internet
Tele-Post får konkurrent på internet-markedet
Greenland Television ApS fra Nuuk er klar til at tilbyde flatrate

Nu er konkurrencen for alvor i gang på internet-markedet.
For Greenland Television, der tilbyder tv-pakker i Nuuk, er nu ny, direkte konkurrent til Tele-Post på internet-området, hvor selskabet er klar til at tilbyde flatrate-internet i hovedstaden.
Ægte flatrate
- Vi er stolte at, at vi på denne måde er med til at liberalisere dette område, som betyder rigtig meget for den enkeltes hverdag, siger direktør for Greenland Television, Jonas Tetzschner, i en pressemeddelelse.
Greenland Television skriver, at selskabet tilbyder, hvad firmaet betegner som 'ægte flatrate'. Det vil sige en internetforbindelse med en fast hastighed til en fast pris - uanset forbrug, hvor Tele-Posts flatrateprodukter bliver langsommere, når man passerer en forbrugsgrænse.
Selskabet oplyser, at internet-produktet er rettet mod deres kunder i Nuuk.
Læs: Tv-selskab på sporet efter svær start