Paul Watson-sag er langtfra slut - Japan beder om udlevering
Det er endnu uvist om hvalfangst-aktivisten Paul Watson ender med at blive udleveret til retsforfølgelse i Japan på baggrund af en 14 år gammel sag, men udleveringen skal behandles efter grønlandsk ret. Japansk forsker i Danmark efterlyser mere information fra myndighederne
Paul Watson og hans skib John Paul DeJoria var på vej fra Dublin via Nordvestpassagen til det nordlige Stillehav, hvor skibet skulle opspore det japanske hvalfangerskib Kangei Maru. Han nåede dog kun til Nuuk, hvor dansk politi anholdt ham. Her har han siden siddet varetægtsfængslet. Sagen har vakt stor international opmærksomhed. Her ses skibet i havnen i Bremen i 2023Focke Strangmann
Den
21. juli blev hvalfangst-aktivisten Paul Watson anholdt i Nuuk, da hans skib
John Paul DeJoria var i gang med at bunkre.
Skibet var ifølge hans organisation
”Captain Paul Watson Foundation” på vej fra Dublin via nordvestpassagen til det
nordlige Stillehav, hvor skibet skulle opspore det japanske forsknings- og hvalfangerskib
Kangei Maru.
Den
21. juli blev hvalfangst-aktivisten Paul Watson anholdt i Nuuk, da hans skib
John Paul DeJoria var i gang med at bunkre.
Annonce
Skibet var ifølge hans organisation
”Captain Paul Watson Foundation” på vej fra Dublin via nordvestpassagen til det
nordlige Stillehav, hvor skibet skulle opspore det japanske forsknings- og hvalfangerskib
Kangei Maru.
Avanceret
hvalfangerskib med droner
Kangei
Maru, der blev lanceret i juni 2024, betragtes som det nyeste og mest
avancerede hvalfangerskib i verden, der blandt andet er udstyret med droner,
der kan søge efter hvaler i 100 kilometers afstand fra skibe. Dækket alene er 60
meter langt, og så er der installeret 40 frysecontainere ombord.
Over
for CNN udtalte Paul Watson i juni, at han mente at skibet med en rækkevidde på
mere end 13.000 kilometer ville kunne jagte hvaler langt ud over det nordlige
Stillehav: ”Det eneste formål med det skib er at det kan sejle over lange
distancer for at jage hvaler”.
Anmodning om anholdelse
Paul
Watson nåede som bekendt ikke til Stillehavet, men kun til Nuuk, hvor han siden
har siddet varetægtsfængslet indtil den 15. august. Ifølge myndighederne har
der siden 2010 været en såkaldt ”red notice” på Paul Watson udstedt af den japanske
kystvagt for en episode, hvor han greb ind og forhindrede hvalfangeres arbejde.
I
2012 udstedte Interpol så deres ”red notice”, der ikke er en decideret
arrestordre, men en anmodning om, at myndighederne i medlemslandene lokaliserer
og anholder en person med henblik på udlevering.
Justitsministeriet afventer
Justitsministeriet i Danmark modtog
onsdag den 31. juli en udleveringsanmodning fra de japanske myndigheder, og afventer p.t. at
modtage udleveringsanmodningens dokumenter i verificeret form, hvorefter sagen
sendes videre til Grønlands Politi, medmindre ministeriet allerede på baggrund af de foreliggende
oplysninger finder grundlag for at forhåndsafvise anmodningen.
Sagen skal behandles efter grønlandsk ret
Hvis
sagen sendes videre til Grønlands Politi, vil politiet iværksætte den
undersøgelse, der er nødvendig for at afgøre, om betingelserne for udlevering
er opfyldt. Derefter vil spørgsmålet om udlevering blive forelagt
Justitsministeriet til afgørelse. Sagen skal behandles efter grønlandsk ret,
herunder den i Grønland gældende udleveringslov og den grønlandske kriminallov,
skriver Justitsministeriet til Sermitsiaq.
Hvalfangst
eller efterforskning
Kommerciel hvalfangst blev i 1986 forbudt for en femårig periode af den
internationale hvalfangstkommission (IWC). Dette forbud er siden blevet forlænget
flere gange, men IWC er splittet internt mellem de lande, der ønsker at
genoptage fangsterne af visse hvalarter og de lande, som er modstandere af
hvalfangst. Op til 2014 overholdt Japan ikke det internationale forbud mod
hvalfangst, og det i denne periode, at sagen mod Paul Watson stammer fra. I 2019
trak Japan sig fra den internationale hvalfangstkommission. Og har siden i
lange perioder bedrevet hvalfangst i en forskningsmæssig kontekst, hvilket ikke
er ulovligt. Men som af interesseorganisationer og flere lande såsom Australien
og New Zealand kaldes for et smuthul i lovgivningen.
Politisk motiveret anholdelse
Ifølge
organisationen Captain Paul Watson Foundation er anholdelsen af Paul Watson i
Nuuk politisk motiveret, og hænger tæt sammen med lanceringen af det nye
skib Kangei Maru, som Japan ikke ønsker, at der skabes negativt opmærksomhed
omkring.
Ekspert
efterlyser information
Ifølge Minori Takahashi, der er lektor ved Hokkai-Gakuen University i Japan, og
som lige nu er gæsteforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, så er der lige nu kritik af, at de japanske myndighederne ikke havde en synlig ”red
notice” på Paul Watson op til hans anholdelse. – Og vi vil have brug for mere information for at forstå indholdet af de
politiske manøvrer, siger han til Sermitsiaq og tilføjer:
– Det
er dog klart, at perioden, hvor Watson begyndte at angribe japanske
hvalfangstskibe med vold, falder sammen med den periode fra 2005, hvor Japan
startede deres hvalefterforskningsprogram i Antarktis JARPA II under en særlig
tilladelse. Den videnskabelige og juridiske legitimitet vedr. JARPA II blev senere
anfægtet ved Den Internationale Domstol, hvor Australien anlagde en retssag i
2010 og New Zealand tiltrådte i 2013. Rækken af udviklinger, herunder
afgørelsen om, at den ikke var i overensstemmelse med artikel 8 i den
internationale hvalfangstkommission, faldt sammen med Paul Watsons handlinger. I den
forstand er det rigtigt, at Watson er blevet et symbol på modstanden mod Japans
hvalfangstaktiviteter i landet, siger Minori Takahashi.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.