Det er af de mest følsomme politiske emner på
Færøerne.
Blandt andet har både Storbritannien og Ukraine opfordret den færøske
regering, landsstyret, til at droppe fiskeriaftalen med Rusland.
Det er af de mest følsomme politiske emner på
Færøerne.
Blandt andet har både Storbritannien og Ukraine opfordret den færøske
regering, landsstyret, til at droppe fiskeriaftalen med Rusland.
Men i det færøske parlament, lagtinget, er
der flertal for at fortsætte det kontroversielle samarbejde med Rusland. Det
giver færøske rederier adgang til at fiske blandt andet torsk i Barentshavet,
mod at russiske skibe blandt andet kan fiske store mængder blåhvilling i færøsk
farvand.
Selv om den færøske regeringschef, lagmand
Aksel V. Johannesen, og hans socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin har
været imod at forlænge det kontroversielle fiskerisamarbejde med Rusland, har de
færøske og russiske myndigheder igen indgået en fiskeriaftale.
Denne gang for 2025.
Før landsstyrets beslutning om at forny
aftalen for 2025, udtalte lagmanden til den færøske radio- og tv-station KVF,
at hans parti ikke har ændret holdning til sagen, men at der i Lagtinget er
flertal for ikke at opsige fiskerisamarbejdet med Rusland.
Det skriver Rigsombudsmanden på Færøerne i en
orientering.
Byttehandel
Igennem årtier har Færøerne og Rusland haft
en byttehandel, der giver russiske fiskere adgang til færøsk farvand og færøske
fiskere adgang til russisk farvand.
Selv om fiskeriaftalen blev meget kontroversiel,
da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, er aftalen blevet forlænget både
i 2023 og 2024 – og nu i 2025.
Aftalen er også kontroversiel, fordi to russiske
fiskeskibe, der i mange år har sejlet i færøsk farvand og lagt til i færøske
havne, af den norske efterretningstjeneste, er blevet sat i direkte forbindelse
med mulig spionage.
Det afslørede de nordiske tv-medier DR, SVT,
NRK og Yle i foråret 2023 forbindelse med dokumentarserien ”Skyggekrigen”.
Som hidtil har 29 russiske trawlere i 2025 adgang
til at anløbe færøske havne. Men det må kun ske i henhold til aftalen i
forbindelse med fiskeri.
Af en pressemeddelelse fra Landsstyreområdet
for fiskeri- og infrastrukturanliggender fremgår det, at der næste år er en
betydelig nedgang i kvoten på bundfisk til færøske skibe i den russiske del af
Barentshavet.
Torskekvoten bliver i forhold til i år reduceret
med 23,8 procent til 7.445 tons, mens kullerkvoten falder med 4,5 procent til 1.000
tons. Kvoterne på fladfisk og rejer er i 2025 uændrede i forhold til 2024, det
vil sige henholdsvis 900 tons og 4.000 tons.
I færøsk farvand er de russiske kvoter på
makrel og sild lavere. Makrelkvoten bliver således reduceret med godt 34
procent til 8.000 tons, mens sildekvoten er faldet med 10,6 procent til 5.800
tons. Kvoten på blåhvilling er uændret i forhold til i år, det vil sige 75.000
tons.
Kraftigt fald i eksport til Rusland
Færøernes Universitet udgav i november analysen
”Fra Krim til Kiev”, der beskæftiger sig med fiskeriaftalen med Rusland og de
økonomiske forhold mellem Færøerne og Rusland.
Eksperterne bag analysen vurderer, at
fiskeriaftalen i år har givet Færøerne underskud. Årsagen er Færøernes faldende
kvoter i Barentshavet og høje priser på makrel, som kommer fiskere fra Rusland,
der har kvoter i færøske farvand, til gode.
Den færøske eksport til Rusland er faldet
meget, siden Ruslands invasion i februar 2022. I analysen bliver det anslået,
at Færøerne i år vil få en eksport fisk på cirka 800 millioner kroner til
Rusland. Det svarer til syv procent af den samlede eksport.
I 2017 gik omkring 29 procent af den færøske eksport
til Rusland. Men kort efter Ruslands invasion af Ukraine stoppede den færøske
lakseindustri eksporten til Rusland.
Bag rapporten står blandt
andet forskerne Heini í Skorini, Hans Ellefsen og Flemming Spliedsboel Hansen.
