-
Der venter det kommende Inatsisartut en stor opgave med at sikre kontinuitet og
stabilitet i byggebranchen.
Det
siger direktør Ujarak Rosing Petersen, Inuplan, der er formand for Grønlands
Erhvervs brancheforening for tekniske rådgivere, da Sermitsiaq spørger ham om
ønskerne til Inatsisartut efter valget.
-
Der venter det kommende Inatsisartut en stor opgave med at sikre kontinuitet og
stabilitet i byggebranchen.
Det
siger direktør Ujarak Rosing Petersen, Inuplan, der er formand for Grønlands
Erhvervs brancheforening for tekniske rådgivere, da Sermitsiaq spørger ham om
ønskerne til Inatsisartut efter valget.
-
Efter en længere årrække med fuld fart på byggeriet, ser vi nu tegn på en
kommende stagnation og nedgang i byggeriet. Store udsving inden for byggeriet
er aldrig gode, og det vil også ramme os hårdt. Derfor håber vi, at
Inatsisartut vil satse på stabilitet og kontinuitet i byggeriet. Behovet er der
jo – boligkøerne er lange og renoveringsbehovet stort – og med langsigtet
planlægning kan politikerne være med at sikre beskæftigelsen indenfor
byggeriet.
En
særlig sektor
De
grønlandske virksomheder inden for teknisk rådgivning er noget helt særligt med
en høj andel af grønlandsk arbejdskraft.
- De
tekniske rådgivere er en hel speciel sektor, der blandt andet er karakteriseret
ved, at en meget stor del af de ansatte er højt uddannet, specialiseret
grønlandsk arbejdskraft, siger Ujaraq Rosing Petersen, der selv har en baggrund
som Arktisk ingeniør.
-
Det gør os til en nøglebranche i en fremtidig selvbærende grønlandske økonomi,
fordi vi i høj grad består af hjemmehørende med et højt uddannelsesniveau.
- Vi
ønsker, at politikerne skal planlægge boligbyggeriet langsigtet. Vi arbejder i
byggesektoren med lang planlægning, fordi byggerier tager tid at realisere – og
det kan det nyvalgte Inatsisartut være med til at understøtte.
Nyt
bygningsreglement
Der
er også andre forhold, som Ujaraq Rosing Petersen gerne ser, at de nyvalgte
politikere tager stilling til. Man har i årevis diskuteret et nyt grønlandsk
bygningsreglement – og her ligger der en opgave for politikerne.
- En anden vigtig opgave for de nyvalgte
politikere bliver det kommende nye grønlandske bygningsreglement. I det seneste
udkast, som har været i offentlig høring, opererer man med at indføre en række
certificeringer efter en dansk model, oplyser Ujarak Rosing Petersen.
-
Det vil jeg gerne advare imod. Det er ikke tilpasset de grønlandske forhold, og
selvom ordningen kommer fra Danmark, har man med certificerings-ordningerne
fået en række problemer i Danmark, herunder udfordringer med øget
bureaukratisering.
- Man
skal for eksempel som certificeret statiker (ingeniør med speciale i bærende
konstruktioner, red.) typisk projektere et vist antal bygninger om året for at
opretholde certificeringen, og der er forskellige certificeringer afhængig
kompleksiteten af den bygning, man projekterer. Det kan være meget svært
opretholde i et land med begrænset byggeri som i Grønland, hvor en statiker
måske bygger et 12-etagers hus hvert tiende år.
- Så
det kan blive en kæmpeudfordring at opretholde den del af certificeringen – og
det vil betyde, at rådgivningsopgaver går til udenlandske firmaer med
udenlandsk arbejdskraft, som vi i forvejen konkurrerer mod i hverdagen.
-
Det er en dårlig forretning for Grønland. Det grønlandske bygningsreglement
skal i høj grad være tilpasset de grønlandske forhold gerne med en
bæredygtighedstankegang, der matcher vores samfund – ikke alene i de fysiske energikrav,
materialevalg med mere, men også til den grønlandske rådgiver-branche,
forklarer Ujarak Rosing Petersen.
