Landingen
af hellefisk i Qaanaaq er faldet støt de senere år, og i år er der indtil
videre kun blevet landet 57 tons, hvilket er det laveste nogensinde, skriver Naalakkersuisoq
for Fiskeri og Fangst Kim Kielsen, Siumut, blandt andet i et paragraf 37-svar
til medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Naleraq.
Jens
Danielsen, som er formand for Inughuit Seafood A/S og er én af hovedmændene bag
overgangen fra fangst til fiskeri i Qaanaaq og bygder, siger, at interessen for
fiskerierhvervet i Qaanaaq er aftaget de senere år.
Landingen
af hellefisk i Qaanaaq er faldet støt de senere år, og i år er der indtil
videre kun blevet landet 57 tons, hvilket er det laveste nogensinde, skriver Naalakkersuisoq
for Fiskeri og Fangst Kim Kielsen, Siumut, blandt andet i et paragraf 37-svar
til medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Naleraq.
Jens
Danielsen, som er formand for Inughuit Seafood A/S og er én af hovedmændene bag
overgangen fra fangst til fiskeri i Qaanaaq og bygder, siger, at interessen for
fiskerierhvervet i Qaanaaq er aftaget de senere år.
Forskellige
årsager
Indhandlingen
af hellefisk til fiskefabrikken i Qaanaaq, der drives af Inughuit Seafood A/S
og Royal Greenland A/S, har på et tidspunkt ligget på omkring 170 tons om året,
men de seneste år er indhandlingen faldet støt. Eksempelvis blev der i 2020
landet 158 tons, i 2023 75 tons, men indtil videre i år er der kun blevet
landet 57 tons, oplyser Royal Greenland i svaret til paragraf 37 spørgsmålet.
Ujuut
Olsen, som er fiskefabrikschef i Qaanaaq, siger, at der er flere grunde til
dette, herunder ændringer i isforhold i området.
- Tidligere
begyndte isfiskeriet normalt i december, men sidste års sene islægning betød,
at fiskeriet og indhandlingen først begyndte i slutningen af januar, hvilket
har ramt fiskerierhvervet hårdt.
- Desuden
har en stigning af indhandlingsprisen på sælskind blandt andet ført til et fald
i indhandlingen af hellefisk.
- Fiskerierhvervet
i Qaanaaq er meget såbart, så selv små ting kan have stor indflydelse på
fiskeriet, siger han.
Da
hellefiskeriet blev udviklet i Qaanaaq-området for flere år siden, var
hellefiskene større, men i de senere år er de blevet mindre.
- Desværre
er hellefiskene, som bliver landet til fiskefabrikken også blevet mindre,
hvilket også bidrager til færre kilomængder, siger fiskefabrikschef.
Ujuut
Olsen oplyser, at fiskefabrikken i Qaanaaq har reduceret antallet af ansatte
fra ti til fem, som følge af det kraftige fald i indhandlingen af hellefisk.
I
Qaanaaq og omegn er isfiskeriet efter hellefisk i gang i perioden fra december
til juni og stopper om sommeren, når narhvalerne kommer og jager hellefiskene
væk.
Mattak
bliver også indhandlet på fiskefbrikken til en kilopris på 150 kroner, men
indhandlingen er ligeledes faldet, siger fabrikschefen.
Hårdt
ramt
Royal
Greenland oplyser overfor Hans Enoksen, at fiskefabrikken, der ejes og drives
af Inughuit Seafood og Royal Greenland, er hårdt ramt ramt af de faldende
indhandlingsmængder, og at selskabet kun lige løber rundt i år. Med et godt
resultat udloddes dele af resultatet til ejerne, i år med knap gode resultater
holdes pengene i selskabet. Selskabet har grundet de faldende mængder ikke haft
gode resultater de sidste par år, fremgår det i svarbrevet.
Qaanaaqs
afsides beliggenhed medfører høje driftsomkostninger, og indhandlingspriserne
fastsættes for at sikre selskabets overlevelse. Indhandlingsprisen er 16,50
kroner per kilo, derudover er der tillæg på 3 kroner per kilo til transport af
hellefisk fra Qeqertat samt et generel bonus på 1 krone, så den gennemsnitlige
indhandlingspris er på 18,15 kroner. Royal Greenland oplyser, at man ikke
forventer et godt resultat for selskabet i 2024, medmindre der indhandles flere
hellefisk og der er godt salg af mattak.
Viljen
er afgørende
Jens
Danielsen, der er formand for Inughuit Seafood A/S, siger, at
klimaforandringerne har påvirket fiskeriet i Qaanaaq-området negativt, men at
flere tidligere fiskere også har fokuseret på at drive turistslædevirksomhed.
Han understreger dog samtidig også, at der er en markant nedgang i interessen
for fiskeriet.
- Der
er færre fiskere i forhold til tidligere år, og det er i højere grad kun
enkeltpersoner, der nu udfører fiskeri. Der er både gode indhandlingsmuligheder
og hellefiskeforekomster, så det er lidt uforståeligt, at antallet af fiskere
er faldende.
- Men
hvis der var større vilje blandt flere fiskere, ville fiskeriet og produktionen
sandsynligvis være meget bedre end den er i dag.
- Og
hvis tingene fortsætter, som de gør nu, er der usikker fremtid for
produktionsanlægget, siger Jens Danielsen.
Han
siger, at der iblandt nogle fiskere er utilfredshed om indhandlingsprisen på
16,50 kroner per kilo for hellefisk, hvilket ifølge ham kan være en af grundene
til, at antallet af fiskere er i tilbagegang.