Minedrift, lufthavne, fiskeri og erhvervsudvikling har politikernes fokus, mens de sociale problemer i realiteten er en af Grønlands helt store udfordringer.
En femtedel af alle grønlandske børn har været udsat for seksuelt misbrug, og en tredjedel for omsorgssvigt og alkoholmisbrug i hjemmet. Vi har en af verdens største selvmordsrater. Arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft, men samtidig er op mod en femtedel af alle unge under 30 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det skyldes blandt andet, at folkeskolen taber mange børn.
Minedrift, lufthavne, fiskeri og erhvervsudvikling har politikernes fokus, mens de sociale problemer i realiteten er en af Grønlands helt store udfordringer.
En femtedel af alle grønlandske børn har været udsat for seksuelt misbrug, og en tredjedel for omsorgssvigt og alkoholmisbrug i hjemmet. Vi har en af verdens største selvmordsrater. Arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft, men samtidig er op mod en femtedel af alle unge under 30 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det skyldes blandt andet, at folkeskolen taber mange børn.
Alligevel er socialpolitik et nærmest et fraværende emne i den politiske debat. I et notat om Naalakkersuisuts resultater i Intasisartutåret 2023/2024, som formand Mute B. Egede (IA) præsenterede for nylig, fremhæver han de tre store forlig på skatte-og afgiftsområdet, på sundhedsområdet og på boligområdet.
Børnene og den generelle socialpolitiske indsats får derimod kun få ord med på vejen. ”Vores børn og unge er fremtiden. De skal have et godt afsæt. Naalakkersuisut har styrket støttemuligheder for børn, som har behov, og skabt pædagogiske udviklende muligheder i dagtilbuddene. Vi har lanceret en strategi for forebyggelse af selvmord for at sikre, at ethvert barn, ung og voksen kan få den rette hjælp”, noterer Mute B. Egede i sit resultatpapir.
Det blev offentliggjort næsten samtidig med, at handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen kunne berette, at håndteringen af handicappede børn og voksne i Avannaata Kommunia er ”dybt bekymrende”, og at ”ingen af borgerne i 25 udvalgte sager får den hjælp, de har behov for og ret til både ifølge loven og handicapkonventionen”.
Eksemplet fra Avannnaata Komunia, står ikke alene, for kommunerne har generelt meget svært ved at leve op til lovgivningen på socialområdet. Og lige nu er der samtidig opstået en strid om socialrådgivernes overenskomst, som sår tvivl om hjælpen til udsatte børn – om de kun kan få hjælp indenfor almindelig åbningstid, eller om de skal vente til socialforvaltningerne åbner.
Omfattende svigt – behov for reformer
Der er talrige eksempler på omfattende svigt i alle kommuner, og et løft af det sociale område, der virkelig kan mærkes, kræver en seriøs socialpolitisk indsats. Det siger lektor, ph.d. Steven Arnfjord, som er leder af Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd.
- Politikerne skal sikre et godt velfærdssystem med gode skoler, et effektivt sundhedsvæsen, social tryghed for de ældre osv. Det kræver en seriøs politisk indsats, en omfordeling af ressourcerne og rejser spørgsmål om velfærd og skattepolitik, påpeger han.
- Socialpolitikken og indsatsen skal hele tiden finjusteres, for ellers står den i stampe. Politik på socialområdet er et langt sejt træk, men ofte tænker politikerne mere på de hurtige succeser og på genvalg. Det, der er brug for, er reformer, som virker på langt sigt, så vi kan få flere glade børn. Men politikerne glemmer de udsatte børn, som lever i fattigdom, har ringe social kontakt og svært ved at deltage i sociale aktiviteter. Og en barndom i fattigdom fører ofte til et voksenliv i fattigdom, fastslår Steven Arnfjord.
Han karakteriserer sociallovgivningen som et konservativt straf-system, mens der tværtimod er behov for, at lovgivningen understøtter, hjælper og styrker de børn og voksne, som er udsatte og kommet i klemme i det moderne samfund.
- Det grønlandske samfund har desuden i mange år gennemgået en løbende liberalisering, som udvander det offentlige velfærdssystem. Vordende mødre kan gå til en privat jordemoder, forældre med penge nok kan sende deres børn i privatskole, og måske får vi også snart privatpraktiserende læger.
- Det udfordrer den sociale sammenhængskraft, det rejser spørgsmål om skattepolitik og finansiering af samfundets velfærdsydelser - og piller i den grad ved den grønlandske tradition for kollektivisme. En aktiv socialpolitik kan styrke en national og lokal fællesskabsånd, siger Steven Arnfjord.
Pengene kan findes
Når politikerne holder sig fra socialpolitik, kan det være fordi, de har svært ved at se, hvordan man laver resultater på den lange bane.
- Men man skal naturligvis ikke være blind for, at det også kan være en konsekvens af en folkestemning. Dele af befolkningen synes måske ikke, at der skal bruges flere skattekroner på offentlig velfærd.
Men politikernes argument med, at der ikke er penge nok til velfærdsydelser, holder ikke, mener Steven Arnfjord.
- Der er penge nok; det er et spørgsmål om prioritering, understreger han.
- For eksempel bruger vi milliarder på nye lufthavne, og det er blot eet eksempel på, at pengene kan findes.
