Råstofbranchen i spotlyset

47 selskaber sidder lige nu på 90 licenser til råstofefterforskning i Grønland.

Syv selskaber står angivet med en udvindingstilladelse.

Det fremgår af råstofmyndighedens licenskort.

Guldselskab i gang 

Af de syv selskaber er det dog kun ét enkelt selskab der lige nu er i gang. Det er det canadiske selskab Amaroq Minerals, der har datterselskabet Nalunaq, der har fået en midlertidig godkendelse til visse aktiviteter i forbindelse med deres guldprojekt i Sydgrønland.

Udover Nalunaq har Greenland Ruby også en udvindingstilladelse, men minen ved Aappaluttoq er lukket og selskabet er under konkurs, og det er på nuværende tidspunkt uvist, om tilladelsen kan overdrages til en ny ejer.

Sagsanlæg mod selvstyret 

Kinesiske London Mining fik for fire år siden frataget deres udvindingstilladelse, fordi myndighederne ikke mente, at de levede op til råstoflovens krav.

Efterfølgende har selskabet lagt sag an mod selvstyret. Sagen forventes for retten i løbet af 2025.

Zinkprojekt i Nordgrønland 

Australske Ironbarks har også en udvindingstilladelse til deres zinkprojekt ved Citronen Fjord i Nordgrønland, men projektet har ligget stillet længe formentlig på grund af mangel på finansiering.

Tilbage i 2018 forsøgte Ironbarks at sejle et malmskib til projektområdet for at demonstrere over for investorerne, at ruten var egnet til kommercielle operationer. Det lykkedes dog kun delvist at komme derop, da skibet vendte om ved mundingen af Frederick E. Hydes Fjord på grund af is. 

Forskning i anorthosit 

Lumina Sustainable Materiale har også en udvindingslicens og kan eksportere anorthosit fra deres projektområde ved Qaqortorsuaq. Anorthosit bruges for eksempel i glasfiber og maling, men heller ikke her har der været aftagere nok til produktet. Tilbage i 2021 udskibede selskabet dog 600 ton anorthosit til en potentiel kunde i Mexico, men siden er der kun eksporteret små portioner med henblik på forskning. 

Halvering af ressourceestimat 

Britiske Dundas Titanium i Nordgrønland er også gået lidt i stå ved Moriusaq efter at et nyt estimat i 2023 halverede ressourcen. De skal derfor finde nye finansielle partnere, hvis projektet skal fortsætte, lyder meldingen. Slutteligt af de syv selskaber er der australske Tanbreez Mining, som har en udvindingstilladelse til Killavaat Alannguat i Sydgrønland, og som har påbegyndt et partnerskab og en potentiel overdragelse af licensen til det australsk-amerikanske selskab Critical Metals Corp. Inden en overdragelse kan ske, skal det nye selskab dog formelt godkendes af Naalakkersuisut. 

Sjældne jordartsmetaller 

På efterforskningssiden er der en del selskaber, der er godt i gang. Ifølge departementschef i departementet for råstoffer, Jørgen Hammeken-Holm, skal man være opmærksom på, at selskaber med en efterforskningstilladelse kan efterforske alle mineraler med undtagelse af kulbrinter og uran. Derfor er det ikke umiddelbart lige til at se, hvilke selskaber, der for eksempel kigger efter sjældne jordartsmetaller, som i øjeblikket er i fokus. 

”Derudover så findes der forskellige lister over hvilke mineraler, som er kritiske eller sjældne eller strategiske eller grønne alt afhængig af hvilket land der laver sådan en liste. Det vil sige, at USA har en liste, mens EU har en anden og England har en tredje. De er ikke ens men der er selvfølgelig lighedspunkter”, lyder det fra Jørgen Hammeken-Holm, der dog kan oplyse, at 16 selskaber i øjeblikket står noteret som nogle, der leder efter sjældne jordartsmetaller af forskellig art i Grønland. 

Ny mineralstrategi på vej 

Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling Naaja H. Nathanielsen offentliggør i næste uge en ny mineralstrategi, der langt hen ad vejen slår på de samme elementer som hidtil. Nemlig sikring af lokal inddragelse, tilvejebringelse af kapital, afdækning af fremtidens potentialer og promovering af vores ressourcer.

– Den nye strategi vil dog i højere grad end tidligere udgaver understrege udfordringerne globalt på investeringssiden og skitsere mulige løsninger som vi ser dem. Mange løsninger ligger uden for vores indflydelsessfære, da det er barrierer der især skal adresseres af de mineralimporterende lande. Men vi har en fælles interesse i at sende grønlandske mineraler ud på deres markeder. Der skal derfor findes metoder, der reducerer den økonomiske risiko der lige nu især bæres af den første del af forsyningskæden, som er det led der er til stede i Grønland, siger Naaja H. Nathanielsen til Sermitsiaq. 

Stor økonomisk byrde og mange risici 

Naaja H. Nathanielsen tilføjer, at sjældne jordartsmetaller var interessante i går og også er det i morgen, og at udfordringerne med at få dem ud på verdensmarkeder deler de sjældne jordartsmetaller med andre mineraler - kritiske eller ej. 

– Det handler om noget så tørt som ”de-risking” instrumenter, der dybest set handler om at hjælpe projekterne med at bære den store økonomiske byrde og risiko i de tidlige faser af et mineprojekts levetid det vil sige under efterforskning, analyser, afgrænsning af projektet, ansøgningsfaserne med krav om udarbejdelse af rapporter, projektering og anlæggelse af alt fra veje, til bo-faciliteter, tekniske anlæg og selve minen og anskaffelse af kapital, der ofte også kræver udarbejdelse af en del data og rapporter. Alt sammen meget, meget dyrt. Det er vi superbevidste om i Naalakkersuisut og det fylder i vores arbejde med at udvikle råstofsektoren, siger Naaja H. Nathanielsen.