Turisterhvervet efterlyser flere overnatningsfaciliteter

Stabilitet og langsigtet tryghed er afgørende for investeringer, særligt i hotel- og restaurationsbranchen, hvor større anlægsprojekter kræver planlægning mange år frem.

Når der opstår politisk usikkerhed – som det var tilfældet i Grønland før valget – skaber det en uforudsigelighed, der får investorer til at tøve.

– Efter valget håber vi nu på, at der igen skabes politisk stabilitet og sikre forhold for investorer, der vil foretage langsigtede investeringer i store og dyre turistprojekter.

– Vi ser allerede, hvordan skiftende og til tider uforudsigelige lovgivninger har påvirket andre erhverv, såsom minedrift og fiskeri, hvor investorer enten har trukket sig eller afventer klarere rammer.

Det sagde formanden for Grønlands Brancheudvalg for Hoteller, Restaurationer og Turisme, Helge Tang fra Hotel Hans Egede A/S før valget.

Efter valget håber han på, at det nye Naalakkersuisut og Inatsisartut vil lytte mere til turisterhvervets behov for investeringer, og at der skabes ro omkring udviklingen, så investorer får tillid til rammer og udviklingsmuligheder.

Nyt hotel ved lufthavnen

Hotel Hans Egede A/S har fået tildelt Byggefelt A lige overfor den nye terminalbygning i den internationale lufthavn i Nuuk.

– Men vi er ikke færdige med at tjekke jordbunden. De geologiske undersøgelser, som vi er i gang med, skal vise, om der kan bygges på feltet til rentable priser. Er der positive resultater, kan vi måske være i gang med byggeriet om et år, oplyser Helge Tang.

Ledige byggefelter Men der er stadig flere ledige byggefelter til hotelbyggeri og der er stor mangel på overnatningsfaciliteter. Blandt andet er byggefeltet på Tuapannguit, hvor Hurtigruten i sin tid var interesseret i at bygge hotel, ledigt.

– Der var ingen ansøgere, da vi i sin tid annoncerede det. Vi har endnu ikke modtaget ansøgning på det, men der er flere, der har udtrykt interesse, siger plan- og myndighedschef i Kommuneqarfik Sermersooq Runa Sværd. 

Runa Sværd tilføjer, at kommunen også er forundret over, at der ikke er større interesse for arealet på Tuapannguit.

– Der er ikke andre interessenter på nye arealer her i byen, oplyser Runa Sværd.

I alt blev der i sin tid annonceret syv byggefelter til hoteller i Nuuk: Tuapannguit, Lufthavnen, Qinngorput, Nuukullak, Samuel Kleinschmidtsvej, Nuuk Center og Saqqarliit.

De er siden blevet ændret og erstattet af andre forslag for eksempel et hotelbyggeri i Iggia, mens Nuuk Center ikke er blevet til noget, og der har været stor modstand mod hotelbyggeri på Saqqarliit. Kommunen arbejdede derfor videre med Qinngorput og Nuukullak.

– Vi er lige nu i færd med at udarbejde bestemmelser for areal til hotel-formål i Qinngorput, som vi forventer kommer i høring til sommer. Det er jo muligt, at en ny kommunalbestyrelse vil noget andet, siger Runa Sværd.

Der mangler overnatningsfaciliteter

Runa Sværd sagde for et års tid siden, at der var stor interesse for byggefelterne fra både lokale og internationale investorer.

– I lufthavnen har Hotel Hans Egede fået reservation på BF A, bekræfter Runa Sværd.

– Både Air Greenlands og Hotel Auroras ejere har også fået arealreservationer derude. Men vi ved endnu ikke, hvad de præcis vil bygge, da deres områder giver mulighed for lufthavnsrelateret erhverv – det dækker jo over en del, tilføjer Runa Sværd.

Formanden for Brancheudvalget for blandt andet turisme siger, at det har taget kommunen alt for lang tid at tildele arealer til hotelbyggerier.

– Det skulle være gjort for tre år siden. I dag er der ikke hotelsenge nok i byen, når der er hyppige aflysninger i Nuuks internationale lufthavn, siger Helge Tang og tilføjer som eksempel, at for nogle uger siden kunne Air Greenland ikke finde senge til alle.

Ny lovgivning har bremset investeringer

I 2023 solgte det grønlandske selvstyre Hotel Kangerlussuaq til nye ejere, der med en langsigtet forretningsstrategi forventede at kunne drive hotellet i samspil med deres turoperationer.

Men med den nye turismelov blev rammevilkårene imidlertid væsentligt ændret. Loven kræver, at virksomheder i turismebranchen skal have mindst 2/3 grønlandsk ejerskab for at opnå licens.

– Det skaber betydelig usikkerhed om udenlandske aktørers fremtidige muligheder i branchen, påpeger Helge Tang, der håber på, at det nye Inatsisartut vil ændre dette.

– Det er bemærkelsesværdigt, at det tidligere Naalakkersuisut på den ene side argumenterede for, at loven ville fremme turismen, men på den anden side i lovbemærkningerne erkendte, at den vil medføre negative økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Stabile rammer Ifølge bemærkningerne til loven pålægges virksomheder omkostninger i forbindelse med sagsbehandling, mens de, der ikke opnår autorisation, risikerer at miste deres forretning.

– Dette sendte et uheldigt signal til både nuværende og potentielle investorer, siger Helge Tang, der mener, at hotelbyggerier i Nuuk blev bremset på grund af disse usikre forhold. Det skete på et meget uheldigt tidspunkt i forhold til åbningen af den nye internationale lufthavn, vurderer han.

– Derfor er det vigtigt, at investorer igen får stabile rammer, så man igen kan forsvare at investere millioner i landet. Det er vigtigt, at det nye Naalakkersuisut forstår det, siger brancheudvalgsformanden.

Runa Sværd siger til spørgsmålet om udenlandsk interesse, at hun ikke kan udtale sig, om den nye lov har sat en dæmper for interessen.

– Som jeg har forstået loven, er hoteldrift fritaget fra kravet om grønlandsk ejerskab. Til gengæld er der jo kommet en tekstbemærkning om, at udenlandske ansøgere om arealer skal godkendes i departement for bolig og infrastruktur. Vi har i øvrigt dialog med ansøgere, der ikke har modtaget svar fra departementet, siger Runa Sværd.

Risikofyldt marked Det skabte stor usikkerhed, når politiske beslutninger ændrede forudsætningerne for virksomheder, efter de havde investeret betydelige beløb. – I Grønlands Erhverv har vi i vores høringssvar kritiseret lovforslagets ejerskabsbestemmelse og påpeget, at den kan bremse den nødvendige vækst i turismeerhvervet, siger Helge Tang og tilføjer:

Set udefra har dette placeret Grønland i kategorien af risikofyldte markeder.

– I vores høringssvar fra Grønlands Erhverv påpeger vi, at politiske beslutninger i stigende grad træffes på et følelsespolitisk grundlag frem for at baseres på en solid erhvervsøkonomisk analyse. Når erhvervslivet systematisk overhøres, og investeringer gøres sværere, får det direkte konsekvenser – ikke kun for virksomhederne, men for samfundet som helhed i form af tabte arbejdspladser, lavere skatteindtægter og begrænset vækst.

– Politikernes opgave er at sætte de rette rammer for vækst – det er erhvervslivet, der skaber væksten. Hvis vi ønsker at tiltrække investeringer og skabe en bæredygtig turismesektor, må vi sikre stabile og forudsigelige rammevilkår, siger Helge Tang til det nyvalgte Inatsisartut, og han håber på, at de vil lytte til erhvervslivet.