Regeringen lukker videnscenter for råstoffer

Finanslovsbevilling til GEUS’ Videnscenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) er udløbet. Paradoksalt i en tid, hvor der er brug for netop denne viden, siger tidligere leder af centret

Videnscenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) under GEUS er lukket og dermed er 12 års arbejde og ekspertise inden for vidensformidling af råstoffer lagt på hylden. – På Finansloven for 2025 blev der ikke prioriteret ny bevilling til centeret, lyder begrundelsen fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Offentliggjort

Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) ved GEUS, der har et tæt samarbejde med geologisk afdeling i selvstyret, har mistet en årlig bevilling på 3 millioner kroner, og er nu lukket ned. 

På hjemmesiden står der lakonisk, at bevillingen er udløbet og at hjemmesiden derfor ikke opdateres.

Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) ved GEUS, der har et tæt samarbejde med geologisk afdeling i selvstyret, har mistet en årlig bevilling på 3 millioner kroner, og er nu lukket ned. 

På hjemmesiden står der lakonisk, at bevillingen er udløbet og at hjemmesiden derfor ikke opdateres.

 Hul i vidensopbygningen 

Centret har igennem 12 år opbygget en enorm viden om råstoffer og ikke mindst sjældne jordartsmetaller, som er blevet videreformidlet i både videnskabelige artikler, rapporter, faktablade, policy briefs, undervisningsbøger, kronikker, populærvidenskabelige artikler, oplysningsfilm, digital formidling og til konferencer, workshops, i myndighedsbetjening og ved deltagelse i diverse internationale fora. 

Ifølge en opgørelse som Sermitsiaq er i besiddelse af, har centrets medarbejdere dertil stået bag mere end 80 oplæg og undervisningstimer i skoler, gymnasier, foreninger og virksomheder og organisationer og bidraget med over 150 interviews og ekspertudtalelser i både danske og udenlandske medier. 

– I stedet for nedskæringer har situationen vist, at der er øget behov for både forståelse og formidling af denne viden, siger tidligere leder af centret, chefkonsulent emeritus, Per Kalvig. 

I efteråret var også medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, ude og kalde det et ærgerligt signal fra regeringen i forhold til understøttelse råstofefterforskning og nye naturkatastrofer. Og i et læserbrev i Sermitsiaq har de to geologer Martin Ghisler og Henrik Stendal givet udtryk for, at ”med nedlæggelsen af MiMa bliver der et hul i videnopbygningen af råstofpotentialet i Grønland”

– I stedet for nedskæringer har situationen vist, at der er øget behov for både forståelse og formidling af denne viden, siger tidligere leder af centret, chefkonsulent, emeritus, Per Kalvig.

Ny bevilling er ikke prioriteret 

Sermitsiaq har spurgt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om, hvorfor man lukker et videnscenter om råstoffer i en tid, hvor der netop er behov for denne viden i både Danmark og Grønland. 

"De Nationale Geologiske Undersøgelser ved Danmark og Grønland (GEUS) har i en årrække modtaget bevilling på finansloven til finansiering af Videnscenter for Mineralske råstoffer og Materialer (MiMa). Senest blev der på Finansloven for 2021 afsat tre millioner kroner årligt (2021-priser) i 2021-2024 til den fortsatte drift af centeret. På Finansloven for 2025 blev der ikke prioriteret ny bevilling til centeret. Det bemærkes, at grundbevillingen for GEUS udgør godt 100 millioner kroner i nettoudgiftsbevilling. GEUS’ har stadig ansatte og kontor i Grønland og udfører fortsat forskning af relevans for råstofområdet i Grønland, og Selvstyret i Grønland kan trække på GEUS’ viden og data. Råstofområdet er særligt relevant i Grønland, og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder på at styrke samarbejdet med Grønland på området."

Mange henvendelser

Hos GEUS siger direktør Flemming Larsen, at de i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2025 forsøgte at argumentere for, at centret skulle fortsætte, men at det ikke lykkedes.

– Vi har så sandelig forsøgt at overbevise om, at der var brug for videnscentret, men det har desværre ikke været en prioritet. Der er jo stor interesse for råstoffer lige nu, og vi forsøger at tage de interviews og alle de henvendelser, der kommer. Vi arbejder også stadig med værdikæderne af mineraler i regi af GEUS, siger Flemming Larsen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS