Stor afhængighed af internettet

Arktis har unikke fordele som grøn energi og naturlig køling, som har betydning for energitunge datacentre. 

Det som mange aktører gerne vil udnytte, mener Tænketanken Digital Infrastruktur.

Derfor har tænketanken netop igangsat et større forskningsprojekt, hvor de undersøger udbygningen af digital infrastruktur som datacentre i Arktis i takt med, at efterspørgslen på datatrafik og AI-løsninger stiger.

Det oplyser medstifter af og direktør i tænketanken Signe Ravn-Højgaard efter konferencen Digital Arctic Futures i Nuuk den 26. marts med mere end 100 deltagere.

– Men det rejser også spørgsmål om lokal påvirkning og bæredygtighed. Vores mål med vores arbejde er at bidrage med forskningsbaseret viden, der kan informere både myndigheder og virksomheder i deres fremtidige beslutninger.

– Vi arbejder hele tiden på at skabe og formidle forskningsbaseret viden om kritisk digital infrastruktur og ændringerne i ejerskab. Lige nu arbejder vi på en række forskellige policy-briefs, der undersøger emner som satellitkommunikation og teknologisk afhængighed i Arktis, oplyser Signe Ravn-Højgaard.

Betydning for vores hverdag

Internettet er grundlaget for digital infrastruktur og dermed digital transport af data, der understøtter en stadig større dele af vores hverdag og grundlæggende samfundsfunktioner.

Internettet er en meget vigtig infrastruktur for hele samfundet ligesom elforsyningen og vejnettet. Derfor er den også kritisk i forhold til at blive ødelagt og livsnødvendigt, at det bliver opretholdt.

Tænketanken påpeger i den forbindelse, at mens vi bliver stadig mere afhængige af digitale løsninger, mister vi samtidig indsigt i og kontrol over essentielle dele af den fælles infrastruktur.

– Almindelige mennesker ved meget lidt om, hvordan data transporteres og behandles, og om hvordan tech-firmaer sætter præmisserne for vores digitale liv, påpeger Signe Ravn-Højgaard.

Tænketanken Digital Infrastruktur fremmer udviklingen af robuste, bæredygtige og demokratiske digitale samfund.

– Det gør vi ved at skabe indsigt i de tekniske og økonomiske rammer for internetbaseret kommunikation og sætte digitale infrastrukturer på den politiske dagsorden, tilføjer direktøren.

Kritisk ressource

På konferencen Digital Arctic Futures i Nuuk med oplæg fra it- og televirksomheder, myndigheder og forskere blev der sat gang i mange spændende og vigtige diskussioner om sårbarheder og afhængigheder i alle lag af den digitale infrastruktur i Grønland og Arktis.

De handlede især om et internet, der understøtter demokratiet, og ikke svækker det. Om et robust internet, hvis potentiale udnyttes til gavn for alle borgere og virksomheder i et Arktis, der er ‘cool, calm and connected’, som var overskriften på de mange diskussioner.

Udgangspunktet for konferencen var, at vi bruger Internettet hele tiden i vores hverdag. Når vi betaler for vores varer i butikkerne. Bestiller tid hos lægen. Tilgår vores digitale post fra myndigheder og virksomheder som bank og forsikringsselskab. Kommunikerer med skolen. Bestiller billetter. Betaler vores regninger. Jo mere digitaliserede vores samfund bliver, jo større bliver afhængigheden af internettet også. Det skaber en række sårbarheder.

Konferencen stillede således skarpt på internettet som en kritisk ressource. Og i den forbindelse på sårbarhederne med kun to søkabler, der forbinder Grønland til resten af verden. Og på, hvordan vi gør digitale samfund i Arktis mere robuste.

Stor interesse

Var der interesse for konferencen?

– Vi oplevede en stor interesse for konferencen. Vi havde flere uger før konferencen udsolgt på de fysiske pladser i Nuuk. Heldigvis bød muligheden sig for online-streaming i sidste øjeblik. Det gav flere mulighed for at deltage. Også her oplevede vi en stor interesse og engagement. I alt deltog omkring 100 mennesker fysisk og online. Både deltagere og oplægsholdere kom fra myndigheder, IT-selskaber, teleselskaber og forskere fra Grønland og resten Arktis. Det gav mange spændende perspektiver og diskussioner om både udfordringer og løsninger, siger Signe Ravn-Højgaard.

Har du fået nogen tilbagemeldinger om konferencen?

– Ja, vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra både deltagere og oplægsholdere. Flere har fremhævet, at de satte pris på sammensætningen af programmet, hvor både eksperter, myndigheder og virksomheder talte, og at det var både inspirerende og givende at få nye perspektiver på digital infrastruktur og teknologiske muligheder i Nordatlanten og Arktis. Den store interesse understregede, at der er et behov for mere viden, om de emner, vi satte på dagsordenen, fortæller direktøren.

Får den betydning for fremtidige indsatser i Grønland fra myndigheder og virksomheder?

– Det håber vi. Der var i hvert fald en bred anerkendelse af, at internettets robusthed og digital omstilling er emner, der skal højt op på dagsordenen, siger hun.