Snekrabber: Norge får eksportfordel
Det er lykkedes det norske fiskeri at få MSC-certificeret fiskeriet efter snekrabber. I Norge har man en forventning om, at certifikatet kan bidrage til at øge eksporten af snekrabber til USA og Asien.
Første forsendelse af fangede, levende snekrabber gennem Air Greenland til et fiskeauktionshus i Hanstholm i Danmark er vellykket, skriver flyselskabet.
Air Greenland
Norge får nu en fordel, når de skal ud og sælge snekrabber på diverse markeder med MSC-certifikatet, der er en garanti for, at snekrabbe-fiskeriet foregår på en bæredygtig måde.
- De vigtigste eksportmarkeder for snekrabber er USA og Asien. Her er der en stadig større efterspørgsel efter bæredygtige fiskeprodukter, og vores forventning er, at MSC-certifiseringen vil bidrage til en lettere markedstilgang, siger Gislii Gislason, der er programdirektør for Nord Atlanten i MSC, i en pressemeddelelse.
I Grønland har man endnu ikke noget MSC-certifikat på snekrabber. Det er Polar Seafoods vurdering, at mærkatet på kort sigt ikke vil svække den grønlandske snekrabbe-eksport.
Administrerende direktør i Polar Seafood Denmark, Henrik Leth, siger til Sermitsiaq, at det på kort sigt ikke vil have den store betydning for slaget om kunderne på de amerikanske og asiatiske markeder.
Betydning på længere sigt
- På længere sigt kan det måske få en betydning, men MSC er pt. mest et europæisk fokusområde, og der er flere detailkæder i Europa, som kun køber MSC varer. Derfor er certifikatet for rejer og stenbiderrogn meget vigtigt for alle, mens det på hellefisk udenskærs, måske ikke betyder alverden for tiden. Ikke dermed sagt, at vi ikke skal gøre alt for at bibeholde det, lyder det fra Polar Seafood-direktøren.
Det norske fiskeri bruger kun tejner som fangstredskab, og man fisker årligt cirka 10.000 tons snekrabber til de inden- og udenlandske markeder.
Det er det uafhængige certificeringsselskab Global Trust Certifikation Ltd., som har vurderet det norske fiskeri op imod, hvor stor bestanden af snekrabber er, påvirkning af økosystemer og forvaltningspraksis.