrategien for Nuuk. I sidste ende vil det være politikerne, som skal lægge en retning for fremtidens turisme også lokalt.

I fremtiden vil der komme mere fokus på Grønland og Arktis som turismedestination.

Derfor skal de forskellige aktører forberede sig, og samtidigt skal turismen stemme overens med kapaciteten af overnatningssteder, oplevelsesmuligheder, infrastrukturen samt det mentale samarbejde med befolkningen.

– Vi skal sikre arealer, infrastruktur, skilt­ning, bidrage til udvikling af fødevarer, understøtte udviklingen af kulturlivet, bare for at nævne nogle områder. Turisme handler på den måde om meget mere end bare at byde nogle gæster velkommen, siger Sara Nissen.