To forhold i en bekendtgørelse om teknisk regulering af fiskeriet møder hård kritik af Polar Seafood.
Det ene forhold handler om, at Selvstyret vil indføre en størrelsesbegrænsning på 40 meters længde og 1.000 bruttotons for fartøjer, der ønsker at fiske efter rejer inden for tre sømil fra basislinjen. Reglen skal gælde for nye fartøjer, mens de nuværende kan fortsætte indtil fartøjet skal udskiftes.
To forhold i en bekendtgørelse om teknisk regulering af fiskeriet møder hård kritik af Polar Seafood.
Det ene forhold handler om, at Selvstyret vil indføre en størrelsesbegrænsning på 40 meters længde og 1.000 bruttotons for fartøjer, der ønsker at fiske efter rejer inden for tre sømil fra basislinjen. Reglen skal gælde for nye fartøjer, mens de nuværende kan fortsætte indtil fartøjet skal udskiftes.
Indhandlingspligt
Det andet forhold handler om, at bekendtgørelsen med virkning fra nytår indfører et forbud mod fiskeri efter rejer i Disko-Kassen for fartøjer med produktionstilladelse med mindre hele fangsten indhandles.
Grønlands største privatejede fiskeriselskab fastslår, at ændringerne vil få negativ indflydelse på ikke bare Polar Seafood, men også andre aktører samt det grønlandske samfund i form af mistede indtægter til Landskassen i form af afgifter og skatter.
Polar Seafood mener med hensyn til begrænsningen i rejefartøjers størrelse, at Selvstyret går imod nogle forudsætninger, som ligger til grund for fiskeriloven, der blev vedtaget tidligere på året.
- Ved at begrænse fartøjernes fysiske egenskaber forsøger man fra lovgivers side at kontrollere fartøjets effektivitet inden for områderne, hvilket tvinger operatørerne til at bygge nye, økonomisk urentable fartøjer, der ikke vil opfylde moderne krav til sikkerhed, komfort og/eller økonomisk alsidighed i driften, skriver de to Polar Seafood Greenland direktører Miki Brøns og Bent Salling i selskabets høringssvar, som Sermitsiaq har fået indsigt i.
Enighed med Royal Greenland
De foreslår, at fartøjsbegrænsningen ændres til 50 meter og ingen begrænsning i bruttotons.
- Dermed burde der kunne konstrueres nye fartøjer der både er driftsmæssige rentable, og hvor man ikke går på kompromis med komfort og sikkerhed for besætningen samt for fartøjet generelt, lyder begrundelsen fra Polar Seafood.
Royal Greenland har over for Sermitsiaq tidligere påpeget, at begrænsningen i længde bør justeres til et sted mellem 45 og 50 meter, og dermed er det selvstyreejede selskab holdningsmæssigt på linje med deres største konkurrent.
Den anden centrale ændring, hvor rejefangster i Sisimiut-kassen og Disko-kassen skal indhandles til forarbejdning, betragtes som “drastiske ændringer uden at indrømme aktørerne en periode for omstilling”.
Ulovlig ekspropriation
Polar Seafood henviser til Selvstyrets egne bemærkninger forud for fiskerilovens vedtagelse, hvor man erkender, at en indhandlingspligt kan udgøre ekspropriation med dertilhørende erstatningspligt:
”Der skal i den forbindelse tages hensyn til de overordnede ønsker om beskæftigelse på landanlæg ligesom ændringer, som forringer vilkårene for aktørerne (for eksempel ved krav om øget indhandling), skal foretages under iagttagelse af risiko for, at Naalakkersuisut pådrager sig erstatningsansvar.
Såfremt Naalakkersuisut forhøjer andelen af indhandlingspligtig fangst, og såfremt dette medfører forringelse af aktørernes økonomi, vil behovet for en frist for iværksættelse af ændringen skulle overvejes.”
- For ændringen i indhandlingspligten fra 25% til 30% blev der indrømmet en (for kort) overgangsperiode på 5 år, bl.a. for at imødegå eventuelle erstatningskrav grundet ekspropriation. Men det er åbenbart ikke et argument der har slået igennem ved udarbejdelse af bekendtgørelsen, pointerer Miki Brøns og Bent Salling.
- Gennemføres bekendtgørelsen i sin nuværende udgave forbeholder vi os retten til at anlægge sag om ulovlig ekspropriation ved pålæg af 100% indhandlingspligt for fiskeri i rejekasserne, oplyses det i høringssvaret.
Økonomiske konsekvenser
Ifølge Polar Seafood er der tale om ændringer, der har vidtrækkende økonomiske konsekvenser:
- Et fald i beskatningen på ca. kr. 100 millioner hidrørende fra fiskeriafgift og A-skat.
- En samlet indkomstnedgang på kr. 35 millioner til skibenes besætninger.
- Skibenes bundlinje der bl.a. går til finansieringsomkostninger og afskrivninger til nye investeringer elimineres stort set.
Aasiaat-fabrik truet
-Konsekvenserne heraf bliver, at de større trawlere vil fiske begrænset i rejekassen. Rejer til industri vil primært gå til Sisimut og Nuuk, da de steder er bedre rustet til produktion af frosne rejer, og dermed vil bestemmelsen ikke ændre på, at vores fabrik i Aasiaat fortsat er alvorlig truet af lukning, fastslår Miki Brøns og Bent Salling.
