Polar Seafood sælger russiske aktier og slipper ud af Rusland
Polar Seafood har solgt ejerandel i sit russiske datterselskab til russisk direktør. Med salget slutter skaldyrseksportøren sig til en række af danske selskaber, der har trukket sig endegyldigt ud af Rusland.
Polar Seafood har solgt sine aktier i et russisk datterselskab, som fiske- og skaldyrseksportøren har forsøgt af komme af med siden Ruslands invasion af Ukraine i slutningen af februar. Det er nu lykkes.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Virksomhedsgruppens danske koncern, Polar Seafood Denmark, har solgt sin ejerandel på 75 procent i selskabet Polar Seafood Russia. Køberen er den russiske partner, medejer og direktør Konstantin Kuznetsov-Serbskij som Polar Seafood-folkene har arbejdet sammen med i over 20 år.
Aftalen om handlen blev underskrevet af de to parter i august, og papirerne kom endeligt på plads i denne uge.
Det fortæller Polar Seafoods bestyrelsesformand Henrik Leth.
Vi har gjort det eneste mulige og solgt aktierne til den administrerende direktør i vores russiske selskab. Han ejede i forvejen 25 procent. Vi har som selskab medvirket til dette køb gennem lån til direktøren. Det er vi ikke utrygge ved, da vi har arbejdet sammen med ham mange år og har fuld tillid til ham, siger Henrik Leth.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: