Topcheferne: Her er vore successer

Topcheferne er en artikelserie i Sermitsiaq.AG. Seks spørgsmål og seks svar fra fem administrerende direktører, der repræsenterer nogle af de største virksomheder i Grønland.

Mød og få dybere indsigt i, hvordan de tænker, når store ledelsesbeslutninger skal træffes. Deltagerne er Jacob Nitter Sørensen, Air Greenland, Verner Hammeken, Royal Arctic Line, Peter Grønvold Samuelsen, KNI, Kristian Reinert Davidsen, Tele Greenland, og Mikael Thinghuus, Royal Greenland.

Dagens spørgsmål:

Hvad var den største succes i 2018?

Peter Grønvold Samuelsen, adm. direktør KNI:

Den største succes i 2018 er ubetinget, at vi i KNI Pilersuisoq har nedsat prisen på en lang række basisvarer til glæde for vores kunder i de mindste bygder. Priserne på disse basisvarer matcher nu de gældende priser i de større byer som Nuuk, og i flere tilfælde er de billigere.

Dette udspringer af et flerårigt strategisk arbejde, hvor det er lykkedes os at vende økonomien i KNI Pilersuisoq markant. I seneste regnskabsår gav KNI Pilersuisoq således et overskud på 66 mio. kr.

Til og med 2013 var det ellers blevet normalen, at KNI Pilersuisoq gav et underskud eller i bedste fald et lille overskud. Samtidig voksede renoveringsefterslæbet i butikkerne, da KNI Pilersuisoq ikke havde råd til at gennemføre den nødvendige vedligeholdelse af bygningerne.

Gennem et fokuseret strategisk arbejde først med strategien ”KNI mod 2016” og aktuelt med strategien ”Killingusaaq” er det lykkedes at skabe et stabilt økonomisk fundament for KNI Pilersuisoq, hvor vi både kan investere 65-70 mio. kr. årligt i nødvendige butiksrenoveringer og samtidig bruge en del af overskuddet til at nedsætte priserne på en lang række basisvarer.

Vi kan nok aldrig matche de øvrige butikskæders ugentlige tilbudskampagner i Nuuk fuldt ud. Ligesom de ikke kan matche de tilsvarende danske og europæiske tilbudskampagner. Her har vi geografien og størrelsen af markedet imod os. Men vi arbejder til stadighed på at gennemføre flere forbedringer, som skal komme vores kunder til gode både i form af flere prisreduktioner, men også flere tilbudskampagner.

Jacob Nitter Sørensen, adm. direktør Air Greenland:

Jeg vil nok sige, at implementeringen af vort ledelsessystem LEAN har været den mest ressourcekrævende i 2018.

Systemet handler om – på en struktureret måde – løbende at forbedre selskabet for at skabe værdi for kunderne. I praksis er vi blevet undervist i en lang række værktøjer, der er opsat en fast mødestruktur til fælles afrapportering, og det er med til at drive den ønskede adfærd og kulturforandring.

Det har været ekstra arbejdsopgaver oveni den almindelige drift, og det har i perioder trukket tænder ud. Men hele organisationen har leveret, og selvom det er nyt og for mange af os meget anderledes, så har medarbejderne taget det til sig. Flere har direkte efterspurgt, hvornår LEAN udrulningen når dem.

I sådan nogle store organisationsudviklingsprojekter vil modstanden komme på et tidspunkt, men jeg er faktisk meget stolt over Air Greenlands medarbejdere, som bare klør på. De har skam udfordret beslutninger eller stillet kritiske spørgsmål til processen, men det er sagligt og fagligt: Og så er det jo bare fedt at se en kulturforandring udfolde sig så hurtigt og positivt.

Kristian Reinert Davidsen, adm. direktør Tele Greenland:

Tele-Post har virkelig gennemført mange store og vigtige projekter de seneste to år. Udover mobilnettet og radiokæden til Upernavik så har vi gennemført en hel række projekter på mange andre områder. Et stort projekt var at lægge et søkabel fra Nuuk til Aasiaat via Maniitsoq og Sisimiut. Radiokæderne er styrket i syd og i nord, og det er de lokale netværk i byerne også. Med produkttransformationen ”tusass” er det lykkedes at flytte hovedparten af alle privatkunder over på bedre produkter baseret på selvbetjening. Virksomhedens interne IT-systemer til økonomi, kundehåndtering, forbrugsafregning og løn er ligeledes blevet fornyet. Virksomheden er blevet mere effektiv. I 2015 var der 478 medarbejdere ansat og i 2018 er tallet kommet ned på 410 medarbejdere.

Flere af projekterne er hver for sig store nok til virkelig at skabe problemer, hvis de gik galt. Det, at projekterne samlet set er gået godt, er en virkelig succes. Set i lyset af at der også er blevet færre medarbejdere i perioden, så må man sige, at folk virkelig har ydet en indsats. Den ændring som Tele-Post har været igennem, kan kun lade sig gøre, hvis virksomheden har dygtige medarbejdere, som virkelig bruger deres evner til at løfte i flok.

Mikael Thinghuus, adm. direktør Royal Greenland:

Ved indgangen til 2018, så det ærlig talt ud til at kunne blive et temmelig hårdt år:

Englænderne havde besluttet at trække UK, som i hvert fald lige nu er verdens største marked for kogte og pillede rejer, ud af EU. I USA havde præsident Trump travlt med at ødelægge landets handelsrelationer til resten af verdenen. Vores væsentligste salgsvalutaer gik i den gale retning. De canadiske krabbe- og rejekvoter var faldende. Og ressourceafgifterne her i Grønland var blevet cementeret som de højeste i verden.

Jeg regnede med, at 2018 ville blive et rigtig slagsmåls-år, og så endte det med at blive helt fornuftigt.

Vores sælgere fik skubbet priserne op til at kompensere for de værste valutaudsving, afgiftsstigninger og kvotenedgange. Englænderne blev faktisk ved med at købe en del rejer, og vi har ikke haft svært ved at sælge dem, de ikke havde råd til købe, i andre markeder. Vores to store trawler nybygninger i Spanien skrider frem i henhold til både budget og tidsplan.

Der er stadig masser af skyer i horisonten, men organisationen både i og uden for Grønland har gjort det aldeles fremragende i 2018 og har formået af jonglere et meget stort antal bolde på én gang uden at tabe for mange af dem. Det har været en stor fornøjelse at være chef for Royal Greenland i 2018.

Det, jeg tager med fra året, er, at vi som virksomhed skal blive bedre til at fokusere på de ting, der går godt, og de muligheder der er, for at tingene kan gå endnu bedre.

Man taler en del om forskellene på grønlandsk og dansk kultur, men der er altså også nogle store ligheder. Vores alle sammens fjende Janteloven er en af lighederne. En anden er vores evne til lidt sørgmodigt hele tiden at fokusere på det, der går skidt, og de trusler, der hænger og truer. Måske det er noget, der kendetegner fangere, fiskere og bønder i samme omfang, fordi alle er lige afhængige af Moder Natur.

Verner Hammeken, adm. direktør Royal Arctic Line:

Den ubetinget største succes for mig personligt i 2018 var, at vi fra starten af året var istand til at rette op. Vi er ikke helt hvor vi gerne vil være, men der blev forbedret så meget, at vi nu har tid til at arbejde på forbedringerne, og til at smile til hinanden igen.

Når jeg ser medarbejdere have tid til at dele morgenbilleder med hinanden på vores RAL Workplace (Facebook for virksomheder), så ved jeg, at vi er meget tættere på hvor vi gerne vil være som arbejdsplads. Det er en succes i forhold til det 2017 vi kom fra.

Men der har været rigtig mange andre successer: Vi har bestilt 4 nye bygdeskibe, Vi har fået særdeles gode lån til disse bygdeskibe, vi har fået omdannet bankernes krav til vore resultater i gamle og nye låneaftaler, så de er bedre afstemt til Royal Arctic Line. Vi har nået vinterforsyningerne uden panik, vi har kunnet fastholde vores forventede resultat hele året, vi har fået polarkodecertificeret det første skib og vi har lavet en økonomisk model for Royal Arctic Line der vil hjælpe med til at undgå fragtstigninger i de næste par år.

Faktisk synes vi selv at 2018 har været et godt år mod det nye.