Stor uvished om Hurtigruten

Hurtigruten holder kortene tæt ind til kroppen og vil ikke afsløre noget om rederiets fortsatte engagement i Grønland

har endnu ikke afgjort, hvordan selskabet skal operere i Grønland i fremtiden, når de nye lufthavne åbner. Foto: Hurtigruten Hurtigruten
Offentliggjort

Indtil videre betjener det norske rederi Hurtigruten Grønland med turnarounds i Reykjavik – og det ser ud til, at rederiets planer om et kæmpehotel med plads til 150 overnattende gæster for enden af Tuapannguit i Nuuk er skrinlagt. Det skriver avisen Sermitsiaq.

Kommuneqarfik arbejder i øjeblikket på en plan for fremtidige hotelbyggerier syv steder i Nuuk (Se Sermitsiaq 2022/50). Planen sætter ikke navn på eventuelle bygherrer, men i planen er der lagt op til et mindre hotelbyggeri, som ikke ligner de oprindelige planer på placeringen for enden af Tuapannguit.

Hurtigruten bekræfter, at selskabet har standset planerne, men fortsat er i dialog med Kommuneqarfik Sermersooq.

Corona-udfordringer

- Det er korrekt, at vi har arbejdet med planer for et hotel i Nuuk de seneste år, men det har været krævende i lyset af corona-epidemien og de uklarheder, den medførte i forbindelse med planlægning og usikkerheden om pandemiens varighed. Men vi er i dialog med kommunen angående den videre proces. Her arbejder vi med at få klarhed over, hvad der skal ske fremover – og jeg har ikke yderligere kommentarer til spørgsmålet i øjeblikket, siger Hurtigrutens koncern-kommunikationschef Anne Solsvik til Sermitsiaq.

Solsvik er nyansat og vil derfor ikke kommentere Hurtigrutens tidligere offentliggjorte planer om en hytteby med 15 hytter ved Kapisillit.

Læs mere i denne uges udgave af Sermitsiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS