RG-linebåd gået på grund ved Island
Torsdag gik Royal Greenlands linebåd Masilik på grund ved Island. Skibet blev trukket fri ved højvande og bugseret til havn.
Skibet var på vej ind til Hafnarfjordur for at losse efter fisketur ved Østgrønland.
Mens skibet afventede kajplads stødte det på grund ved meget lav fart omkring klokken 15.40 grønlandsk tid torsdag. Det oplyser Royal Greenland til Sermitsiaq.AG.
Besætningen på skibet fik kontakt til den islandske kystvagt med det samme og en time efter kom kystvagten ud til skibet og gik ombord.
En del af besætningen blev evakueret til kystvagtens skib og sejlet i land.
Masilik blev ifølge det islandske medie mbl.si losset og trukket fri ved næste højvande, hvorefter det blev trukket til kaj omkring klokken 7 fredag morgen.
Ingen kom til skade
Ingen af den 19 mand store besætning er kommet til skade, men der er sket skade på skibet:
- Vi undersøger skadens omfang og er ved at finde ud af, hvad der skal ske, siger Masaana Egede, koncern kommunikationschef i Royal Greenland.
Han oplyser videre, at selskabet arbejder på at finde ud af, hvordan grundstødningen kunne ske.
- Der skulle ikke være tegn på olie lækage, eller noget der minder om det, men der er for en sikkerhedsskyld er lagt oliespærring rundt om skibet.