Ønske: En landingsbane i Qeqertarsuaq

Ifølge mulighedsstudierne til anlæggelse af regionslufthavne i Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Kangaatsiaq, der blev offentliggjort i 2020, vil en 799 meter landingsbane i Qeqertarsuaq koste 92 millioner kroner, mens vejbyggeriet til lufthavnen vil koste 6,2 millioner kroner.

Eftersom mulighedsstudierne, som er foretaget af Orbicon Arctic A/S og Rambøll A/S i 2020 konkluderede, at man set ud fra samfundsøkonomisk perspektiv til etablering af tre nye regionslufthavne vil medføre en betydelig økonomisk belastning for samfundet i de pågældende områder, anbefales det at man benytter mere moderne helikoptere i disse regioner. Undersøgelserne vil dog fortsætte frem til 2027 med henblik på at foretage en yderligere afdækning af mulighederne.

Men en lufthavn i Qeqertarsuaq vil ikke alene forbedre passager- og fragttrafikken, men den vil også danne grundlag for en fortsat erhvervsudvikling i byen. Og det endelige projektudarbejdelse med hensyn til fremtidig lufthavnsbyggeri bør igangsættes i den nærmeste fremtid, mener Jakob Mølgaard, som er pilot og kommer fra Qeqertarsuaq.

Lufthavnen i Qeqertarsuaq

Ifølge den offentliggjorte undersøgelse fra 2020 er det muligt at bygge en simpel terminalbygning med de mest nødvendige faciliteter. Terminalen med lokal AFIS operatør i tårnen, vil være på omkring 225 kvadratmeter og have en kapacitet på 20 ankommende og afgående passagerer.

Det forudsættes, at passagerer, der skal flyve videre til de næste destinationer, ikke behøver at stige af flyet under opholdet i lufthavnen.

Der skal ligeldes opføres en separat værksteds- og garagebygning på omkring 150 kvadratmeter som har plads til en lastbil med sneplov samt et servicekøretøj.

I 2004 blev der overvejet fire alternative placeringer for en landingsbane og baneforslaget, som ligger syd for byen ved vandkanten, blev vurderet som det bedst egnet. Banelængden ville blive på 799 meter med mulighed for forlængelse til 1.199 meter.

Flere søafgange

Selvstyret har på Finansloven for 2020 afsat 157,8 millioner kroner til luft- og søtransport til mindre byer, bygder og yderdistrikter. Heraf er 24,2 millioner kroner afsat til drift af 15 heliporte i Diskobugten, og 1,2 millioner kroner til heliporten i Qeqertarsuaq.

I 2019 rejste 1.097 personer med helikopter og 3.305 personer med skib fra Qeqertarsuaq til Qeqertarsuaq, hvilket bringer det samlede antal rejsende til 4.402 i året, og der var 250 helikopterafgange om året fra Diskobugten, og i gennemsnit har den fløjet med fire passagerer hver gang.

I 2019 var der 15.287 skibspassagerer og 5.443 helikopterpassagerer i Diskobugten.

De fleste rejsende til og fra Qeqertarsuaq benytter søvejen ved brug af passagerskibe som Disko Lines og Arctic Umiaq Line ejer, hvilket betyder, at langt de fleste rejsende rejser til søs i forhold til luftvejen med helikopter.

Dash-fly bedst egnede

I de senere år har passagertrafikken ved brug af helikoptere til og fra Qeqertarsuaq været en stor udfordring. Hvad angår Qeqertarsuaq er der flere fordele ved at bruge af Dash-fly i stedet for helikoptere, hvorfor det er nødvendigt at anlægge en landingsbane i Qeqertarsuaq, mener Jakob Mølgaard fra Qeqertarsuaq, der har været pilot i dash-fly i mere end 23 år.

- Der vil være flere fordele ved at bruge dash-fly i forhold til helikoptere til både passager- og godtransport i Qeqertarsuaq. Dette vil ikke alene forbedre passager- og godtransporten, men det vil samtidig føre til en betydelig reducering af de mange aflysninger.

- Desuden er de mere sikre end helikoptere, fordi der altid er to piloter og er baseret på instrumentlandinger under dårlige vejrforhold, siger han.

De fleste helikoptere er ikke beregnet til at flyve i vejrforhold med overisning, og med en landingsbane i Qeqertarsuaq vil man kunne flyve eksempelvis direkte til Nuuk uden mellemlandinger i Ilulissat eller Aasiaat, fremhæver Jakob Mølgaard.

Beslutningen skal tages

Selv om der allerede er gennemført omfattende undersøgelser, der viser, at der er gode muligheder for anlæggelse af en lufthavn i Qeqertarsuaq, er det besluttet, at yderligere undersøgelse skal køre frem til 2027, og dette er kritisabelt, mener Jakob Mølgaard.

- Diskobugtens afsides beliggenhed og utilgængelighed bør vægtes højere end andre steder i Grønland, men det er sandsynligvis også de højere helikopterbilletter, der er en af grundene til, at der er så mange helikopterpassagerer i forhold til dem, der rejser via søvejen.

- Det er derfor beklageligt, at Qeqertarsuaq er blevet tilsidesat i den politiske prioritering af lufthavnsbyggerierne, og jeg mener, at dette bør blive genvurderet, siger Jakob Mølgaard, der har været pilot i mange år, men som udtaler sig som privatperson i denne sammenhæng.

Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Hans Peter Poulsen, Siumut, siger, at han har stor forståelse for borgernes og erhvervslivets ønske om anlæggelse af en landingsbane i Qeqertarsuaq.