Særlig paragraf i uran-forbud bekymrer politikere

Vedtages forbuddet mod udvindelse af uran, kan Naalakkersuisut også forbyde udvinding af andre radioaktive stoffer. Det kan sætte en stopper for flere råstofprojekter. Oppositionen vil have paragraffen fjernet.

Offentliggjort

Tirsdag er forslaget om forbud mod udvinding af uran på dagsordenen i Inatsisartut.

Som det har været tilfældet de seneste mange år, splitter uran-spørgsmålet i den grad politikerne, hvilket også skinner igennem i Erhvervs- og Råstofudvalgets behandling af forslaget.

Udvalgets betænkning emmer af rygende uenighed blandt politikerne i udvalget, der hovedsageligt kommer fra IA og Siumut.

Siumut er generelt imod hele lovforslaget, men særligt én paragraf bekymrer oppositionspartiet, som vil have den fjernet fra lovforslaget.

Paragraf to giver nemlig Naalakkersuisut mulighed for også at forbyde efterforskning og udvinding af andre radioaktive stoffer som eksempelvis thorium. Vel at mærke uden at skulle spørge Inatsisartut først.

- Vil skabe usikkerhed

Gør Naalakkersuisut brug af den paragraf rammes langt flere råstofprojekter, end de to, der umiddelbart er målet for loven - Greenland Minerals projekt på Kuannersuit og Orano Mining, som specifikt leder efter uran.

Siumut mener, at alene det, at Naalakkersuisut har mulighed for at beslutte et forbud mod udvinding af thorium uden om Inatsisartut vil skabe stor usikkerhed i branchen og skræmme investeringer væk fra Grønland.

Naalakkersuisut oplyser selv, at forbuddet mod uran og et eventuelt forbud mod thorium især vil ramme efterforskning efter sjældne jordarter, som i høj grad spiller en rolle i den grønne omstilling. Grønland har selv gennem en årrække promoveret muligheden for udvinde jordarterne her i landet.

Naalakkersuisut har lavet nedenstående liste over projekter, hvor forekomsterne har et naturligt højt indhold af thorium:

Siumuts medlemmer af udvalget foreslår, at det skal vedtages ved lov, hvis efterforskning eller udvinding af flere mineraler skal forbydes. Men det afvises af udvalgets flertal, der består af IA-politikere med udvalgsformand Mariane Paviasen i spidsen.

Har brugt 145 mio. på efterforskning

Af udvalgets betænkning fremgår det, at politikerne er bekymrede for, at Selvstyret vil blive mødt med erstatningskrav som følge af loven.

Naalakkersuisut oplyser, at rettighedshavere, som bliver påvirket af loven, har brugt 146 millioner kroner på efterforskning i årene 2016 til 2020.

Naalakkersuisut understreger i den forbindelse, at loven ikke giver selskaberne ret til kompensation for udgifterne, samt at selskaberne efter Naalakkersuisuts opfattelse ikke har noget retskrav på udnyttelsestilladelse på trods af de årelange efterforskninger.

Med hensyn til mistede indtægter fra et eventuelt projekt på Kuannersuit oplyser Naalakkersuisut, at Greenland Minerals VSB viser, at et gennemsnit på 1,52 milliarder kroner per år i diverse skatter ville tilfalde de offentlige kasser i minens levetid. Udvalget noterer dog, at det er selskabets egne tal.

Lovforslaget skal efter planen andenbehandles tirsdag, hvor IA-flertallet i udvalget indstiller, at loven vedtages uden ændringer. Siumuts medlemmer af udvalget ønsker forslaget forkastet eller i det mindste grundigere behandlet.

Powered by Labrador CMS