Arbejdsmarked

Sådan er virkeligheden ikke Doris

Permagreen svarer igen på Doris Jakobsens kritik af ansættelsesforholdene i de grønlandske entreprenører

Preben Kold Larsen, Permagreen, foran byggeri
Preben Kold Larsen, , irettesætter Doris Jakobsens valgpropaganda: – 90 procent af de omkring 300 meddarbejdere, vi beskæftiger i vore fem afdelinger i Grønland, er hjemmehørende, hvoraf 75 procent er født i Grønland. Permagreen
Offentliggjort

– Fordomme uden hold i virkeligheden, siger Permagreens direktør Preben Kold Larsen, til Doris Jacobsens påstande om ”grønlandske håndværker ikke kan arbejde i Permagreen grundet urimelig krav til arbejdstiden”!

Se Doris Jakobsens påstande om de grønlandske byggevirksomheders ansættelsespolitik her.

– Permagreen har stort set kun hjemmehørende arbejdskraft, understreger Prebe Kold Larsen.

– Op imod 90 % af de omkring 300 medarbejder, vi beskæftiger i vore 5 afdelinger, er hjemmehørende, hvoraf ca. 75 % er født i Grønland.

– Det er Permagreen i stand til grundet en ekspansiv lærlingepolitik igennem en årrække. Vi har konstant mellem 25 og 30 lærlinge og praktikanter i gang indenfor fagene tømrer, maler og mekanikke, samt unge ingeniørstuderende, tilføjer Permagreens direktør.

Han oplyser, at de statiske fakta er dokumenteret i en undersøgelse, som Grønlands statistik foretog for Permagreen med afsæt i regnskabsåret 2012.

– Undersøgelsen dokumenterer, at der var 473 personer ansat i løbet af året, med 86 % hjemmehørende heraf er 70 % født i Grønland. Undersøgelsen belyser mange andre forhold, som jeg vil opfordre Doris Jacobsen til at nærlæse. Hele undersøgelsen er at finde på www.permagreen, sammen med en artikel bragt i Sermitsiaq i september 2013, siger Preben Kold Larsen.

Men han tilføjer, at det er korrekt, at Permagreen har medarbejder, der yder en stor indsats udover en normal arbejdsuge, specielt i sommerhalvåret.

– Grundet vores beliggenhed på kloden har vi 5 til 6 måneder af året til at nå en produktion, der burde vare ni måneder, såfremt det skal produceres i løbet af en 40 timers arbejdsuge. Et fakta forhold at betragte som et DNA i branchen, hvor en normal arbejdsuge for de fleste ligger på ca. 50 timer om ugen i sommerhalvåret, oplyser Preben Kold Larsen, der understreger, at Permagreens ansatte har en ansættelseskontrakt på 40 timer per uge i henhold til overenskomsten. Men hovedparten af de ansatte har en gennemsnitligt arbejdstid på 45 timer om ugen uge målt over et kalenderår, oplyser direktøren.

– Jeg vil opfordre Doris Jacobsen til at bruge sin politiske indflydelse på at påvirke systemet og vort samfund til at få en mere langsigtet planlægning indarbejdet for de mange forskelligartede anlægsopgaver. Mange anlægsopgaver kommer på bordet med kort varsel og skal næsten være gennemført på ganske kort tid, forklarer Preben Kold Larsen, der mener, at det er en medvirkende årsag til det store pres på arbejdstiden.

Powered by Labrador CMS