Sådan sjuskes der i fiskeridepartementet
Dykker man ned i den udvidede forvaltningsundersøgelse af fiskeridepartementets administration af landets vigtigste erhverv, finder man hårrejsende eksempler på en yderst lemfældig sagsbehandling, der strider mod normal forvaltningsskik.
Store fiskeriselskaber har i forbindelse med ansøgningen om licens til havgående fiskeri i flere tilfælde undladt at komme med de oplysninger, der kræves. Hvad værre er, så har fiskeridepartementet set igennem fingre med de mangelfulde ansøgninger.
Det fremgår af den udvidede forvaltningsundersøgelse, som Deloitte har lavet efter opdrag fra Inatsisartuts Revisionsudvalg.
Ingen kontrol
Når der søges om licens til at fiske havgående er det et krav, at man indsender målebrev og nationalitetsbevis. Ud af ti ansøgninger inden fristen den 30. november 2019 var det kun seks selskaber, der levede op til det krav.
- Departementet har oplyst, at man ikke har bedt selskaberne eftersende den manglende dokumentation, oplyser Deloitte i sin undersøgelse.
Det betyder, at ”departementet i praksis ikke har kunnet kontrollere, om de selskaber, der ikke har indsendt målebrev og nationalitetsbevis, fortsat ejer deres fartøjer, om fartøjerne er hjemmehørende i Grønland og om fartøjerne efterlever længde- og kapacitetskrav”.
Her mangler dokumentationen
- Departementet har dermed ikke haft den nødvendige dokumentation fra Niisa Trawl ApS, Royal Greenland A/S, Qaleralik A/S og Qaqortoq Fish ApS til at vurdere, om selskaberne fortsat efterlever ovennævnte kvalifikationskriterier, der skal opfyldes for at få tildelt licens til havgående fiskeri, fastslår undersøgelsen.
Deloitte understreger, at efterlevelsen af ejerbetingelserne i fiskerilovens § 6 gælder for alle selskaber indenfor havgående fiskeri – og ikke kun for førstegangsansøgere.
- Da departementet i dag ikke modtager ejerbøger fra selskaberne, har departementet ikke haft den nødvendige dokumentation til at vurdere, om mindst to tredjedele af selskabernes kapital (hele selskabets kapital ved rejefiskeri) direkte eller indirekte ejes af enkeltpersoner, der:
- Har fast tilknytning til det grønlandske samfund
- Har folkeregisteradresse i Grønland og har haft folkeregisteradresse i Grønland i de foregående to kalenderår
- Er fuldt skattepligtige i Grønland og har været fuldt skattepligtige i Grønland i de foregående to kalenderår
Tilbage i 2019 søgte Halibut Greenland ApS som førstegangsansøger om en licens uden at medsende en ejerbog og departementet undlod at stille krav om, at den blev eftersendt.
Rod i journaliseringen
Selve administrationen af ansøgningerne bliver journaliseret, men det var ikke muligt for fiskeridepartementet at udlevere ansøgningerne fra fire selskaber. Forklaringen fra departementet lød, at der var tale om en journaliseringsfejl.
- Ud fra departementets kendskab til selskaberne er det måske forståeligt, at departementet ikke beder selskaberne indsende den manglende dokumentation, herunder nationalitetsbevis og målebrev. Ikke desto mindre stiller departementet i dag krav om, at dokumentationen indsendes, noterer Deloitte og tilføjer:
- Hvis departementet finder det uhensigtsmæssigt at kontrollere ovennævnte forhold årligt, bør der foretages en vurdering af, hvor ofte forholdene bør kontrolleres. Dette skal sikre, at departementets praksis er i overensstemmelse med administrationsgrundlaget.
Læs hele sagen:
-
Yderst kritisable forhold i fiskeridepartementet
-
Erik Jensen er tavs - næsten
-
Immanuelsen tunuartariaqarpoq
-
Immanuelsen skal trække sig
-
Aqutsinermi pitsaasumik suleriaaseqartoqarpoq
-
Sagsbehandling følger god forvaltningsskik
-
Fiskeridepartementet rydder op
-
Kim aalisarnermut tunngatillugu suliami akisussaavoq
-
Pilen peger på Kim i fiskeriskandalen
-
Umiatsiaararsortunut itigartitsissutit amerlassusaat ilisimaneqanngillat