- Manglen på arbejdskraft i hotel- og restaurationsbranchen er vores akut største problem – og det håber jeg, at det kommende Inatsisartut kan være med til at gøre noget ved.
Det siger Helge Tang, som er formand for Grønlands Erhvervs brancheudvalg for Hotel, Restaurationer og Turisme.
- Manglen på arbejdskraft i hotel- og restaurationsbranchen er vores akut største problem – og det håber jeg, at det kommende Inatsisartut kan være med til at gøre noget ved.
Det siger Helge Tang, som er formand for Grønlands Erhvervs brancheudvalg for Hotel, Restaurationer og Turisme.
- Vi står over for et turismeboom her og nu takket være den nye lufthavn i Nuuk, så det er nu, der skal handles – og mindre bureukrati i forbindelse med ansættelse af udenlandsk arbejdskraft står øverst på ønskesedlen. Vi vil gerne beskæftige lokal arbejdskraft, men vi må bare konstatere, at vi ikke kan skaffe alle de lokale ansatte, som der er brug for.
Helge Tang ser også med bekymring på fremtiden inden for især hotelsektoren, efter at de grønlandske politikere sidste år vedtog den nye turismelov, der blandt andet betyder, at virksomheder i turismebranchen skal have mindst 2/3 grønlandsk ejerskab for at opnå licens.
Usikkerhed om fremtiden
- Det skaber usikkerhed om udenlandske aktørers fremtidige muligheder i branchen – og det er uheldigt i en tid, hvor der er behov for store investeringer for at tilfredsstille den efterspørgsel, som lufthavnen i Nuuk og de kommende nye lufthavne i Ilulissat og Qaqortoq skaber, siger Helge Tang.
- Stabilitet og langsigtet tryghed er afgørende for investeringer, særligt i hotel- og restaurationsbranchen, hvor større anlægsprojekter kræver planlægning mange år frem. Når der opstår politisk usikkerhed – som det er tilfældet i Grønland i øjeblikket – skaber det en uforudsigelighed, der får investorer til at tøve.
- Vi ser allerede, hvordan skiftende og til tider uforudsigelige lovgivninger påvirker andre erhverv, såsom minedrift og fiskeri, hvor investorer enten trækker sig eller afventer klarere rammer.
- Det er bemærkelsesværdigt, at Naalakkersuisut på den ene side argumenterer for, at loven vil fremme turismen, men på den anden side i lovbemærkningerne erkender, at den vil medføre negative økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Ifølge bemærkningerne vil loven pålægge virksomheder omkostninger i forbindelse med sagsbehandling, mens de, der ikke opnår autorisation, risikerer at miste deres forretning.
Uheldigt signal
- Dette sender et uheldigt signal til både nuværende og potentielle investorer. Hvis man ikke kan regne med, at rammevilkårene er stabile, hvordan kan man så forsvare at investere millioner i Grønland? Det skaber stor usikkerhed, når politiske beslutninger ændrer forudsætningerne for virksomheder, efter de har investeret betydelige beløb. I Grønlands Erhverv frygter vi, at det kan bremse væksten i turismesektoren.
- Politikernes opgave er at sætte de rette rammer for vækst – det er erhvervslivet, der skaber væksten. Hvis vi ønsker at tiltrække investeringer og skabe en bæredygtig turismesektor, må vi sikre stabile og forudsigelige rammevilkår.
Den nu 74-årige Helge Tang håber, at politikerne i det kommende Inatsisartut vil lytte til ham som formand for Grønlands Erhvervs brancheudvalg for Hotel, Restaurationer og Turisme.
- Det er 40 år siden, at jeg blev medlem af udvalget. Så jeg har set og oplevet meget. Nu håber jeg, at politikerne vil lytte til en erfaren mand, siger Helge Tang til Sermitsiaq.
