Eksportværdien i perioden januar til oktober var på 3.989 mio. kr. Det er et fald på 425 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, oplyser Grønlands Statistik.
Eksportværdien af rejer er i januar-oktober 2024 faldet med 12,2 pct. i forhold til samme periode sidste år, skriver Grønlands Statistik.Foto: Leiff Josefsen
Eksporten af fiskeprodukter halter fortsat efter sidste års tal.
Annonce
Foreløbige tal fra Grønlands Statistik viser således et fald på 9,6 procent i eksportsværdien.
Værdien af eksporten af de vigtigste arter var i perioden januar-oktober på 3.989 mio. kr.:
- I forhold til samme periode sidste år, er der tale om et fald på 425 mio. kr., svarende til 9,6 pct.
- Det skal dog understreges, at tallene er foreløbige tal og derfor skal tolkes med varsomhed, skriver Grønlands Statistik.
For de vigtigste arter ser tallene således ud:
Eksportværdien af rejer er i januar-oktober 2024 faldet med 12,2 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det svarer til et fald på 283 mio. kr. mængderne faldt med 7,8 pct. og priserne faldt med 4,8 pct.
Eksportværdien af hellefisk er faldet med 5,6 pct. mængderne er faldet med 12,7 pct. og kiloprisen er steget med 8,1 pct.
Eksportværdien af torsk er samlet set faldet med 10,9 pct. mængderne er faldet med 6,4 pct. og kiloprisen er faldet med 4,8 pct.
Eksportværdien af krabber er faldet med 8,6 pct. mængderne er faldet med 9,7 pct. og kiloprisen er steget med 1,2 pct.