Rederiet Maniitsoq: Korneliussen tilbageviser at han er proforma ejer

- Det er selvfølgelig frustrerende, specielt i betragtning af, at Fiskeridirektoratet har brugt to år på at behandle sagen plus den omfattende, ukorrekte og skæve omtale, sagen har fået i medierne. Men sådan er det bare.

Sådan siger snekrabbereder Bengt Are Korneliussen fra Tromsø til Sermitsiaq som kommentar til, hvordan det som erhvervsmand er at være involveret i sagen med Fiskeridirektoratet. Her bliver han blandt andet beskyldt for at være stråmand for Royal Greenland.

Det norske fiskeridirektorat med hovedsæde i Bergen har længe ment, at han proforma ejer Tromsø-rederiet, aktieselskabet Maniitsoq, det vil sige at han reelt er stråmand for Royal Greenland. 

Direktorat: Royal Greenland finansierer rederi

Det er ikke rigtigt, at Royal Greenland, som direktoratet hævder, har den faktiske kontrol over rederiet Maniitsoq. Som eneste aktionær er Bent Are Korneliussen den eneste, der kan styre rederiet. Rederiet er ikke et proforma-selskab, og Bengt Are Korneliussen er ikke proforma-ejer af Maniitsoq, der i en årrække har fisket snekrabber i Barentshavet. Så der er på ingen måde foregået noget, der strider mod reglerne.

Det skriver en af Norges førende advokater inden for fiskeri, Kenneth Mikkelsen, på vegne af Bengt Are Korneliussen og Maniitsoq den 6. december 2023 i en klage til Fiskeridirektoratet over direktoratets beslutning den 7. november 2023 om at tilbagekalde erhvervs- og snekrabbetilladelserne til rederiets fartøj Arctic Opilio. Det betyder, at båden ikke må fiske.

Det fremgår af aktindsigt i dette og en række andre dokumenter i sagen, Sermitsiaq har fået i direktoratet.

Direktoratet har længe ment, at snekrabberederen proforma ejer Maniitsoq og dermed reelt er stråmand for Royal Greenland, fordi Royal Greenland gennem betydelige lån har finansieret store dele af rederiet. Direktoratets opfattelse er således, at Royal Greenland i realiteten kontrollerer rederiet økonomisk og styrer driften.

Direktoratet har sat effektueringen af beslutningen med tilbagekaldelse af erhvervs- og snekrabbetilladelserne i bero, så længe Nærings- og Fiskeridepartementet i Oslo behandler klagen fra rederen.

Korneliussens forklaring

Sermitsiaq har bedt Bent Are Korneliussen kommentere Fiskeridirektoratets påstand om, at han reelt er stråmand for Royal Greenland. 

- Jeg erhvervede skibet Arctic Opilio i 2014 og stiftede som eneejer af selskabet Maniitsoq i 2015. At jeg i 2017 lånte penge af Royal Greenland for at ombygge skibet til snekrabbefiskeri, mod at Royal Greenland havde ret og pligt til at købe fangsterne fra skibet på markedsmæssige vilkår, ændrer hverken mit ejerskab til skib og aktier, eller min krontrol med skibet. For mig var aftalerne både vigtige og rigtige for min satsning på dette fiskeri, siger rederen.

Og han fortsætter:

- Så længe den reelle egenkapital i selskabet er positiv, og lånene jeg optager er på markedsmæssige vilkår, så sker driften for min regning og risiko og under min kontrol.

- Mens direktoratet tidligere mente, at det var tilstrækkeligt, at jeg havde lånt penge fra Royal Greenland, for at jeg måtte anses som proforma-ejer uden kontrol over selskabet, så har direktoratet i senere sager lagt til grund, at man kan anses som reel ejer med den nødvendige kontrol, så længe den reelle egenkapital er positiv og finansieringen er givet på markedsmessige vilkår. Og det er tilfældet i min sag. Jeg forventer derfor at min klage vil bliver taget til følge, siger Bengt Are Korneliussen.

Lån på 83 millioner kroner fra Royal Greenland

Mens rederen ifølge advokat Kenneth Mikkelsen kun har investeret 10,5 millioner norske kroner i snekrabberederiet, det vil sige 6,5 millioner danske kroner, har Royal Greenland ifølge fiskeridirektoratet lånt rederiet 131,5 millioner norske kroner, hvilket svarer til 83,5 millioner danske kroner.

Den 3. juli 2017 indgik Royal Greenland og Korneliussen en hovedaftale, som det fremgår af rederiets klage til direktoratet.

- RG er blandt verdens ledende leverandører af seafood og er som følge af dette afhængig af fast og jævne leverancer af seafood af god kvalitet for at kunne tilfredsstille sine kunders behov, for ved dette at opretholde eller øge sin markedsposition. For RG var hovedmotivationen for aftalen, hedder det i klageskrivelsen.

Selv om aftalerne mellem Royal Greenland og rederiet er betydeligt ændret siden, er det fiskeridirektoratets opfattelse, at de økonomiske og finansielle strukturer er uændrede. Det viser ifølge direktoratet, at Bengt Are Korneliussen ikke har kontrol over selskabet Maniitsoq.

Royal Greenland har fortsat den finansielle risiko for selskabets drift, skriver Fiskeridirektoratet i et dokument den 1. august i år til Nærings- og Fiskeridepartementet i Oslo, som Sermitsiaq fået aktindsigt i. Dokumentet til departementet er lavet i forbindelse med, at direktoratet videresender rederiets klage til sidste instans i den slags sager.

Salg af båd

Sermitsiaq har spurgt Bent Are Korneliussen, hvad det kan få af økonomiske konsekvenser for rederiet og dermed også Royal Greenland, hvis Maniitsoq mister erhvervs-og snekrabbetilladelsen, hvis Nærings- og Fiskeridepartementet stadfæster direktoratets afgørelse.

- Hvis det mod formodning sker, så vil konsekvensen være, at jeg enten må finde et andet grundlag for at drive skibet. Derefter vil jeg betale lånene fra Royal Greenland tilbage gennem indtægterne fra fiskeri, eller så må jeg sælge skibet, hvorefter lånet vil blive tilbagebetalt til Royal Greenland ved brug af salgsprovenuet fra salget. Ifølge værdivurderingen vi har fået fra en mægler, er skibet værdisat til mellem 160 og 180 millioner norske kroner. Hvis skibet eventuelt skal realiseres, venter jeg, at det vil kunne ske uden større tab for Royal Greenland.

Så hvad er fremtidsudsigterne, hvis du og dit selskab mister erhvervs- og snekrabbetilladelserne?

- Så må vi enten finde andet arbejde for skibet eller sælge det til andre, der fisker efter snekrabber, siger Bengt Are Korneliussen.