Trofæjagt skæpper i kassen

I 2017 blev der nedlagt 354 moskusokser og de indbragte Selvstyret en indtægt på 548.000 kroner i trofæafgifter. I samme år blev der skudt 138 rensdyr, som i trofæafgift kostede jægerne sammenlagt 138.000 kroner.

Trofæafgifter

I 2016 fik Selvstyret 391.000 kroner i trofæafgifter og det beløb steg sidste år til 696.000 kroner. En merindtægt på knap 300.000 kroner.

Naalakkersuisut har netop sendt et forslag til fangstperioder og -kvoter for betalingsjagt på rensdyr og moskusokser i høring.

- Betalingsjagt på rensdyr og moskusokse er et erhverv med vækstpotentiale. Med stabile og gode rammebetingelser er det Departementets overbevisning, at erhvervet kan vokse yderligere også uden for Kangerlussuaq, mener Departementet for Fangst.

Stor betalingsvilje

Departementet oplyser, at kunderne typisk er europæiske eller amerikanske kunder, som er villige til at betale mange penge for at nedlægge eksotiske dyr, der er tilgængelige for betalingsjagt rundt omkring i verden. Jægerens interesse er typisk de store, gamle tyre, hvis trofæer skal bringes hjem fra Grønland.

- Udenlandske jægere er villige til at bruge op til 50.000 kr. på at gå på trofæjagt efter moskusokser og rensdyr i Grønland. Dette kommer samfundet til gode i form af solgte flybilletter, overnatninger, løn til trofæarrangører og deres hjælpere, afgift til Selvstyret, skatteindtægter til kommuner og Selvstyret, begrunder Departementet sit forslag med og uddyber:

Kødkvaliteten

- Kødkvaliteten på de gamle tyre er knap så god som på yngre dyr, og derfor er de ikke så populære ved almindelig kødjagt. Dyrene bliver heller ikke ved med at vokse og er efterhånden udtjente som kilde til arvemateriale i bestanden. Trofæjagt på disse gamle tyre er således godt både for den grønlandske økonomi, for vildtbestanden og for vegetationen. Kødet fra trofæjagt overtages af betalingsjagtarrangøren.

Se forslaget, som er sendt i høring