Polar Seafood: Kort høringsfrist svækker demokratiet

Den 21. november sendte Departementet for Fiskeri og Fangst på vegne af Naalakkersuisut et forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om teknisk regulering af fiskeriet i høring.

Torsdag den 19. december udløb høringsfristen.

Fire ugers høring Dermed havde høringsparterne herunder fiskeribranchen såsom Polar Seafood Greenland kun fire uger til at gennemlæse, diskutere og skrive kvalificerede høringssvar. – Så kort en høringsfrist er under al kritik. Fremgangsmåden med, at Naalakkersuisut kun giver os en måned til at forholde os til forslaget til bekendtgørelsen. Det er en udemokratisk proces, altså en svækkelse af demokratiet, siger direktør Miki Brøns fra Polar Seafood til Sermitsiaq.

En forhastet proces Naalakkersuisut har ifølge Polar Seafood givet sig selv to dage til at indarbejde alle høringssvar i den endelige bekendtgørelse.

– Når beslutningen om bekendtgørelsen er truffet af Naalakkersuisut, har rederierne 10 dage til at tilpasse sig de nye regler. Det er alt for forhastet en proces, siger en meget bekymret Miki Brøns, der er medejer af milliardkoncernerne Polar Seafood Greenland A/S og Polar Seafood Denmark, A/S.

Han siger, at bekendtgørelsen i forbindelse med den nye fiskerilov, er det tiltag fra Naalakkersuisut, der vil få den største indvirkning på rejefiskeriet i Grønland gennem de seneste 30 år.

Skibes rentabilitet bliver forringet

Forslaget til bekendtgørelsen er en af de vigtigste dele af Inatsisartutlov om fiskeri, som blev vedtaget den 16. maj 2024. Forslaget omfatter både nye regler om rejefiskeriet, herunder størrelsen på de fartøjer, der fremover for adgang til at fiske i Diskobugten, og nye regler for torskebure.

Polar Seafood har fabriksskibet Polar Qaasiut, der ventes at blive berørt af bekendtgørelsen. – Vore skibs rentabilitet bliver væsentlig forringet, da skibets skattebidrag til Landskassen falder med 60 millioner kroner årligt, og mandskabet kan se frem til en lønnedgang på mellem 17 og 20 procent. Havde Naalakkersuisut selv skullet gennemføre så drastiske ændringer for Selvstyrets medarbejdere, ville der være lovpligtige høringsrunder og varslinger. Hvis folk skal gå så meget ned i løn, er det nærliggende at frygte, at de kigger andre steder efter job, mener direktøren.

Og han fortsætter:

– I fiskeriet er vi vant til at leve med en højere grad af usikkerhed end resten af erhvervslivet, men vi ser ingen grund til, at man fra politisk side gør usikkerheden så meget større.

For travlt i selvstyret 

Der er travlt i Selvstyret. Ja, der er lidt for travlt, lyder kritikken fra Polar Seafoods direktør.

På koncernens vegne kommer Miki Brøns med en klar opfordring til politikerne, altså Naalakkersuisut:

 - Sæt tempoet ned, beregn konsekvenserne, inviter til dialog, og træf beslutninger, der fremmer landets økonomiske bæredygtighed.

- Rejefiskeriet er i forvejen ramt af en lavere TAC [total fangstmængde, red.]. Nu er det ikke tidspunktet, hvor der skal træffes forhastede beslutninger, der kan have konsekvenser årtier ud i fremtiden, siger direktøren.

Naalakkersuisut besluttede den 28. november 2024 besluttet, at TAC for rejer ved Vestgrønland for 2025 er 83.125 tons, og ved Østgrønland til 7.550 tons. Rådgivningen for Vestgrønland er på 80.000 tons. Det er 15.000 tons mindre end rådgivningen for 2024.

De økonomiske konsekvenser af udmøntningen af den tekniske bekendtgørelse og en anden bekendtgørelse i forbindelse med den nye fiskerilov er alvorlige.

Fald i skatter 

Ud over manglende ressourceafgifter, kan Landskassen se frem til tilsvarende fald i A-skat og selskabsskat. Polar estimerer den samlede negative påvirkning for Landskassen til 120 millioner kroner i 2025, hvis forslagene i de to bekendtgørelser bliver gennemført

– Det er et stort hul, Naalakkersuisut slår i Landskassen, med bl.a. de tekniske bekendtgørelser, når finansloven for næste år er godkendt i november i år. Her er den forventede nedgang i Landskasse-indtægterne ikke er medregnet. Det giver ingen mening at gennemføre en hørings-proces, uden at selvstyret melder de økonomiske konsekvenser ud, siger Miki Brøns.

Naalakkersuisut ønsker med den nye fiskerilov bl.a. at fratage skibe produktionstilladelse i "Disko-kassen" og kræver, at de indhandler alt, hvad de fisker i området, til fabrikker i land. Der er de seneste år blevet fisket omkring 9.000 tons om året i området.

– Vi er bekymrede over, at politikerne vil gennemføre så store ændringer af vilkårene for fiskeriet, som Fiskerikommissionen ingenting har skrevet om i sin rapport, fastslår Miki Brøns.