Topcheferne: Dette kan udfordre os

Topcheferne er en artikelserie i Sermitsiaq.AG. Seks spørgsmål og seks svar fra fem administrerende direktører, der repræsenterer nogle af de største virksomheder i Grønland.

Mød og få dybere indsigt i, hvordan de tænker, når store ledelsesbeslutninger skal træffes. Deltagerne er Jacob Nitter Sørensen, Air Greenland, Verner Hammeken, Royal Arctic Line, Peter Grønvold Samuelsen, KNI, Kristian Reinert Davidsen, Tele Greenland, og Mikael Thinghuus, Royal Greenland.

Dagens spørgsmål:

Hvor ser du de største muligheder eller udfordringer for din virksomhed fremadrettet?

Verner Hammeken, adm. direktør Royal Arctic Line:

Vores største udfordring i 2019 er indførelsen af den nye forbindelse mellem Grønland og Danmark. De nye skibe kommer til oktober og vi starter 1. november ud af Aarhus. Der er meget forberedelse, herunder åbning af kontor i Reykjavik og Aarhus, forberedelse af procedurer, containerkapacitet, aftaler med havne, kunder, IT og kommunikation samt træning af medarbejdere.

Vi laver om på et 245 år gammelt sejladssystem. Det er en meget spændende udvikling, herunder også at vi skal have kunder mellem Island og Skandinavien, hvor vi skal fastsætte dynamiske fragtpriser for første gang i Royal Arctic Lines historie.

Af globale udfordringer har vi ikke så mange der berører os direkte. Oliepris og dollarkurs er altid en kilde til bekymring for Grønlands konkurrenceevne, men der er ikke meget vi reelt kan gøre for at undgå udsvingene.

De største muligheder vil nok ligge i vore kunders evne til at drage nytte af det nye besejlingssystem. Det er noget jeg vil bruge meget tid på at sikre, at vore kunder kan få mere at vide om. Det er i virkeligheden det, som er mest spændende.

Peter Grønvold Samuelsen, adm. direktør KNI:

Vi gennemlever i øjeblikket en generel højkonjunktur på grund af et godt fiskeri og gode eksportpriser. Disse smitter af på Grønlands økonomi, nationalt og på de enkelte steder. Men det er ikke alle steder, hvor økonomien går godt. Det er især i de nordlige egne af landet, hvor fiskeri efter hellefisk smitter af på vores butiksøkonomi, positivt. Omvendt er der udfordringer på lokationer, hvor der ikke sker ret meget på erhvervsområdet.

En spirende mineralaktivitet virker positivt for KNI. Når der er høj aktivitet inden for efterforskning efter mineralske råstoffer smitter det positivt af, først og fremmest for vores oliedivision. Dernæst giver det os en mulighed for levering af dagligvarer. Netop engrosvirksomhed, som allerede er en stor naturlig del af KNI koncernen, er et område, som vi kommer til at arbejde med i de kommende år. I løbet af næste år vil vi sætte større kræfter ind i vores engroshandel ud fra vores pakhuse i Nuuk og Ilulissat.

Urbanisering virker meget nærværende for vores butiksvirksomhed. Mest mærkbart på de små steder, hvor en fraflytning af en enkelt husstand kan udgøre en betydelig nedgang i vores omsætning. Det betyder måske ikke så meget i det store billede, når der statistisk bekræftet sker fraflytning på ca. 250 personer årligt fra de steder, vi driver butikker til de største fem byer i landet, hvor KNI i dag ikke må drive detailbutik. Men set over et 10 års perspektiv bliver det pludselig en realitet, man bør forholde sig til. Det er man nødt til uanset hvad, når ens kundegrundlag er skrumpet med ca. 3.000 personer i løbet af de seneste 10 år.

En anden udfordring for KNI er, at det er blevet meget svært at skaffe håndværkere til bygder og yderdistrikter. Vi har som bekendt et stort renoveringsefterslæb i vores bygningsmasse. Urbanisering eller ej, så skal vi til stadighed også tilbyde de tilbageblevne borgere en god service og tidssvarende butikker. På grund af mangel af håndværkere er det blevet ganske bekosteligt at udføre de fornødne opgaver.

Vi ser gerne at KNI gives adgang til at drive detailhandel i de største fem byer, hvor vi i dag ikke har adgang til.

Jacob Nitter Sørensen, adm. direktør Air Greenland:

Den nye infrastruktur giver både muligheder og udfordringer for Air Greenland, og arbejdet henimod den vil præge arbejdet i Air Greenland de næste par år. Men det gode her er, at vi stort set selv kan definere udfaldet, dertil kommer de udefrakommende faktorer såsom konjunkturudviklingen, oliepriser og konkurrencesituationen for arktiske destinationer.

Kristian Reinert Davidsen, adm. direktør Tele Greenland:

Vi har arbejdet ganske hårdt med at forbinde alle byer og bygder, som kan nås med radiokæde eller søkabel. Det vil sig, at vi snart har etableret rimelige forbindelser fra Nanortalik i Syd til Upernavik i Nord. Tilbage er så områderne omkring Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og Qaanaaq i nordvest. Disse områder kan kun nås med satellit og har derfor en dårligere forbindelse end det øvrige Grønland. Vi fokuserer meget på at finde muligheder for at forbedre bredbåndsforbindelserne i disse områder. Selv om vi er langt fra færdige med satellitområderne, så er det lykkedes at få en bedre kontrakt med leverandøren. Forbedringen i kontrakten betyder, at forholdene i satellitområderne kan gøres lidt bedre på kort sigt, og der arbejdes på at få dette potentiale indfriet. Heldigvis er der stor udvikling inden for satellitteknologien, og vi håber, at der kommer helt nye typer af satellitter, som kan skabe helt andre forbindelser for vores kunder. Vi samarbejder med relevante aktører på markedet, og gør vores bedste for at medvirke til, at der kommer bedre teleinfrastruktur til satellitområderne.

Cyber- og it-sikkerhed kommer til at fylde mere i vores dagligdag i årene, der kommer. Elektronisk kommunikation og håndtering af elektroniske data bliver en mere og mere betydelig del af vores liv. Derfor bliver sikkerhed og stabilitet omkring dette område meget vigtig. Tele-Post tager denne udfordring alvorligt, så vi er fremtidssikret.

Generelt er der mange spændende muligheder for videreudvikling af vores forretning både på teleområdet såvel som pakkeområdet. På teleområdet er der et umætteligt behov for hurtigere bredbånd, og flere og flere enheder bliver knyttet til internettet. På pakkeområdet ser vi, at nethandlen er i stor vækst i takt med, at måden folk køber ind på ændres. Kundernes ændrede adfærd og behov betyder selvfølgelig, at Tele-Post aldrig bliver færdig med at tilpasse sig.

Mikael Thinghuus, adm. direktør i Royal Greenland:

Vi er 100% afhængige af Moder Natur. Hvis hun ønsker at give os mange rejer, går det os som regel godt. Hvis hun holder igen på fisk og skaldyr, risikerer vi at få det hårdt.

Bortset fra Moder Natur er de største muligheder og udfordringer, jeg kan få øje på, dem vi selv skaber.

Vi har efterhånden været succesfulde i 6-7 år, og det gør, at der er en risiko for, at vi som virksomhed bliver doven eller selvtilfreds eller arrogant – eller, allerværst, alle tre ting på én gang. Det er utrolig vigtigt for Royal Greenland, at vi lytter til medarbejdere, som enten er unge eller måske har gjort karriere i andre virksomheder eller brancher, og som derfor kan udfordre os på nogle af de ting, vi ellers selv synes, vi er verdensmestre i.

Og så er der masser af muligheder – hvoraf mange af dem i virkeligheden er en fortsættelse af det arbejde, vi allerede i dag gør. Vi skal styrke os yderligere i Asien, hvor over halvdelen af verdens befolkning bor. Vi skal etablere os i Nordamerika. Og i Sydamerika. Vi skal udnytte de nye lufthavne til at etablere os i højkvalitets fersk fisk i Europa. Vi skal udnytte hver eneste fisk, vi fisker eller indhandler, absolut 100%. Vi skal bæredygtigt udnytte hver eneste art i Grønland, som det giver kommerciel mening at udnytte. Vi skal udnytte de mange muligheder, der ligger i vores nybygninger. Vi skal forkorte vores forsyningskæder. O.s.v. o.s.v. o.s.v.

Vi er i en branche, og vi er i en position, hvor en af vores største udfordringer faktisk er at prioritere og vælge mellem de muligheder, vi har!