Siden Polar Seafood Denmark for nogle år
siden gik ind i det dengang indbringende norske snekrabbefiskeri i Barentshavet,
har det kostet koncernen et samlet tab på omkring 200 millioner kroner.
- Det
er det hidtil største tab, vi har haft på en investering, erkender selskabets koncernchef
Henrik Leth over for Sermitsiaq.
Siden Polar Seafood Denmark for nogle år
siden gik ind i det dengang indbringende norske snekrabbefiskeri i Barentshavet,
har det kostet koncernen et samlet tab på omkring 200 millioner kroner.
- Det
er det hidtil største tab, vi har haft på en investering, erkender selskabets koncernchef
Henrik Leth over for Sermitsiaq.
Grønlandske Polar Seafood Greenland og islandske
Brim ejer hver 50 procent af Polar Seafood Denmark.
Halvdelen af tabet på de 200 millioner kroner
er taget i Polar Seafood Greenland, som er ejet af Miki Brøns, Bent Salling og
Laila Salling.
Pengene lånte Polar Seafood Denmark til tre Tromsø-rederier,
Polar Pioneer, Arctic Pioner og Kvitungen, til finansiering af drift og investeringer
i fartøjer med samme navne.
Rederierne, som Polar Seafood ejer 40 procent
af, har hidtil givet betydelige underskud. De 200 millioner kroner har Polar
Seafood Denmark afskrevet i koncernens regnskaber i år og tidligere år.
Har fået blod på tanden
Det norske Fiskeridirektoratet har netop tildelt
de tre rederier med hver et fartøj tilladelser til at fiske snekrabber den
norske del af Barentshavet næste år.
Det har givet Henrik Leth og hans team i
Polar Seafood Denmarks hovedsæde i Vodskov og partneren i Tromsø, snekrabbereder
Per Thore Kraknes, optimisme og en tro på fremtiden.
- Vi
er virkelig glade for, at vi har fået snekrabbetilladelserne i hus, efter at Fiskeridirektoratet
havde truet med at fratage vores tilladelser. Dermed ville projekterne være 100
procent værdiløse.
- Nu
ser vi en fremtid for de rederier, vi er med i. Det kommer næppe til at køre
efter en snor i løbet af få uger. Og vi kommer ikke til at lukke snekrabbe-butikken
i Norge ned i løbet af et til to år for så at leve af renterne på afkastet,
fastslår Polar Seafood Denmarks direktør.
- Kan snekrabbefiskeriet i Norge udvikle sig
til at blive lukrativt for jer?
- Ja,
det kan det sagtens. Snekrabbefiskeriet er jo lukrativt mange steder i verden,
f.eks. i Canada. I Alaska er fiskeriet jo fuldstændig forsvundet, siger han.
Rederierne Polar Pioneer, Arctic Pioner og
Kvitungen er blandt de 18 ansøgere, det norske fiskeridirektorat, indtil videre
har givet tilladelse til at fiske snekrabber næste år. Det viser en aktindsigt i
sagen, Sermitsiaq har fået i direktoratet.
Det norske Havforskningsinstituttet anbefaler
en kvote for 2025 på 12.700 tons. Det er den hidtil største kvote siden 2017.
Det er Nærings- og Fiskeridepartementet i
Oslo, der fastsætter Norges kvote hvert år, og det er ikke sket for næste år,
så rederierne ved endnu ikke, hvor store bådkvoter, de har.
Havde gyldne dage
Snekrabbefiskeriet i Barentshavet var for en
halv snes år siden spået til at blive en guldgrube for norsk fiskeri. Det var
en af årsagerne til, at Polar Seafood Denmark investerede i de tre norske
rederier.
De gik sammen med iværksætteren Per Thore
Kraknes, hvis far, Jens Petter Kraknes, var blandt pionererne inden for det
norske snekrabbefiskeri.
- I
starten havde vi gyldne dage med fiskeriet. Men da vi blev lukket ud fra
lukrative områder, tabte vi mange penge.
- Da
vi gik ind i projekterne sammen med vores norske partner, var det muligt at
fiske med fornuftige økonomiske resultater i andre områder i Barentshavet end
nu. Først købte vi sammen Per Thore Kraknes et skib, og siden købte vi to skibe
mere. Det gik bare godt.
- Det
ændrede sig pludseligt, da vores skibe ikke længere måtte fiske i russisk
område. Projekterne blev nødlidende, og sådan har det været siden.
- Så
var det jo for sent at fortryde for os, men efter at de norske myndigheder har
besluttet at ændre reguleringen af snekrabbefiskeriet i det norske område i
Barentshavet fra næste år, hvor meget færre skibe end hidtil får tilladelse til
at fiske snekrabber, giver det os tro på fremtiden, fortæller Henrik Leth.
Sådan startede fiskeriet
Størstedelen af snekrabbebestanden findes i
russisk sokkel i Barentshavet. Per Thore Kraknes far, Jens Petter Kraknes, var
i sin tid blandt de første fiskere, der i sin tid tog på havet med en båd for
at lede efter snekrabber. Det fortalte den gamle pioner sidste år til norske
Fiskeribladet.
De første kommercielle norske fangster blev
landet i 2012. Frem til 2017 havde den norske flåde adgang til de bedste og attraktive
fangstområder på den russiske del af kontinentalsoklen i Smuthullet i
Barentshavet. Her foregik det meste af det norske og russiske fiskeri.
I 2015, da fiskeriet var på sit højeste, blev
der landet 18.000 ton. Men så smed Rusland fra 2017 alle norske rederier ud af
fiskefelterne, og dermed blev fiskemulighederne kraftigt reduceret for norske
både. Det er alene Norge og Rusland som alene forvalter snekrabbebestanden i
Barentshavet. Ingen EU-lande må i modsætning til tidligere fiske snekrabbe.
Rederierne Polar Pioneer, Arctic Pioner og
Kvitungen er ejet af Polar Seafood Danmark sammen med nordmændene Per Thore Kraknes og Trygve Åsvestad. Per Kraknes
er hovedejer med en ejerandel på over 50 procent. Bådenes fangster sælger rederierne til Polar
Seafood Denmark.
Selv om fiskeriet har sammenlagt kostet rederierne
et større trecifret millionbeløb i et tab, er egenkapitalen fortsat positiv,
siger Henrik Leth.
Norske rejer er en vigtig råvare
Det norske marked er vigtig for Polar Seafood
at være i, specielt på grund af rejer.
- Vi
køber en masse råvarer op til vores rejefabrikker i blandt andet Island. Med de
faldende rejekvoter, vi på langt sigt i Grønland har udsigt til, er vi nødt til
at skabe en anden form for forretning og udvide vores forretning med køb af
råvarer uden for Grønland. Som hovedforretning vil vi fortsat holde os til
rejer, siger direktøren.
