Så meget koster det at ophæve RALs monopol

Tilbage i oktober 2022 blev det besluttet i Inatsisartut, at Naalakkersuisut skulle undersøge fordele og ulemper ved at ophæve Royal Arctic Lines koncession på fragt til og fra Grønland samt at indføre konkurrence på dette område.

PwC har i samarbejde med RAL stået for arbejdet med at lave undersøgelsen, hvor man har indhentet input fra udvalgte repræsentant fra relevante departementer, Grønlands Erhverv samt enkelte erhvervsdrivende, hvor fokusgruppen har været centreret om de største importører og eksportører i Grønland.

Overskud på Atlantruten

Dykker man ned i de umiddelbare økonomiske konsekvenser ved at ophæve RAL-monopolet, fremgår det, at Atlantruten er en overskudsforretning, mens feeder- og bygdeskibsruterne kører med trecifrede millionunderskud.

- Baseret på vores beregninger i forbindelse med rentabilitetsanalyse, er der et positivt resultat af primær drift (EBITDA=Resultat før renter, skatter og afskrivninger) på 158 mio. DKK på atlantruten, hvorimod et negativt EBITDA på feeder- og bygdeskibsruter* på henholdsvis -154 mio. DKK og -140 mio. DKK. Derudover genereres indtægt fra ikke-koncessioneret fragt, som påvirker resultatet positivt, og som ikke er medtaget, skriver PwC og henviser til nedenstående tabel:

På den baggrund udleder PwC følgende fakta:

• Hvis krydssubsidiering fra Atlantruten ikke er mulig, vil det være nødvendigt at finde alternativ finansiering af de resterende ruter, som alle har en negativ EBITDA på ca DKK 300 mio.
• Koncessionstilskud til bygdebesejling, som er godkendt i Finansloven 2024, på 59,6 mio. kr. dækker ikke de faktiske omkostninger for bygderuterne.
• Der må forventes flere stigninger i fragtraterne for at finansiere fremtidig og rettidig fornyelse af flåden.

To scenarier

Ved hjælp af input fra respondenterne har man opstillet to mulige scenarier, som giver et bud på, hvordan forsyningssikkerheden kan opretholdes, hvis enekoncessionen ophæves.

Scenaria 1 - Atlantruten og bygdebesejling

- Hvis koncessionsaftalen med RAL ophæves, vil tilskud vedtaget i finansloven bortfalde, hvilket isoleret set vil medføre en gevinst for selvstyret. Det bør i det tilfælde overvejes, hvorvidt RAL som selskab skal fortsætte i den nuværende form. Omkostningerne hertil bør indgå i den overvejelse.

- Søtransport til og fra Grønland samt bygdebesejling vil i dette scenarie være overladt til det frie marked og på den måde give andre rederier og fragtselskaber muligheden for at byde ind på ruterne. Det forventes, at bud sandsynligvis og udelukkende vil ske ud fra kommercielle interesser og med fokus på at der skal være tale om overskudsgivende ruter. Det vil derfor være den atlantiske rute, der rent kommercielt vil være interessant og det vil i sidste ende potentielt kunne medføre lavere fragtrater på både nord- og sydgående fragt til og fra Nuuk og de andre større byer. Forsyningssikkerheden kan i dette tilfælde blive udfordret, ligesom det potentielt vil være vanskeligt for KNI at varetage forsyningspligten.

Scenarie 2 - Ophævelse af enekoncessionen på den atlantiske rute (delvis opdeling)

- Hvis en delvis ophævelse af koncessionen vedtages, vil den atlantiske rute udbydes i fri konkurrence. Dette vil kunne medføre lavere fragtrater på den nord- og sydgående fragt og dermed en potentiel besparelse for både import- og eksporterhverv. Der er på nuværende tidspunkt lavere rater på sydgående fragt, hvorfor fri konkurrence potentielt ikke have en væsentlig økonomisk gevinst for eksportørerne. 

- For at sikre forsyningssikkerheden i hele landet vil der skulle udarbejdes og forhandles servicekontrakter på feeder- og bygdesejlads. Den model vil kunne påvirke dele af RAL som selskab, bl.a. atlantskibet samt aktiviteter i Danmark, der vil forventes at skulle afvikles, hvilket vil være forbundet med en omkostning, der på nuværende tidspunkt ikke er kendt. 

- Der vil kunne indgås særskilte servicekontrakter på de enkelte ruter, hvorved krydssubsidieringen fra atlantruten falder bort. Dette vil ud fra opstillede tabeller betyde, at der for at opretholde forsyningssikkerheden skal tilføres flere tilskudsmidler i størrelsesorden 300 mio. DKK, dvs. et mertilskud svarende til 240 mio. DKK.

Flere analyser nødvendige

PwC understreger, at analysen ikke alene kan fungere som grundlagt for en politisk beslutning.

-Inden en politisk beslutning tages, bør der foretages en mere dybdegående analyse både af realiserede tal i 2023 og af en eventuel fremskrivning, der muliggør en vurdering af de langsigtede økonomiske konsekvenser, oplyser PwC.

Rapporten afsluttes med et mindre afsnit, hvor de økonomiske konsekvenser ved at opretholde RALs monopol beskrives.

RALs fremtid bør overvejes

- Hvis der tages udgangspunkt i en inflationsstigning på 2 % årligt samt en mindre stigning i fragtmængder, vil de allerede implementerede prisstigninger samt eventuelle planlagte prisstigninger i basisraten ikke være tilstrækkelige til at give RAL mulighed for at opbygge kapital. En kapital der er nødvendig for at RAL rettidigt vil være i stand til at forny deres flåde, når dette behov på et tidspunkt opstår, fastslås det, og hvor det tilføjes:

-Dette vil ikke medføre en økonomisk omkostning eller gevinst på nuværende tidspunkt, men det kan potentielt være en risiko på lang sigt. Dermed bør initiativer til at reducere denne risiko til et acceptabelt niveau overvejes.

PwC understreger imidlertid, at “de samfundsøkonomiske gevinster ved enekoncession er vanskelige at opgøre på baggrund af det materiale, der har været tilgængeligt for denne analyse. Det vil kræve yderligere analyser og undersøgelser samt et langt mere detaljeret datagrundlag”.

Baggrunden

Det var tilbage i oktober 2022 Demokraternes formand Jens-Frederik Nielsen, der fik politisk tilslutning til at pålægge Naalakkersuisut at få udarbejdet analysen, som er offentliggjort på Inatsisartuts hjemmeside.