Selvom årets udbytte i Royal Greenlands
tanganlæg ved Maniitsoq, hvor der dyrkes tang på forsøgsbasis, ikke gik helt
som forventet, er der god grund til optimisme for en fremtidig
storskalaproduktion og eksport af grønlandsk tang, siger Nikoline Ziemer, der
er forsøgsleder og Business Development Manager i selskabet.
Og de lokale borgere i Kangaamiut, som har
startet en arbejdsgruppe, der har til formål at producere tørret tang håber, at
de kan drage nytte af Royal Greenlands initiativer.
Selvom årets udbytte i Royal Greenlands
tanganlæg ved Maniitsoq, hvor der dyrkes tang på forsøgsbasis, ikke gik helt
som forventet, er der god grund til optimisme for en fremtidig
storskalaproduktion og eksport af grønlandsk tang, siger Nikoline Ziemer, der
er forsøgsleder og Business Development Manager i selskabet.
Og de lokale borgere i Kangaamiut, som har
startet en arbejdsgruppe, der har til formål at producere tørret tang håber, at
de kan drage nytte af Royal Greenlands initiativer.
Is og mørke hæmmer vækst
I 2015 igangsatte Royal Greenland de første
indledende projekter, hvor formålet er at starte tangproduktion og eksport af
disse, og i starten af 2020 indgik koncernen et samarbejde med Nordisk Tang med
henblik på kompetenceudvikling indenfor tangområdet og efterfølgende i juni
sidste år overtog man anpartsmajoriteten i den danske tangproducent Nordic
Marine Nutrition.
Og det var i august 2022, at man i samarbejde
med Arctic Seaweed startede forsøgsdyrkning i tanganlægget, der er 150 gange
150 meter i 25 til 35 meters dybde, hvor man lader tangen gro i en snor, fortæller
Nikoline Ziemer.
- Vi får dem til vokse, mens de er
små celler og til de er fuldvoksne ti måneder efter. I oktober sidste år lagde
vi tang ud og holdt øje med høsten fra december, men der var begyndt at komme
is i slutningen af februar, og der var is hen over tangen helt frem til april i
år, hvilket gjorde, at der ikke kom lys nok.
- Da vi så hev dem op i juni i
sommer, var de kortere end forventet. De skulle have været halvanden meter
lange, men de var kun halv meter, da væksten bliver hæmmet af mangel på lys og
isproblemer.
- Men vi fandt også ud af at tangen
vokser langsomt, når man sætter det ud alt for sent på året.
- Havmiljøet er dog meget sundt i
Grønland, så det er et ideelt sted til at dyrke tang. Havet er meget klart og der
er højt niveau af næringsstoffer, så man skal ikke tilsætte noget, når man skal
dyrke tang heroppe, siger hun.
Stadig i forsøgsfasen
Det er ifølge Nikoline Ziemer at lære af
erfaringerne ved den seneste høst.
- Vi er stadigvæk i forsøgsfasen, og
vi prøver at finde ud af hvornår det er bedst at sætte tang ud i tangfarmen. Vi
vil i år sætte tang ud fem gange. Vi startede i starten af juli, og fortsætter
frem til starten af oktober. Så kan tangen få lov til at vokse i efteråret og
de vil være omkring 10 til 15 centimeter lange, når foråret kommer med lyset,
og den vil have mulighed for at vokse.
- Vi har nu skiftet om til et nyt og
et meget effektivt system, hvor man kan dyrke tang på en 16 kilometer lang snor
på et lille areal, hvor man kan pude tang på linerne på kun to dage.
- Forud for ibrugtagning af tanganlægget
foretog jeg høringer hos lokalbefolkningen, og vi har et godt samarbejde med
lokalbefolkningen. De lokale fiskere ringer til mig, hvis der eksempelvis er is
i området, og de er rigtig gode til at give tilbagemeldinger om forholdene,
siger hun.
Hele forsøgsdyrkningen med tang kører med base
i Royal Greenlands fiskefabrik i Maniitsoq.
Stort potentiale
Der ser så meget tang over hele kysten, at den
kan bruges som en grønsag, og Royal Greenland ser en kæmpestor mulighed i
tangproduktionen som er både bæredygtig og som bidrager til nedsættelse af CO2-udledningen.
- Vi kommer til at lave forsøg med
produktion af nordatlantisk version af wasabe, og regner med at teste den af
måske i det tyske marked næste år.
- Jeg ser en god fremtid i
tangproduktionen og fiskefabrikken i Maniitsoq er fantastisk dygtig til at
håndtere den tang vi dyrker nu og min vision er, at vi indenfor otte til 10 år
kan producere 1.000 tons tang på et relativt lille areal på vestkysten, siger Nikoline Ziemer.
Tangen vil blive frosset ned og med henblik på
at få videnskabelige data, vil de blive undersøgt Danmarks Tekniske
Universitet, DTU.
Satser på tørret tang
Det er ikke kun Royal Greenland som satser på
fremtidig tangproduktion. Iværksætterrådet Arctic Circle Business har fungeret
som rådgiver for en lille arbejdsgruppe i bygden Kangaamiut, som ønsker at
starte produktion af tørret tang.
Jens M. Lyberth, der er formand for
arbejdsgruppen, og som også er formand for fisker- og fangerforeningen og
medlem af bygdebestyrelsen i Kangaamiut siger, at undersøgelserne stadig pågår,
og at de ønsker starte samarbejde med Royal Greenland, der allerede nu har fået
stor viden om tangproduktionen.
Nikoline Ziemer understreger, at hun vil
støtte initiativtagerne i Kangaamiut i deres projekt.
Naalakkersuisut har tidligere meddelt, at der
er behov for at tjene penge på tang, og at der bør ydes støtte til projekter,
der har med tang at gøre.
